Digitale hjælpemidler kan give udfordringer til den skriftlige prøve i engelsk, lyder det fra næstformand i Sproglærerforeningens engelskudvalg Frank Lacey

Digitale hjælpemidler giver også udfordringer i engelsk

Problemerne med de digitale hjælpemidler er langt mindre end i tysk, fortæller Frank Lacey fra Sproglærerforeningen. Alligevel kan de digitale hjælpemidler også give udfordringer i engelskfaget – særligt til den skriftlige prøve.

Offentliggjort Sidst opdateret

Ifølge de to tysklærere Anne Lünell og Jessica Uebelin har digitale hjælpemidler som Google Translate fået alt for stor indflydelse på tyskundervisningen. Og det resulterede for nyligt i, at de to tysklærere sendte et brev til ministeriet, som man kunne læse på folkeskolen.dk/tyskfransk .

Men tyskfaget er ikke alene med udfordringerne. Også i engelskfaget kan de digitale hjælpemidler volde problemer.

Sådan lyder det fra Frank Lacey, der er næstformand i engelskudvalget i Sproglærerforeningen.

”Det der kan være udfordringer med, når det kommer til de digitale hjælpemidler i engelsk, det er, at de til de skriftlige prøver gerne må bruge Word. Men Word har også en oversætter funktion, som ifølge mine erfaringer i virkeligheden er langt bedre end Google Translate”, forklarer Frank Lacey og uddyber:

”Her opstår der problemer for de folk, der skal holde lidt øje med, at eleverne ikke snyder. Det bliver nemlig virkelig svært, når der også er hjælp at hente i Word. Når jeg eksempelvis observerer eleverne, så går jeg ikke så tæt på, at jeg kan se, om det er den danske eller engelske ordbog, der er sat til”.

Derudover mener Frank Lacey også, at det kan være vanskeligt at gennemskue, om der er blevet brugt digitale hjælpemidler i engelsk.

”Netop det engelske sprog er så kæmpestort, at de her hjælpemaskiner får så mange inputs, at niveauet af den hjælp, man kan hente, er så højt, at det kan være svært at opdage det, fordi maskinerne oversætter så godt”.

Uløselige problemer

Hvordan problemet kan løses, er straks vanskeligere at svare på, fortæller Frank Lacey.

”Hvad vi gør ved de oversættelsesprogrammer, det ved jeg ikke. De er der jo, og det kan vi ikke gøre noget ved”.

Ifølge næstformanden er der derfor kun én ting at gøre som engelsklærer.

”Det eneste, man kan gøre, er at appellere til elevernes fornuft og forklare dem, at de hverken lærer tysk eller engelsk, hvis de bruger de her oversættelsesmaskiner”.

Frank Lacey slår desuden fast, at eleverne sjældent tyr til de digitale hjælpemidler i engelskundervisningen.

”Det er lige før, at jeg ikke behøver at bede eleverne om ikke at bruge de digitale hjælpemidler i engelsk, fordi langt de fleste elever er trygge i at skrive på engelsk”, fortæller Frank Lacey og fortsætter:

”Engelsk er som udgangspunkt kun blevet beriget af, at vi bor i en digital verden. Jeg mener faktisk, at det giver faget mulighed for at blomstre. På bare få sekunder kan eleverne følge med i det amerikanske præsidentvalg, se hvad der sker i Australien eller forstå, hvad der er sket i England efter Brexit. Der er en adgang til den engelske verden, som er fantastisk”.

Større udfordringer i tysk

Frank Lacey, der også selv tidligere har undervist i tysk, er derfor heller ikke i tvivl om, at problemerne er større i tysk.

”Problemet er ikke nær så stort i engelsk, som det er i tysk. Det skyldes, at børnene føler sig tilstrækkelig trygge i engelsk til, at de tør at give sig i kast med sproget på en anden måde”.

Og ifølge engelsklæren er forklaringen på det ganske simpel.

”En del af grunden er, at alle børn har lyst til at lære engelsk og være dygtig til sproget. Det er en stor del af den danske kultur, at man skal være god til at begå sig på engelsk, og de fleste danskere oplever, at de er gode til sproget”, siger Frank Lacey og fortsætter:

”På den anden side er der en helt anden opfattelse i tysk, hvor de fleste danskere fortæller sig selv, at de overhovedet ikke kan finde ud af det tyske sprog. Og så er det altså op ad bakke, hvis man vil undgå de digitale hjælpemidler. Særligt med lektierne”.