”Kommunerne og skolerne skal have vished for, hvad de har af økonomi. Det er nu, man organiserer sig, og vi ved, at mange skoleledere havde ekstraudgifter, som de ikke blev kompenseret for efter corona, og kommunerne er tilbageholdende på grund af loven om budgetloftet, hvor de kan blive straffet for at gå over. Så det er vigtigt, at man fra statens side giver en garanti, så skoler og kommuner kan gøre det ordentligt”, siger næstformand i Danmarks Lærerforening Dorte Lange, efter at en undersøgelse blandt Lærerforeningens lokale kredse viser, at kun 27 procent af kredsene oplever, at der er tilstrækkelig økonomi til at løfte den aktuelle situation.

Undersøgelsen viser, at næsten samtlige kommuner har modtaget ukrainske skolebørn, men kun godt 20 procent af kommunerne har modtaget mere end 50 elever. I 12 kommuner ved man, at der er ukrainske læreruddannede blandt flygtningene, og seks af kommunerne har man allerede ansat ukrainske lærere.

Der ventes flere flygtninge til landet, og allerede nu fortæller kredsene, at der mangler både resurser og lærerkræfter. Kun 27 procent af kredsene siger, at de oplever, at der er tilstrækkelig økonomi til at løse den aktuelle situation. 32 procent svarer 'det ikke', og 42 procent siger direkte nej.

”Der er lavet den her særlige lov, som giver mulighed for at fravige nogle af de almindelige krav. Det er ikke i sig selv et problem, hvis man stadig holder fast i at finde den mest kvalificerede løsning for børnene. Problemet er, at kommunerne ikke ved, hvad de har af økonomi. Det er en uheldig blanding, hvor de så måske vælger den billigst mulige løsning”, siger næstformand i Danmarks Lærerforening Dorte Lange.

KL: Kommunerne har penge til at modtage flygtninge

En del elever kommer ud klasserne uden støtte

Pensioneret lærer efterlyser løn for at undervise ukrainske børn

Næstformand Dorte Lange glæder sig over, at kommunerne i langt de fleste tilfælde finder gode løsninger for eleverne enten i modtageklasser eller i almenklasser med støtte afhængigt af den lokale situation.

”Det, der er bekymrende, er der, hvor man sætter dem ud i almenklasser uden støtte. Den praksis så vi allerede inden børnene fra Ukraine kom, i stadig større grad. Man tror, at de lærer dansk af deres kammerater, men de har brug for den faglige støtte, som en lærer i dansk som andetsprog kan give. Det handler ikke kun om at lære dansk”, siger hun.

Prøver at trække pensionerede lærere ind

Undervisningsministeren har sendt et hyrdebrev til kommunerne med en påmindelse om, at man skal tage en individuel vurdering af den enkelte elevs behov for sprogstøtte. Men en yderligere udfordring på skolerne er, at det kan være svært at få fat på lærere.

Undersøgelsen fortæller, at der i halvdelen af kommunerne har været øget behov for flere lærerstillinger på skolerne, men det er langt fra alle stillingerne, der er blevet slået op eller besat. Meget få kommuner har modtaget ukrainske læreruddannede, som de kunne ansætte. Og i kun 35 procent af kommunerne vurderer kredsene, at der er tilstrækkelige lærerressourcer til at løfte den aktuelle situation.

”Hvis vi har arbejdsløse lærere, så er det meget få. Vi er nødt til at få nogle af de lærere tilbage, som laver noget andet. Mange steder forsøger man at få nogle af de pensionerede lærere tilbage, og de lærerstuderende har også stillet sig til rådighed. Der er også enkelte ukrainske lærere, som kan undervise, og det er også en god ide”, siger Dorte Lange.

Skolerne skal have økonomisk vished

Nogle steder bliver eleverne undervist virtuelt af deres lærere hjemme i Ukraine, og hvis det er på en meget kort bane, hvor de snart skal hjem, kan det være fint, mener Dorte Lange, men hvis de skal være her i længere tid, er det vigtigt, at de kommer i en dansk folkeskole og får alt det andet med, som skolen bidrager til eleverne med i forhold til opdragelse til et demokratisk samfund og dannelse. Hun understreger, at det ikke må være økonomien, der afgør, hvordan man løser de ekstra udfordringer.