Det er en drøm, der går i opfyldelse, når 46-årige Elisabetta Cerigioni snart bliver færdiguddannet som lærer. 

Hun er italiener og er først kommet til Danmark som voksen, og eftersom hun taler en lang række sprog flydende, underviser hun allerede på en folkeskole i fransk og i engelsk. 

"Jeg kan ikke lade være med at undre mig over, hvorfor man netop har valgt tysk og fransk, som de fremmedsprog eleverne skal lære i Danmark udover engelsk. Kunne det ikke lige så godt være spansk eller italiensk? Eller helt lade være med at vælge et specifikt sprog udover engelsk?", siger hun. 

Elisabetta Cerigioni underviser et franskhold, som er samlet fra fire klasser. Her er hendes oplevelse, at kun fire femtedele af eleverne har en lille interesse for det fransk sprog. 

"De fleste har ikke lyst til at lære det, og det er faktisk umuligt at lære et sprog på knap 2-3 timer om ugen", siger hun. 

Vigtigere at lære dem at tænke kritisk på tværs af sprog

Elisabetta Cerigioni underviser også i engelsk. Her oplever hun et helt andet engagement. 

Næsten alle eleverne taler flydende engelsk og bruger sproget dagligt på de sociale medier eller online. 

De føler ikke heller, at de har behov for at lære engelsk.

Men i bund og grund har hun svært ved at se, hvorfor man stadig insisterer på at undervise i forskellige sprog i stedet for at at lære eleverne at forholde sig til sprog på et mere generelt plan.

"Den mængde information, børn udsættes for i dag, kræver i højere grad, at vi lærer dem at navigerer i informationsfloden, tænke kritisk og anvende strategier på tværs af sprog til at forstå, hvad de bliver bombarderet med". 

"Det kunne man gøre i et flersprogsfag, frem for at bruge tiden på at prøve at lære dem sprog, som de egentlig slet ikke har lyst til at lære", siger hun.