Nødløsning: Nationale test bliver frivillige for de fleste skoler 

Siden de første advarselslamper begyndte at blinke om mystiske udsving i elevernes testresultater, har Christian Kjeldsen og andre forskere forsøgt at få forskeradgang til data fra årene med nationale test netop med henblik på at finde fejlene og forbedre testene.

Men systemet har været meget lukket, og senest var det først, da viceinstitutlederen på DPU gik til folkeskolen.dk, at han faktisk er blevet lovet adgang til data.

Men med dagens forlig har politikerne besluttet, at testene i første omgang skal en tur på værksted og de værste fejl repareres, så de kan køre igen næste år, og ind til et endeligt nyt system er på plads.

Og dermed håber og tror Christian Christrup Kjeldsen, at man endelig vil erkende problemerne med sværhedsgraderne og få dem rettet op:

"Det, der kan lade sig gøre, er, at man kan reskalere sværhedsgraderne og resultaterne, og så kan man øge sikkerheden i resultaterne ved at slå profilområderne sammen", siger han.

Styrelse nægtede forsker adgang til nationale test-data, men vender nu på en tallerken

Grundlæggende fejl i sværhedsgrader

Evalueringsrapporterne viste, at der en grundlæggende fejlkilde i den måde, man i sin tid gav hver enkelt opgave i opgavebanken en sværhedsgrad.

Det er sket ud fra 700 elever besvarelser af opgaven i en gammeldags, såkaldt lineær, test. Men opgavesværhedsgraden bliver anderledes i en adaptiv test, hvor opgaverne udtrækkes afhængig af, hvordan eleven klarede de foregående opgaver.

Test-evaluering: Det er slet ikke undersøgt, om testene måler sikkert på skole- eller klasseniveau

"Det er selvfølgelig ærgerligt, at der skulle gå så lang tid, men fordi vi nu har 10 års besvarelser, så kan vi genberegne dem", siger Christian Christrup Kjeldsen, som er spændt på, hvad en genberegning vil vise om udviklingen i de danske elevernes faglige niveau.

Hvis resultaterne skal blive mere sikre, har eksperterne både før og i evalueringen foreslået, at man slår profilområderne sammen, sådan så man kun giver et resultat i 'læsning', 'matematik' eller 'engelsk' i stedet for at dele det op i forskellige aspekter af det enkelte fag.

"Det løser ikke det grundlæggende problem - at testene ikke siger noget om, hvor skoen trykker - men man vil i hvert fald kunne se, om der er nogle elever, der har behov for særlig opmærksomhed. Og så må man stole på lærerens dømmekraft og faglighed i forhold til at tage hånd om dem", siger viceinstitutlederen.

Et nyt system vil koste cirka det samme som de gamle test

På længere sigt, er Christian Christrup Kjeldsen enig i, vil man kunne bygge et moderne testsystem på tre til fem år. Prismæssigt vil han anslå, at det sikkert vil koste det samme, som de nuværende test gjorde i sin tid. Altså godt 100 millioner kroner.

"Hvis man skabe nogle test, der er anvendelige for lærernes arbejde med de daglige undervisning, er man nødt til at nedsætte et konsortium, for der er ingen faglige miljøer i Danmark, der vil kunne løfte opgaven alene", siger han.

"Men hvis man forankrer det i et forskningsmiljø og inddrager fagmiljøer med ekspertise i skolens fag fra de forskellige professionshøjskoler plus selvfølgelig forældrenes og lærernes organisationer, så kan det lade sig gøre".

Christian Christrup Kjeldsen lægger ikke skjul på, at det er en opgave, DPU (Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse) rigtig gerne påtager sig.

Forsker: Udvikl en ny test, eller gå over til stikprøver