DLF mener: Hvad koster nye fagplaner egentlig?

Et bredt flertal i Folketinget indgik lige før påske en politisk aftale om en justering af folkeskoleloven. Man vil skrue ned for styringen af folkeskolen til fordel for mere lokal frihed, så det åbenlyst vigtigste kommer i fokus: elevernes faglige udvikling og dannelse. 

Antallet af forpligtende mål i fagenes Fælles Mål reduceres, og der nedsættes en ekspertgruppe, der skal komme med anbefalinger til udvikling af nye fagplaner.

Flere af aftalens elementer bygger på anbefalinger fra partnerskabet Sammen om skolen, hvor DLF har fokuseret på en reetablering af den professionelle lærer, der ud fra egen dømmekraft er i stand til at træffe egne valg og tage ansvar for undervisningen. 

Forligskredsen udtrykker tillid til lærerne og har ambitioner om at gøre lærerne til medudviklere af nye fagplaner. Denne tilgang ligger langt fra 2014-reformens syn på læreren og den afprofessionalisering, den var udtryk for. Det er vi glade for i DLF.

Men med friheden kommer også ansvaret, må man forstå. For bag justeringerne af loven ligger også ambitionen om at knække kurven og inkludere langt flere elever i skolens almene undervisning, udtrykker børne- og undervisningsministeren i flere interview om aftalen. Her er projektet bag de mange justeringer klart defineret. Et politisk ønske, som forligskredsen i høj grad deler med KL.

Desværre er finansieringen ikke lige så tydelig. Mattias Tesfaye (S) nævner ved flere lejligheder timebanken og tilliden til, at der lokalt træffes kloge beslutninger om brugen af resurserne. 

Problemet er bare, at omlægningen af den understøttende undervisning, som fremover skal være en bærende resurse i timebanken, allerede i dag er i brug i undervisningen, da skolen og kommunerne siden 2012 har været fokuserede på inklusionsdagsordenen. Nu skal resurser fra understøttende undervisning så også bruges på for eksempel længere åbningstid i skolefritidsordningen, bøger og kompetenceudvikling. 

Det kommer til at gå ud over den almene undervisning!

Som svar på denne kritik svarer både statsministeren og undervisningsministeren igen og igen, at der aldrig før har været brugt så mange penge på folkeskolen pr. elev. Men dette kan man sætte spørgsmålstegn ved. 

For der bruges færre penge på folkeskolen, når man sammenligner budgettallene for 2023 med de penge, der blev brugt i 2022 – og dette på trods af indfasningen af lærermilliarden. Justeringen af folkeskoleloven med nye opgaver og udviklingstiltag ønskes altså gennemført for færre midler end tidligere. Samtidig har politikerne en klar ambition om, at skolerne skal forebygge specialundervisning og knække kurven, når det gælder antallet af visitationer.

Det bliver en svær – for ikke at sige umulig – opgave for skolerne. Det er derfor afgørende, at Christiansborg lytter til ikke bare DLF’s kritik, men til hele partnerskabets kritik af finansieringen af lovforslaget.