Folkeskolen døjer med disciplinen, og undervisningsministeren vil have elever til at gøre rent som straf for dårlig opførsel. Siden før vi fik skolepligt, har lærere følt behov for at kunne sanktionere elever, der ødelægger skolegangen for sig selv og andre. Engang var det spanskrør og skammekrog, men siden 1967 har det – og al anden fysisk afstraffelse af skolebørn – været forbudt.

Den værste straf, lærer og skoleledere har lov til tildele, er isolation fra klassens og skolens fællesskab. Og der er sket bemærkelsesværdigt lidt på den front siden 1967, mener psykolog Sigga Waleng. Hun har i forbindelse med sin ph.d. om skole-eksklusion gennemgået den lovgivning, der i mere end to århundreder har reguleret disciplineringen af skoleelever.

1814 - 1938

I 1814 fik Danmark skolepligt og tilhørende skolelov, som blandt andet krævede at: "Børnene skal vise skolelæreren respekt og lydighed og nøje rette sig efter de anvisninger, han måtte give med hensyn til opretholdelse af god orden i skolen".

Mange har nok en forestilling om 1800-tallets skole som et sted, hvor lussingerne sad løst, og skammekrogen var permanent optaget, men loven sagde faktisk noget andet: 

"Med hensyn til straffene skal skolelæreren især undlade enhver behandling, som kunne have en skadelig indflydelse på børnenes kroppe eller stå i vejen for den forbedring, der er hensigten med straffen. Han må aldrig slå børnene, klemme eller skælde dem ud. 

Politikere taler straf og eksklusion: Hvorfor interesserer vi os så lidt for, hvorfor de urolige elever forstyrrer?

Ligeledes må han ikke indføre nogen skammekrog eller skammebænk og på ingen måde benytte vanærende straf, der kunne forhindre barnets følelse af ære og snarere bidrage til at forhærde end forbedre det".

De tilladte sanktioner omfattede blandt andet at nægte en elev at deltage i for eksempel legetimer eller at flytte dem flere pladser tilbage i klassen, hvis de gentagne gange kom for sent. 

Derudover havde læreren ret til at afstraffe med et ”lidet Riis” eller en ”tynd Tamp uden Knuder”.

Anmeldelse:

Derfor tævede lærerne løs

Hensigten i loven var at straffe så lidt som muligt og i stedet opmuntre børn, der opførte sig godt og arbejdede hårdt, gennem belønninger som mere opmærksomhed, tilladelse til leg og undervisning i havearbejde og musik.

Om loven så blev overholdt i praksis er mere tvivlsomt. Også i de efterfølgende årtier. Flere kan måske huske at have fået en lussing af en lærer, også efter at det blev forbudt i 1967.

1938 - 1967

I 1938 blev der udstedt et kort dekret om orden i skolen. De vigtigste disciplinære foranstaltninger var eftersidninger og fysisk afstraffelse. Læreren skulle ideelt set opretholde disciplinen ved at "fokusere på at påvirke børnene gennem sin personlighed og sit eksempel" og forsøge at rette elevernes adfærd gennem instruktioner. Hvis det ikke lykkedes, kunne eftersidning eller i særlige tilfælde korporlig afstraffelse anvendes.

Men der var grænser for hvilken straf, læreren måtte give. Eftersidninger måtte højst vare en time, og fysisk afstraffelse var kun tilladt ved alvorlige overtrædelser, især mod kammerater. Den måtte bestå af op til "tre slag med en stok uden på barnets tøj".

1951-1986

I 1951 besluttede Københavns Skolekommission at forbyde brugen af fysisk straf i skolen, og i 1967 kom forbuddet til at gælde hele landet. Men der var udbredt konsensus om at lærerne så måtte have andre sanktionsmuligheder over for elever, der ikke opførte sig som de skulle. Og fra da af blev eksklusion det dominerende disciplinære redskab i danske skoler. 

Der blev indført mulighed for bortvisning med argumentet om, at isolationen fra klassefællesskabet ville have en “betydelig forebyggende effekt”. Det var også fortsat muligt at uddele eftersidninger.

I ordensreglementet fra 1967 er tankegangen desuden, at formålet med de nye disciplinære midler "ikke primært er af strafmæssig karakter, men at forsøge at afhjælpe den pågældende elevs adfærdsproblemer". Det skal ikke ses som en straf, men som en hjælp til eleven. 

1986 - 2024

I 1986 fik læreren lov til at bortvise en elev fra klasseværelset med det samme – en sanktion, der stadig eksisterer i dag, og i 2010 medførte en lovændring, at magtbalancen mellem kommunerne og skolelederne ændrede sig: Før 2010 tog kommunalbestyrelsen beslutninger om skoleoverflytninger, i 2010 blev denne kompetence overdraget til skolelederen. Denne ændring betød i nogle tilfælde, at børn ikke fik et relevant skoletilbud i længere perioder.

Debat

Opdragelses­skolen: Fører afskrabning af tyggegummi til artige elever?

Loven fra 2010 pålægger også skoleprofessionelle at identificere årsagen til den uacceptable adfærd. Nu skal det afklares, hvad årsagen til den uønskede adfærd er. Derudover skal lærere og skoleledere tale med eleverne for at 'skabe forståelse for nødvendigheden' af at følge reglerne.

De sanktioner, som en skoleleder har ret til at anvende ifølge ordensbekendtgørelse fra 2014, er stort set identiske med det, lederen kunne gøre i 1967: En times eftersidning, udelukkelse fra skolen i op til en uge, overflytning til en anden klasse på samme årgang, overflytning til en anden klasse i en anden afdeling af skolen og overflytning til en anden skole inden for kommunen.

Debat

Forsker: Der er brug for nuancer i debatten om straf

Sanktionerne har alle undtagen eftersidning det til fælles, at de er baseret på udelukkelse fra klassefællesskabet som et disciplinært middel til at regulere en elevs adfærd og dermed skabe orden. Lovgivningen behandler udelukkelser fra skolen som noget, eleverne vil undgå.

Anvendelsen af de fem sanktioner ovenfor er desuden begrænset, for eksempel kan suspension kun anvendes én gang, i særlige tilfælde to gange, hvert skoleår. Det bliver dog ændret i 2020, så man lettere kan suspendere to gange om året.

2024 - 

I kølvandet på en lang debat om manglende disciplin og vold og trusler i folkeskolen i 2024, foreslår undervisningsminister Mathias Tesfaye(S) at folkeskolens ordensbekendtgørelse og den tilhørende vejledning strammes, så skolerne får flere sanktionsmuligheder.

Ændringsforslagene, som i skrivende stund er i høring, vil blandt andet gøre lettere at overflytte en elev til en anden skole i kommunen, kommunalbestyrelsen skal kunne pålægge forældre at deltage i møder eller hente og bringe deres børn. Hvis ikke forældrene samarbejder, skal kommunen kunne fratage forældre deres børneydelse. Derudover fremgår det tydeligere, at man må suspendere elever to gange pr. skoleår.

Kilde: ”Beyond ‘Disruptions’: A Critical Exploration of the Necessity of School Exclusions” Ph.d.-afhandling af Sigga Waleng.