Fra 2030 stiger karakterkravet til at komme ind på de klassiske gymnasieuddannelser, hhx og stx. Det er en del af den aftale om en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse, som SVM-regeringen netop har præsenteret sammen med SF og Dansk Folkeparti.

Hvor man i dag kan komme på gymnasiet med et eksamensgennemsnit på 3, hvis man blot har nogle acceptable standpunktskarakterer at falde tilbage på, skal man i fremtiden have et gennemsnit på 6 i både de afsluttende standpunktskarakterer og fra folkeskolens afgangseksamen.

Det bekymrer Danmarks Lærerforening: 

”Jeg frygter, at en hævelse af adgangskravet vil øge præstationspresset i udskolingen", siger forkvinde for DLF's undervisningsudvalg Regitze Flannov. Vi arbejder ellers med at mindske det med fagfornyelse og andre tiltag for at gøre undervisningen i folkeskolen mere varieret og motiverende. Vi har særligt fokus på, hvordan karakterræs og præstationspres i udskolingen påvirker undervisningen”.

Men kravene for at komme på gymnasiet er vel sænket i og med, at optagelse på epx kun kræver, at man har bestået folkeskolens afgangseksamen?

”Det kan man sige, men mange unge ønsker stadig at komme på stx, og dem med et karaktergennemsnit mellem fem og seks klarer sig også fint der. Jeg tror, de unge fortsat vil jagte at komme ind på hhx og stx – eller i det mindste selv vælge, om de går den vej eller epx-vejen. Et højere adgangskrav vil fjerne det valg for nogle”.

Med aftalen bliver det muligt at tage en prøve efter det første år på epx, som kan give adgang til hhx og stx. På det år kan man enten opnå de faglige kompetencer til at fortsætte på hhx eller stx – eller finde ud af, at epx faktisk er den rette vej. Er det ikke en god løsning?

”Jeg er enig i intentionen om, at ingen veje bør lukkes i uddannelsessystemet. På papiret fungerer det måske, men i praksis kan det blive sværere. Derfor forstår jeg ikke nødvendigheden af at hæve adgangskravet til hhx og stx. Det vil blot øge forskellen mellem uddannelserne, og vi ved, at de forskelle i de unges øjne handler om prestige”.

Mattias Tesfaye påpeger, at en stor andel af dem, der starter på stx med et karaktergennemsnit på under 6 fra folkeskolen, ikke gennemfører, og at flertallet ikke starter på en videregående uddannelse. Er et højere karakterkrav ikke med til at sikre, at flere gennemfører og uddanner sig videre?

10. klasse

Ny aftale giver dødsstødet til 10. klasse i folkeskoleregi

”Selvfølgelig skal unge kunne magte deres uddannelse og ikke opleve unødvendige nederlag. Men jeg ved også, at en del unge måske kommer fra et hjem, hvor – som han selv siger – bogreolerne ikke fylder fra gulv til loft, og først finder deres vej og modnes, når de går på stx. Man bør derfor overveje, om et højere adgangskrav skaber en social slagside og udelukker dem, der ikke fra starten har fået med hjemmefra, at stx kunne være en mulighed for dem”.

Hvad er så den rigtige løsning?

”Vi har foreslået at afskaffe afgangsprøver og eksamener i folkeskolen. I stedet skal skolerne, i tæt dialog med eleverne og gennem god vejledning, vurdere deres fremtidige vej i ungdomsuddannelsessystemet. Der er mange alternative metoder til at vurdere eleverne uden en high-stakes-eksamen, der har stor indflydelse på deres fremtid. Vejledning og standpunktskarakterer kan fungere som redskaber til at guide eleverne videre uden at fungere som en stopklods”.