Thomas Gyldal Petersen fra KL kalder det nuværende samarbejde i Sammen om skolen ”historisk godt”, og han har været med i kommunalpolitik i 25 år. Det handler både om, at politikerne lytter til parterne, og om at parterne kan blive enige om fælles forslag til politikerne.

DLF-formand: Nu bliver der lyttet til praksis

”Jeg tror, at vi alle har den oplevelse, at når vi taler med fælles stemme, så bliver der lyttet. Der er en positiv stemning. Vi går på kompromis, og vi bevæger os i samtalen. Jeg har ikke en oplevelse af, at vi i KL dropper noget, vi gerne ville have haft igennem, for vi bliver klogere sammen. I virkeligheden kan man sige, at hvis vi har lært noget efter ’13 så er det, at det der med at ride kæpheste, der kommer man ikke så langt på. Det er faktisk bedre at sidde i en hestevogn sammen med fire rigtige heste, der trækker”, siger han.

Den eneste ulempe han kan se ved samarbejdet er, at det kræver ”en hulens masse arbejde”.

Sammen om skolen er del af en ny trend

”Én ting er, vi som politikere og repræsentanter for vores organisationer bruger meget tid ved mødebordene. Det er det mindste. Men vores organisation og medarbejdere bruger rigtigt mange kræfter på at arbejde mellem møderne, så det trækker rigtigt store veksler på organisationerne. Der er mange medarbejdere, der har fået rigtig travlt. Omvendt håber jeg at vi har en oplevelse af, at når vi lægger så mange timer, så får vi også et afkast, som bringer skolen et bedre sted hen. Når man får taget sig tid til at skabe et større og stærkere ejerskab til beslutningerne, så er det arbejdet værd”, siger han.

Skoleledernes formand Claus Hjortdal har det samme billede af, at de virkelig får indflydelse på beslutningerne i samarbejdet, men siger også, at det kræver meget arbejde. De har i foreningen måttet ansætte en ekstra konsulent for at kunne varetage den ekstra arbejdsbyrde.

Den samme melding kommer fra Gordon Ørskov Madsen i Danmarks Lærerforening.

”Det her kræver rigtig meget af os som organisation. Derfor er det også vigtigt, at vi hænger godt sammen i foreningen, og vi skal i ledelsen have tæt kontakt med kredsene, tillidsrepræsentanter og medlemmerne, så de er informerede om, hvad der foregår, og hvad vi prioriterer”.

Afghænger også af næste undervisningsminister

De tre formænd håber alle, at Sammen om Skolen vil fortsætte også, når der måtte komme en ny regering.

”Det er vores bestræbelse at gøre det her samarbejde så solidt, at det kan fortsætte uanset, hvilken regering, ordførere og ledelse i foreningerne, der er. Men det kræver, at vi rodfæster spillereglerne og skaber resultater, og det er vi i fuld gang med”, fortæller Gordon Ørskov Madsen fra Danmarks Lærerforening.

Thomas Gyldal Petersen fra KL har en klar fornemmelse af, at der er enighed om samarbejdsformen på tværs af forligskredsen og at alle uanset politiske farve bakker op, så han tror på, at samarbejdet kan fortsætte. Det eneste, der kan få KL til at trække sig ud, er hvis man ikke længere føler, man har indflydelse.

”Det er klart, at hvis vi står med den oplevelse, at Christiansborg kun inddrager os på skrømt og hensigten ikke er at bruge vores indspil til noget, så giver det ikke mening længer at bruge så mange resurser. Men så længe parterne kan blive ved med at finde hinanden i samarbejdet, og så længe Christiansborg vil lytte og bygge sin politik og sine beslutninger på vores input, så kan jeg ikke se, hvorfor vi skulle trække os”.

Hos Skolelederforeningen er håbet det samme, men formand Claus Hjortdal mener ikke, at man kan lukke øjnene for, at samarbejdet også består i kraft af de personer, der sidder på posterne lige nu.

”Jeg tror også, at det er meget personafhængigt. Der er ingen tvivl om, at Thomas, Gordon og undervisningsministeren og jeg selv har et godt, fortroligt og åbent samarbejde. Det gør det nemt og enkelt. Vi var da spændte på, hvem der blev formand for børn og ungeudvalget i KL sidste gang – om det blev Thomas igen. Også på samme måde vil vi være spændte på, hvad undervisningsministeren hedder efter næste valg”.

Den nuværende undervisningsminister vil i hvert fald gøre, hvad hun kan for at konsolidere samarbejdet.

”Alle Folketingets partier sidder med, og det er min oplevelse, at der er stor enighed om, at det er en god måde at arbejde på. Håbet er jo lysegrønt, og jeg håber, at en eventuel efterfølger vil fortsætte. Men særligt de her første år af samarbejdet er følsomme i forhold til alt for store udskiftninger”, siger Pernille Rosenkrantz-Theil (S).