Ordet lektier klinger ikke
særlig godt i mange elevers ører. At skulle sidde alene derhjemme med
skolearbejde, når man egentlig har fri og hellere ville lave andre ting, er
selvsagt ikke noget, som altid drives af motivation.
Det fordrer modsat, at man er i
stand til at gøre noget af pligt. At kunne hive op i sig selv og finde en indre
styrke til at handle imod sin umiddelbare lyst.
Motivation er en afgørende faktor
for tilegnelse af færdigheder. Ingen tvivl om det. Jeg mener dog, at
selvregulering er et lige så vigtigt element i den sammenhæng. Dét, at kunne
slide med noget - holde ud og holde fokus. Disse egenskaber er ofte helt nødvendige
i en proces, hvor nogen forsøger at lære noget og dygtiggøre sig. Det ved alle
voksne og den erkendelse må børn også gøre sig.
Docent på Københavns Professionshøjskole Anette Søndergaard
Gregersen er forfatter til den nyligt udkomne bog Lektier. På baggrund
af forskning i elevers lektielæsning, fælder hun en hård dom over lektierne.
Flere af hendes konklusioner
udfordrer min egen opfattelse af lektielæsningens potentialer.
Jeg synes, at det er ærgerligt at
skyde lektie-læsningen ned med argumenter om, at elever ikke må lave opgaver,
de ikke finder umiddelbart motiverende, fordi alt skolearbejde skal foregå på motivationens
præmisser. Specielt ikke, når en af skolens store udfordringer netop er, at børn
i dag har svært ved denne selvregulering.
Anette Søndergaard Gregersens
forskning peger desuden på, at lektier af repetitiv karakter ingen værdi har.
Det er en direkte forkert påstand, når jeg sammenholder den med mit eget fag og
viden om læsning.
En stor del af læseindlæringen
beskæftiger sig med gentagelse. Både auditiv og visuel gentagelse. Et barn lærer
at læse igennem gentagelse af kobling af fonem og grafem, gentagelse af
lydglidning, igennem gentagelse - genkendelse af småord og
bogstavkombinationer. Læseindlæringens vigtigste element er derfor træning af
repetitiv karakter.
På samme vis gælder det
stavningen. Når vi øver staveord med eleverne, går vi systematisk igennem
staveregler og typiske bogstavkombinationer, som repeteres til de memoreres og
kan overføres til andre ord. Sprog er bygget op omkring mønstre, som vi
tilegner os igennem repetition.
Der arbejdes selvfølgelig med
repetition i den almene undervisning, men hvis vi skal nå de krav, der stilles
til elevers læsning fra ministerielt hold, er det nødvendigt at læsetræne
hjemme. Der er simpelthen ikke tid nok i skolen til at blive så dygtige læsere,
som kravene fordrer, samtidig med at nå alt det andet, som danskfaget også skal
beskæftige sig med.
Om kravene til elevernes færdigheder
er for høje, vil jeg dog gerne sætte spørgsmålstegn ved.
Jeg stiller mig desuden uforstående
overfor følgende udmelding: “Både
dansk og international forskning peger på, at der er faktisk ikke dokumentation
for, at lektier i sig selv gør elever dygtigere.” (Bragt i
et interview med Anette Søndergaard Gregersen i Frie skolers fagblad, februar).
Hvad menes der med “lektier i sig
selv”? Lektier er vel altid forbundet
med en undervisning: en rammesætning og en guidning både før og efter
lektieaktiviteten. Jeg mener ikke, at man får en retvisende forskning i
lektier, hvis fokus er afskåret fra den undervisning, som de er knyttet til.
Lektier skulle gerne indgå i den
overordnede pædagogisk/didaktiske plan for elevens udvikling i et givent fag.
Derfor må lektier også være differentierede, tydeligt definerede og rammesat
samt begrundet i et større perspektiv.
Jeg kan sagtens forestille mig
scenarier, hvor lektier ikke har været meningsfulde og udbytterige for en given
elev og sikkert også for en hel gruppe. Sådanne eksempler findes desværre ligeså
vel, som der findes eksempler på dårlig undervisning.
Jeg har dog, i mine 10 år som
indskolingslærer i danskfaget, set utallige eksempler på, at læsetræningen
hjemme har hjulpet elever godt på vej i deres arbejde med at knække læsekoden.
Jeg har også mange gange oplevet de yngre elever efterspørge flere lektier (de
ensformige træningsopgaver) - fordi det er fedt at gøre noget, som man lige har
lært at mestre.
Jeg tror godt, at børn kan holde
til, at en del af skolearbejdet med at lære de basale færdigheder kan være møjsommeligt,
så længe den almene undervisning desuden fyldes med meningsfuldt, oplivende og
inspirerende indhold.
Jeg mener godt, at man kan tale
om værdifulde lektier, så længe de er meningsfuldt forankret i undervisningen.
Vi må forholde os til nødvendigheden af det repetitive arbejde med træning i de
basale færdigheder, som skal tilegnes i skolen, samt arbejdet med børns
udvikling af selvregulering.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.
