Pisa har haft markant betydning for den danske folkeskole, og vi kan takke testene for, at folkeskolen har fået en meget skarpere evalueringskultur. Sådan lyder det fra mr. Pisa i Danmark, professor på Pædagogisk Institut på Aarhus Universitet Niels Egelund. Han var med i Pisa-konsortiet i Danmark fra testenes indførelse i 2000 og var leder fra 2004 til 2012. Og han forlod først helt konsortiet sidste efterår.

Og så er det også ham, der i en OECD-rapport i 2012 vurderede, at Pisa har haft ekstremt stor indflydelse på skolepolitikken i Danmark: »Da den første rapport kom i 2001, var Ulla Tørnæs (Venstre) helt ny undervisningsminister, og det var hendes første ministerpost. Det er derfor klart, at hun rettede sit blik mod resultaterne og sagde, at der skulle gøres noget«.

Ny bog: Pisa har taget kontrollen over den danske folkeskole

Pisa førte til bindende mål

Svaret på de middelmådige danske resultater var for første gang at indføre bindende mål i løbet af folkeskolen. »Den forhenværende minister Margrethe Vestager havde indført målene, men under hende var de frivillige«, siger Niels Egelund og genkalder sig Pisa-chokket i 2004:

»Ulla Tørnæs mente, at der nu var brug for at indføre test, så man kunne følge eleverne i løbet af deres skolegang. Det endte med at blive de nationale test, og der kom også krav om elevplaner. Så Pisa har haft stor betydning i Danmark«.

I dag er de danske politikeres interesse for de internationale test stilnet lidt af, mener Niels Egelund: »Man kan kalde det en Pisa-træthed. De første resultater var omgærdet med meget opmærksomhed. Pressen stod i kø, og jeg var i fjernsynet hver eneste gang. Men da Pisa blev offentliggjort sidst, var der ikke ret meget. Jeg kan ikke engang huske, om det var i tv-nyhederne«.

Selv om der løbende har været stor både dansk og international kritik, har det ikke haft nævneværdig betydning for testene, lyder det fra Niels Egelund. Testene er stadig de bedste til at sammenligne på tværs af lande - med de forbehold, man selvfølgelig altid skal tage.

Danmark har rykket sig meget

Ud over at have ført til en styrket evalueringskultur peger Niels Egelund på, at de danske elever gennem tiden har forbedret deres resultater i testene. Faktisk har Danmark forbedret sig mere, end det umiddelbart fremgår af vores placeringer.

»Kigger man på børn med indvandrerbaggrund - og dermed en svag familiebaggrund - er andelen øget markant i den danske folkeskole. I den første Pisa udgjorde de omkring tre-fire procent, mens de nu udgør omkring ti procent. Piller man de elever ud, så man kun regner på de etnisk danske elever, ville vi se en ganske betydelig fremgang over hele linjen. Og det er jo godt«, siger Niels Egelund.

Pisa: Vi har stort fokus på fremtiden

Pisa lytter løbende til synspunkter og kritik af testene og forsøger hele tiden at sikre, at testene passer til en verden, der løbende udvikler sig. Sådan lyder modsvaret fra lederen af Pisa og OECD' kompetenceafdeling, Andreas Schleicher. Han mener desuden, at en del af kritikken gennem tiden har været forfejlet.

»I nogle tilfælde er kritikken baseret på en misforståelse af Pisa. OECD har løbende bestræbt sig på at præcisere testenes mål, design og metodologi samt aktivt at kommunikere om resultaterne og nye udviklinger af Pisa«, siger han i et skriftligt svar til Folkeskolen.

Et brag af en bog på rette tid og sted

Samtidig understreger Andreas Schleicher, at han ikke ønsker at forholde sig direkte til bogens kritik, da han ikke har haft mulighed for at læse den. Han siger, at Pisa bygger på metoder, der er internationalt anerkendt for at være robuste. Og han siger, at Pisa i den grad er fremtidsorienteret.

»Pisa har en unik værdi i sin fremadskuende dagsorden og relevans for de politiske udfordringer, som uddannelsessystemer møder i dag og i morgen. Det giver landene mulighed for at identificere nye kompetencer, som elever har brug for at udvikle gennem uddannelse, så de kan blive aktive borgere, der kan bygge samfund og økonomier i en verden i hastig forandring«, siger han og peger selv på, at en fremtid med kunstig intelligens vil øge behovet for kreative kompetencer, og at den næste Pisa-test i 2021 vil indeholde en måling af elevernes færdigheder i at tænke kreativt.

Tilføjet den 19.10:

Dion Sommer har i et debatindlæg sidenhen kommenteret på professor Niels Egelunds og leder af Pisa Andreas Schleichers forsvar af Pisa. Læs det i linket herunder:

Debatindlæg: Benægterne - eller kunsten i at snakke uden om Pisa-kritik.