”Inklusion er et af folkeskolens og samfundets 'vilde problemer'", lød det blandt andet fra lærernes formand om folkeskolens udfordringer med inklusion på lærernes kongres.

Sagt om inklusion på lærernes kongres

Mangelfulde rammer og vilkår for inklusion er et af emnerne på Danmarks Lærerforenings kongres. Folkeskolen har samlet en række citater fra debatten.

Offentliggjort Sidst opdateret

Gordon Ørskov Madsen, formand, Danmarks Lærerforening:

”Inklusion er et af folkeskolens og samfundets 'vilde problemer'".

Jacob Seersholm, formand for Slagelse Lærerkreds:

”I Slagelse by ligger Dyhrs Skole. Den har hvert eneste år et karaktergennemsnit, der placerer den i top tre i landet. Den er privat og et ønskescenarie for adskillige af vores folkeskoler. Derfor er det det parameter, man måler efter – karakter og faglighed i en kakofoni af krav, mål, ambitioner, lange skoledage, sammenligninger, karakterer, prøver og alt muligt andet".

Regitze Flannov, formand for DLF's undervisningsudvalg:

”Vi fik en inklusionslov i ’12, men den blev aldrig finansieret, og derfor er der ødelæggende ubalancer i vores skole. Ubalancerne betyder, at nogle elever ikke får den rette undervisning og medfører, at gode kollegaer forlader lærerjobbet i utide og svækker opbakningen til folkeskolen”.

Gordon Ørskov Madsen, formand, Danmarks Lærerforening:

"Det kræver en helt særlig indsats at løse, og vi har ikke formået det endnu som samfund. Det er ikke gjort alene med omprioritering af resurserne eller ved en indsats i forhold til kompetenceudvikling eller ved at øge specialiseringen på skolerne eller ved at opprioritere PPR eller skabe frihed til skolerne. Men – hvis vi lægger det hele sammen, så begynder det faktisk at ligne noget”.

Allan Nielsen, næstformand i Gribskov-Halsnæs Lærerkreds:

”Skal vi have flere resurser til inklusionsarbejdet, så er elevers retskrav et godt argument og en god nøgle til at åbne ikke mindst politikernes øjne. Eleverne retskrav er noget, man lytter til”.

Niels Munkholm fra Odense Lærerforening:

Vedtaget: Næste skridt i foreningens arbejde med inklusion

Foreningen vil arbejde for, at der skabes ejerskab til samarbejdsmaterialet om inklusion internt i foreningen og hos vores samarbejdspartnere. Ejerskabet skal skabe grundlag for et systematisk og forpligtende samarbejde nationalt, kommunalt og på den enkelte skole, så en mere inkluderende skole bliver et væsentligt element i alle drøftelser om prioriteringer vedrørende folkeskolen. Udgangspunktet er, at et godt arbejdsmiljø er en forudsætning for en god inkluderende praksis, og at inklusion er et fælles ansvar, som aldrig alene hviler på den enkelte lærer eller børnehaveklasseleder. Foreningen vil i et systematisk og forpligtende samarbejde have særligt fokus på,: • at en vellykket inklusion skal overholde elevernes retskrav i forhold til folkeskolelovens § 3 og 3a • at der tilføres midler og ressourcer til arbejdet med inklusion til gavn for alle elever • at arbejdet med inklusion kræver uddannede lærere • at der er brug for flere uddannede lærere og børnehaveklasseledere til at løfte opgaven • at der skabes bedre muligheder for efter- og videreuddannelse for lærerne og børneklasselederne med fokus på det specialpædagogiske område, herunder en ny PPR-psykologuddannelse • at PPR’s opgave bliver defineret og beskrevet tydeligere, så det i højere grad understøtter skolernes arbejde • at kommunerne har tilstrækkelig viden, ressourcer og funktioner, der understøtter skolernes behov • at der er passende specialtilbud til de elever, for hvem inklusionen i almenområdet ikke er til elevens bedste.

”Folkeskoleloven er jo tydelig: ’Børn, der har brug for støtte, som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte’. Der er ingen muligheder for fravigelser. Det er vigtigt, at vi holder fast i. Både for eleverne, deres forældre og for lærernes psykiske arbejdsmiljø”.

Thomas Raa Olsen, Djurs Lærerforening:

”En af ulemperne ved at blive gammel er, at kan huske det, der var for lang tid siden. I ’94 underskrev Danmark Salamanca-erklæringen (en principerklæring, der fokuserer på børns ret til uddannelse uanset handicap, red.), som kort og godt siger det samme, som vi snakker om her. Man bliver så træt! Hvis vi nu bare overholdt de konventioner, som findes, behøvede vi slet ikke at lave alt det her".

Jacob Seersholm, formand for Slagelse Lærerkreds:

"Mange af vores elever falder igennem nettet og bliver ikke samlet ordentligt op. Hvad kan vi som lærere gøre, når det eneste saliggørende er at få den næste åndssvage legopokal med hjem til trofæskabet? Kun sejren tæller og det er sygeligt. Der er brug for national handling. Vi er nødt til at sætte ambitionsniveau for, hvad man død og pine skal kunne, ned”.

Thomas Raa Olsen, Djurs Lærerforening:

"Hvad skulle gøre at det, vi sidder og snakker om nu, for alvor gør en forskel? Jeg har mine tvivl om, at ’22 bliver anderledes end ’94”.