Klasseværelset har været genstand for magtkampe i lige så mange år, som der har siddet elever på rækker og en lærer foran tavlen.

For hvad skal lærerne lære vores børn? Danmarks børn, dem, der skal skabe fremtidens – forhåbentlig bedre – samfund? Politikerne, præsterne, forældrene og erhvervslivet har gennem tiderne stået i kø for at få indflydelse på skolen og lærerne, og det har ført til iltre diskussioner og store slag.

For præcis 150 år siden oprettede lærerne en forening. I første omgang var det løn og arbejdsvilkår, lærerne ville ændre, men hurtigt fik foreningen mere magt og reel indflydelse på skolepolitikken. Og ofte med stor succes, siger professor Ning de Coninck-Smith, skolehistoriker ved Aarhus Universitet.

”I nogle perioder har DLF kunnet gå på vandet, fordi samarbejdet var så tæt med ministeriet. Og det er også blevet forventet, at lærerne skulle have mening og indflydelse på skolen. På den måde har DLF fået en helt anden rolle, end for eksempel magistrene eller Djøf har i forhold til indflydelsen på universiteter”, siger historikeren.

Lærerne organiserer sig - 1874

Selvom der rundtomkring i landet findes over 100 små lokale, mere eller mindre officielle foreninger for lærere, er det 4. maj 1874, at grupperne samles, og Almindelig Forening for Landsbyskolelærere bliver stiftet. I 1876 bliver bylærerne også accepteret i foreningen, og navnet skifter til Danmarks Lærerforening.

På det allerførste bestyrelsesmøde er det lønnen,

som løber med opmærksomheden og Lærerforeningens allerførste faglige kamp. En kamp, der især bliver kæmpet de følgende 25 år.

Nej tak til betaling i rug og jord - 1908

Forestil dig at gå på juleferie med den søde fornemmelse af at skulle forbi chefen for at hente din årsløn. Foruden lærerens jordlod med plads til to køer og seks får består lønnen af seks tønder rug og ni tønder byg samt værdien af 25 tønder byg.

Efter 25 år med lærernes løn som vigtigste formål lykkes det Lærerforeningen at komme væk fra aflønning hovedsageligt i korn og naturalier. En ny lønningslov fra 1908 giver nyansatte lærere en mindsteløn på 900 kroner om året – 700 kroner for lærerinder.

Ligeløn mellem kønnene bliver ikke opnået før 1919. Et forslag om at kæmpe for ligeløn bliver på et DLF-møde i 1917 stemt ned med 1.821 nej-stemmer mod 1.250 ja-stemmer. Langt hovedparten af de delegerede var mænd. Det er lærer og DLF-bestyrelsesmedlem Thora Pedersen, der baner vejen for ligeløn mellem kønnene, men også andre lærerinder, blandt andre Eline Hansen, er kendt for at kæmpe for kvinders og pigers rettigheder både i og uden for skolen.

Kirken slipper taget i skolen - 1930’erne

Skolen skal danne gode, kristne borgere. Sådan har skolens formål lydt i flere hundrede år. Men i 30’erne sker der flere vigtige ting, som gør skolen og lærerne mere fri af kirkens kontrol og indflydelse.

For det første kan Danmarks Lærerforening fejre, at den årelange kamp for at gøre skolen fri af kirkeligt tilsyn endelig vindes. Nu skal kirkens repræsentanter ikke længere være den primære kontrolinstans.

”Det er et vigtigt nybrud for lærerne, der på ingen måde synes, at et kirkeligt tilsyn er relevant. De vil have faglige tilsyn, som er udtryk for en gradvis professionalisering af lærergerningen. Lærerne bliver langsomt mindre konservative, og selvom de fleste stadig er troende, mener de ikke, at tilsynet skal føres af kirken, som jo har en helt anden dagsorden”, siger Ning de Coninck-Smith.

Det kirkelige tilsyn medfører også, at biskoppen har magten til at afskedige lærere, hvilket ifølge Lærerforeningen fører til flere uretfærdige afskedigelser.

Det er dog ikke før 70’erne, at kristendommen skrives helt ud af skolens formål.

Den moderne skole - 1958

Med den radikale Kristen Helveg Petersen i spidsen bliver en ny skolelov og den efterfølgende Blå Betænkning en betydelig omvæltning i måden at tænke skole på.

Den Blå Betænkning introducerede blandt andet mere praktisk læring og fokus på elevernes personlige udvikling, et opgør med udenadslære til fordel for mere tværfaglighed og gruppearbejde.

”Den Blå Betænkning kommer på et tidspunkt, hvor

samfundet har mere overskud. Børn skal ikke ud at arbejde – børn er børn. De skal ikke bare sidde og være passive modtagere af undervisningen, de skal høres og deltage”, siger Ning de Coninck-Smith.

Danmarks Lærerforening med formand Stinus Nielsen i spidsen spiller en central rolle. Samarbejdet med Kristen Helveg Petersen sikrer, at de nye bestemmelser og

anbefalinger kommer ud at leve på skolerne, og at lærerne også oplever sig inddraget.

DLF 150 år

Hvad ved du om skolens historie?

Som lærer Ib Holdt siger om omvæltningen i Thorkild Thejsens bog ”Lærernes kampe – kampen for skolen”:

”Vi var begejstrede og arbejdede seriøst med den nye pædagogik. Vi troede på den nye, spændende skole”.

For let at blive lærer - 1960

Det er for let at blive lærer. Det mener både lærerne selv og politikerne. Derfor har DLF i årevis kæmpet for en bedre læreruddannelse. Ja, faktisk var det på dagsordenen ved nogle af de allerførste bestyrelsesmøder. Pres fra DLF udmønter sig i seminarieloven fra 1930 og etableringen af lærerhøjskolen i 1945. I 1966 kommer der endelig en ny læreruddannelse, hvorefter der kræves studenter- eller HF-eksamen for at komme på seminariet.

På trods af modstand fra DLF-formand Stinus Nielsen beslutter repræsentantskabsmødet i 1961 at oprette ”en særlig fond” til konfliktformål. Alle medlemmer betaler 15 kroner om året til fonden. Ved lockouten i 2013 er der 2,3 milliarder kroner i DLF’s særlige fond.

Afskaffelse af spanskrøret - 1967

Åh nej. Til stor frustration for Danmarks Lærerforening bliver spanskrøret og retten til fysisk afstraffelse afskaffet ved lov i hele landet i 1967.

”Lærerne kæmpede til det sidste for spanskrøret”, stod der på forsiden af Socialdemokraten dagen efter lovens vedtagelse.

”Der er flere grunde til, at mange lærere ville beholde spanskrøret. For det første var den socialøkonomiske afstand mellem lærere og elever stadig meget stor nogle steder. Man ville helt fysisk kunne holde eleverne, som kom fra helt andre vilkår end lærerne, i skak. Og for det andet var spanskrøret en vigtig måde at udstråle autoritet på”, siger Ning de Coninck-Smith.

Den allerførste storstrejke - 1975

Islandske sweatre og klassens time. Det er i sandhed nye tider for folkeskolen. Med Ritt Bjerregaard som minister skriver en ny folkeskolelov det kristne element helt ud af formålsparagraffen. Nu skal eleverne ”forberedes til medleven og medbestemmelse i et demokratisk samfund”. Samtidig forlænges undervisningspligten fra syv til ni år.

Men sideløbende med lærernes voksende frihed og selvbestemmelse vokser en mistillid fra det omkringliggende samfund. Hvad lærer de egentlig vores børn? Og hvor mange timer underviser de?

Myten om den indoktrinerende, venstreorienterede lærer, der arbejder halv tid på fuld løn, vil ikke dø. I 1970’erne gennemfører lærerne deres allerførste strejke, og det er på baggrund af økonomiminister Per Hækkerups udtalelse i TV Avisen 21. marts 1973:

”… jeg vil da ikke nægte, at det betyder, at lærerne skal bestille mere inden for deres normale arbejdstid”.

Lærere på over halvdelen af skolerne i Danmark nedlægger arbejdet fuldstændig ud af det blå for sekretariatet i Danmarks Lærerforening.

Chok til selvforståelsen - 1994

En international læseundersøgelse giver i 1994 danske børn dumpekarakter. Vores 3.-klasser læser væsentligt dårligere end tilsvarende børn i de øvrige nordiske lande. Undersøgelsen er et chok for lærernes selvforståelse, og syv år senere bekræfter den første Pisa-undersøgelse de bange anelser om elevernes niveau.

”Med Pisa sker der for alvor et skifte i omverdenens syn på lærerne, og politikerne får behov for at styre og have kontrol på et andet niveau end før”, siger Ning de Coninck-Smith.

Sideløbende bliver UFØ-aftalen rullet ud. Lærerens tid skal nu opgøres i undervisning (U-tid), forberedelsestid (F) og øvrig tid (Ø). Det bliver bureaukratisk, og næsten alle lærere oplever det som en uvelkommen indblanding. Mistilliden kulminerer ved Folketingets åbning i 2003, hvor statsminister Anders Fogh Rasmussen ytrer sin utilfredshed med skolen og lærerne:

”Det er, som om indlæring af faglige færdigheder er blevet nedprioriteret til fordel for at sidde i rundkreds og spørge: ’Hvad synes du selv?’”

Lærerne lockoutes - 2013

I tiden op mod 2013 stiger presset fra kommuner og stat for et opgør med arbejdstidsaftalen i lærernes overenskomster, men det vil lærernes organisationer ikke være med til. Den 1. april 2013 iværksætter arbejdsgiverne en landsdækkende lockout af lærerne.

Efter fire uger griber regeringen ind, og lørdag den 26. april vedtager et bredt flertal på Christiansborg lov 409, der i det store og hele følger arbejdsgivernes ønsker. Ifølge lov 409 tæller arbejdstiden, fra læreren møder på skolen, til man tager hjem igen.

Lockouten er blevet kaldt kulminationen på flere årtiers mistillid til lærerne, og forløbet er beskrevet som en uærlig manøvre udtænkt i Finansministeriet for at kunne finansiere politikernes folkeskolereform. Som daværende formand Anders Bondo Christensen skrev i et indlæg i Altinget i anledning af tiårsjubilæet for lockouten:

”Der var ikke tale om et uheldigt sammenfald. De arbejdstidsbestemmelser, lærerne blev påtvunget gennem regeringsindgrebet, var, som Claus Hjort påpegede det, ganske enkelt forudsætningen for, at reformen kunne gennemføres. Der var derfor heller ikke tale om kuldsejlede forhandlinger. For der var slet ikke forhandlinger”.

Folkeskolereformen betyder flere timer og længere skoledage til alle elever. Der indføres også mere idræt/bevægelse og obligatorisk lektiehjælp i skolen. Endelig kommer der en præcisering af de Fælles Mål for alle fagene, som i høj grad får karakter af læringsmålstyring.

Sammen om skolen. Igen - 2021

Med nye ansigter hele vejen rundt om bordet lægger undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i marts 2021 an til en ny samarbejdende kurs i forhold til lærerne, partnerskabet ”Sammen om skolen”. En styregruppe med KL’s udvalgsformand, Thomas Gyldal Petersen, DLF’s formand, Gordon Ørskov Madsen, skoleledernes formand, Claus Hjortdal, og ministeren selv skal genetablere en dagsorden om at udvikle skolen i fællesskab.

Samarbejdet bliver kaldt et nybrud og en reparation af de sår på tilliden, der blev skabt i 2013.

”Det er første gang i mange år, at vi står fuldstændig samlet alle skolens parter og peger i samme retning – forældrene, eleverne, KL, skolelederne, BUPL og os selv. Der skal en stærkere finansiering af folkeskolen til. KL er begyndt at lave analyser på den her baggrund på eget initiativ og på fælles initiativ. Og der står vi bare meget bedre, når vi står samlet”, sagde Gordon Ørskov Madsen for nylig til folkeskolen.dk

DLF 150 år

Læs jubilæumstillægget