Mens alle venter på resultaterne af Pisa 2018, er arbejdet med Pisa 2021 allerede gået i gang, og for første gang er det danske institut for pædagogik og uddannelse DPU ikke med til at lave undersøgelsen.

Ved et udbud er det valgt, at den danske del af undersøgelsen - der i 2021 har matematik som hovedfokus - skal laves af et konsortium bestående af Vive, Danmarks Statistik, professionshøjskolerne Via og UCL samt CBS.

Hun skal stå i spidsen for Pisa i 2021

Ifølge uddannelsesforsker og viceinstitutleder på DPU, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet, Christian Christrup Kjeldsen var DPU inviteret til møde med konsortiet, inden det bød på opgaven, men valgte ikke at indgå i det.

Grunden skal findes i, at instituttet mener, at der ikke er resurser nok til opgaven:

"Der er en øvre grænse for, hvor mange midler man samlet set kan søge til at gennemføre en Pisa-runde, og når først omkostningerne ved dataindsamlingen er afholdt, så er der ikke meget tilbage til at skrive rapporten".

"De nødvendige resurser til at lave et ordentligt analysearbejde fra vores side og de midler, vi kunne få til det i denne omgang, stod ikke mål med hinanden. Vi vil i stedet bruge vores energi på at lave reanalyser på det datamateriale, der bliver gjort tilgængeligt for alle efterfølgende", siger Christian Christrup Kjeldsen.

Står frit til at lave analyser

På den måde får DPU ingen midler at gøre godt med i forhold til Pisa 2021, men til gengæld står instituttet frit, når der efterfølgende skal analyseres på resultaterne, understreger han:

"Vi står frit til at lave de analyser, vi synes er interessante ud fra en ren forskningsinteresse. Data er frit tilgængelig til at boltre sig med allerede en måneds tid efter, Pisa-rapporten udkommer".

Viceinstitutlederen understreger, at der ingen sure miner er på DPU, og at man anerkender, at der kan være gode grunde til, at resursetildelingen er, som den er.

Niels Egelund: Pisa har styrket folkeskolen

"Vi har bare besluttet, at vi får mere ud af at lave frit akademisk arbejde på data efterfølgende", understreger Christian Christrup Kjeldsen.

Professor Jeppe Bundsgaard har haft hovedkontakten mellem DPU til konsortiet i ansøgningsprocessen. Han er som forsker lige nu med til at udarbejde rapporten til Pisa 2018-undersøgelsen.

"Når man er med til at rapportere på Pisa, handler det meget om overordnet at fremlægge resultaterne, og hvilke udviklinger der er sket siden tidligere undersøgelser", siger han.

"I 2021 får vi en helt anden opgave, hvor vi efterfølgende kan dykke ned i forskellige forskningsspørgsmål og se, hvordan man kan bruge data fra undersøgelsen til at besvare dem".

Kan koncentrere kræfterne

Jeppe Bundsgaard understreger, at man ved at lave analyser på data uden at sidde med i konsortiet i højere grad kan koncentrere sig om at afdække, hvordan resultaterne spiller sammen med forskellige faktorer.

"De analyser kan man selvfølgelig også lave, når man sidder med i konsortiet. Men der bruges hoveddelen af resurserne på at samle data ind, og så har vores opgave de senere år været i første omgang at være med til at sikre, at data er gode nok, og i anden omgang at skrive rapporten med hovedfokus på at formidle resultaterne", siger han.

"Nu har vi ikke den opgave, vi har brugt mange kræfter på - nemlig at skrive rapporten, som vi ikke synes, der har været midler nok til, hvorfor vi også har taget en del fritid i brug til arbejdet - og dem kan vi nu bruge på noget andet. Vi ville selvfølgelig gerne skrive rapporten, men vi ville gerne skrive den bedre, end der er midler til i dag".

Forskningsprojekt: OECD var oprindeligt selv imod Pisa

Jeppe Bundsgaard påpeger desuden, at der er masser af den viden, man har i dag, der bygger på eksterne analyser af Pisas omfangsrige data, som bliver gjort frit tilgængeligt.

"Fordelen ved undersøgelser som Pisa er jo, at data er fuldstændig offentligt tilgængelige - i modsætning til for eksempel nationale test", siger han. 

Kommer sent ind i processen

Både Christian Christrup Kjeldsen og Jeppe Bundsgaard vil for egen regning gerne kritisere, at forskerne i sammenligning med andre nordiske lande i Danmark kommer meget sent ind i processen.

En af fordelene ved at være med i konsortiet burde være, at man får indflydelse på metoden til dataindsamling. Men udbuddet på den danske del af Pisa ligger først, efter de besluttende møder i det internationale konsortium er gået i gang.

"Når man har hovedansvaret for, at de endelige resultater holder høj kvalitet, er det naturligvis vigtigt at deltage i de indledende rammesættende møder, hvor man diskuterer måleinstrumenter, spørgeskemaer og så videre", siger Christian Christrup Kjeldsen.

(tilføjet kl. 10:50:) Undervisningsministeriet har ikke ønsket at kommentere kritikken.

Ny bog: Pisa har taget kontrollen over den danske folkeskole

Hoveddomænet i Pisa 2021 bliver matematik. Alle de udtrukne 15-årige elever, der skal tage Pisa-testen, får opgaver inden for hoveddomænet, og derudover får halvdelen opgaver fra hvert af de to andre områder, læsning og naturfag.