Debat

Regitze Flannov

DLF mener: Inklusionsopgaven kræver gode rammer – ikke nye måltal

Publiceret

Mange steder i landet grubler kommunalpolitikere, forvaltninger, lærere, forældre og skoleledere over det samme spørgsmål: Hvordan kan flere elever inkluderes i folkeskolens fællesskab? Hvordan kan vi forebygge, så færre elever får brug for specialiserede tilbud?

Måltal, kvoter og procentsatser kan aldrig nogensinde blive løsningen på den komplekse inklusionsudfordring

Regitze Flannov, forkvinde for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening

En elev i folkeskolen koster gennemsnitligt 75.000 kroner om året, mens en plads på en specialskole koster over 500.000 kroner. På den måde har vi som samfund et tydeligt økonomisk incitament til at inkludere flere i almenområdet. Den ambition deler vi i Danmarks Lærerforening. Men det er altafgørende, at det sker velovervejet og i de rigtige rammer.

Flere steder ser man lige nu tiltag, der skal løse inklusionsudfordringen. Men selv om intentionerne kan være gode, er der i hvert fald én ting, der ikke er en del af løsningen: måltal.

Måltal, kvoter og procentsatser kan aldrig nogensinde blive løsningen på den komplekse inklusionsudfordring, vi står med. Det afgørende er ikke, hvilket tal man sætter grænsen ved. Det afgørende er, hvilke rammer man stiller skolerne i udsigt til at løse udfordringen.

Skal flere elever inkluderes i fællesskabet, er det nogle helt andre knapper, der skal skrues på. Heldigvis ved vi meget om, hvad der virker. Vi skal sætte ind helt fra begyndelsen med alt det, der kan skabe faglig og social trivsel for alle elever. Faste lærere, der kender eleverne, og fokus på klasselæreren. Den rigtige specialpædagogiske støtte, så snart behovet opstår. Tid, resurser og kompetencer til at skabe gode relationer og styrke fællesskabet.

Men alt det kræver økonomiske investeringer i folkeskolen, og det kræver, at man har tålmodighed i arbejdet. At man skaber de rammer, der skal til for en god inklusion.

Det kræver kort sagt, at man er villig til at tage del i noget af rugbrødsarbejdet – og ikke bare opstiller smarte nye måltal. At man tænker langsigtet og strategisk – og ikke bare vil høste frugterne, inden de overhovedet er modne.

Lærerne og skolerne har brug for rammer at udfolde deres faglighed i til gavn for alle elever og klassefællesskaberne. Ikke endnu en hurtig måltalsløsning, der ser godt ud i regnearket, men dumper i klasseværelset.