"Hvis man sidder i klassen, kan man godt være i tvivl om, man har det rigtige svar, men hvis vi har lavet en matematikfilm, kan vi jo bare lave den om, hvis der er en fejl", siger Noa fra 6.a, som jævnligt arbejder med matematikfilm. 

Eleverne skal i en to minutter lang film kunne forklare procenter, og hvordan det hænger sammen med brøker. De arbejder i makkerpar og er hurtigt i gang med dagens emne, fordi de har prøvet at producere matematikfilm mange gange tidligere.

"De bliver skarpe på det, de ved, for ellers kan de ikke formidle det i en kort film", forklarer Anette Søndergaard, der er lærer i 6.a og matematikvejleder.

Rundt i lokalet sidder eleverne og sætter centicubes sammen, skriver drejebog, tegner og klipper. Et par står og leder efter billede af en pizza på computeren. Det vil de printe og klippe i for at forklare om procenter.

Ude på gangen står to drenge allerede og filmer deres tegning af et ur, mens de skiftes til at forklare om procenter, brøker og decimaltal.

Filmene bliver optaget på skolens iPads eller på deres mobiler. De arbejder i imovie, der er hurtigt at redigere i.

Alle er aktive samtidig 

For et par år siden var Anette Søndergaard og hendes kollega Lene Skovby på kursus i, hvordan it kan skabe merværdi for elever. De så en film, hvor elektrikerlærlinge lærte at blive mere nøjagtige - hvilket er meget vigtigt - når de skulle lave stikkontakter.  Det inspirerede dem til matematikfilm. Siden har ideen bredt sig til mange klasser på Mølleskolen, hvor filmene er et projekt under "Den innovative folkeskole" i Skanderborg Kommune. Herfra har skolen fået penge til projektet.

"Clou'et er, at alle i klassen kommer til at tale samtidig. Eleverne arbejder to og to, og alle er aktive", siger Anette Søndergaard.

"Her i 6.a er vores fokuspunkt faglig respons. Eleverne øver sig i at være lydhøre overfor feedback, og de er gode til at være i proces". 

Processen er vigtig - ikke produktet

Hun forklarer, at eleverne ofte må prøvefilme op til syv gange, før filmen er i orden. Men denne dag klarer flere makkerpar sig uden at ændre noget i første film, mens andre klipper noget ud og enkelte filmer om.

Det er ikke meningen, at matematikfilmene skal vises til andre end læreren. Men hvis der er en særlig eksemplarisk film, bliver den vist i klassen, ligesom eleverne kan vælge at offentliggøre deres film på skoletube, så de andre i klassen kan se filmene, hvis de vil.

Ideen er, at det er processen, der er vigtig og ikke produktet.

"Da vi begyndte med matematikfilmene, satte eleverne sig ofte som en nyhedsoplæser på TV-Avisen og fortalte. Men nu er de fleste film mest forklarende med rekvisitter og måske en hånd, der peger, men eleverne er ikke selv i fokus i filmene. Hvis der er for meget selviscenesættelse, skal det jo også pilles af dem", siger Anette Søndergaard.

Produktion af rekvisitter

Først brainstormer makkerne på emnet, så skriver eller tegner de en drejebog for filmen og producerer de nødvendige rekvisitter. Der er mange forskellige måder at forklare om procenter på.

Nogle af eleverne er i gang med at sætte hundrede centicubes sammen. 13 er pink, og det er så 13 procent, når der er hundrede i alt. 25 sorte bliver 25 procent. Men da Anette Søndergaard ser elevernes film, synes hun ikke, det bliver helt tydeligt, fordi der er så mange farver, og fordi de 25 sorte centicubes ikke er to en halv række eller en firkant i det ene hjørne. Eleverne har helt forstået ideen med procenterne og også vist det, men det kan gøres mere pædagogisk, mener læreren.

Eleverne fjerner tapen og hiver deres rekvisit fra hinanden, så de kan sætte centicubes op mere pædagogisk og derved bedre vise ideen på deres film.

Thue og Asbjørn er i gang med at tegne et ur og sætte visere på, som de kan flytte rundt på urskiven.

"På et tidspunkt i begyndelsen, syntes jeg ikke, det var sjovt at lave film i matematik, men jeg kan mærke at jeg bliver bedre mundtlig af det. Det bliver også nemmere at forklare, når man har lavet flere film", fortæller Thue.

De to drenge står ude på gangen og venter på, at parallelklassen er væk fra gang og trappe, så der er ro til at filme. De har fundet et sted, hvor der er lys nok.

"Vi har 3 divideret med 12. Det er lig med 0,25, og det er det sammen som en fjerdedel. Det er jo en fjerdedel af uret. X divideret med y er lig med 0,25", siger Asbjørn på filmen.

De to drenge diskuterer, om de skal have tre eksempler med eller om to er nok. De griner, når de får sagt noget forkert. Så tager de det bare om.

"Nu ved I, hvad formlen er, når I skal regne med procenter - man tager det mindste tal og dividerer med det højeste tal. Vi ses", lyder det på filmen.

Sjovt at filme

Andre har beskrevet en fest med 100 deltagere. Så forlader 10 personer festen. Altså er det en tiendedel af festdeltagerne, der går.

Laura mener, at det er sjovt at filme i matematik.

"Det er bedre end at gabe hele tiden ved kun at høre på læreren", siger hun.

"Ja, det er mere kreativt. Vi tænker over, hvordan vi kan forklare det, og vi kan gå lidt rundt imens", siger Sio.

Men han kan godt lide, at de skifter mellem tingene, regner opgaver, filmer og laver noget forskelligt i matematik.

"Fantastisk og velgennemarbejdet", lyder det fra Anette Søndergaard, der konstant bliver præsenteret for film. "Er I ikke også tilfredse", spørger hun nogle elever.

Thue og Asbjørn får ros for at have valgt uret med de 60 minutter, fordi det er sværere at regne med procenterne, når der ikke lige er 100.

En gruppe får besked på at skære noget væk. De kommer tilbage og viser deres film.

"Se lige, hvad der skete, ved at I fjernede 40 sekunder. Den blev meget mere skarp. Kan I se det", spørger Anette Søndergaard.

De stille elever bliver sikrere

Anette Søndergaard fortæller, at en udvidelse af projektet bliver, at eleverne skal give hinanden feedback.

"Nogle af de stille elever får større sikkerhed, når de fremstiller film, og bagefter tør de bedre at fremlægge i klassen. Jeg ser også elever, der faktisk sjældent får arbejdet seriøst med noget, men de får så lige produceret tre matematikfilm, fordi det fanger dem".

I 6.a har de blokke af hundrede minutters varighed, og det går fint at producere de små film på den tid. Men de har også to års erfaring. Anette Søndergaard underviser sine kolleger på andre klassetrin i at filme i matematik, så det spreder sig på skolen.

"Eleverne skal være villige til at korrigere og lære af det. Der er en frustrationsfase i processen, men jeg oplever eleverne som selvkørende og seriøse. De oplever også, at det ikke er farligt. At de kommer igennem. Vi tænker, at det for de små elever kan fjerne en eventuel forskrækkelse for matematik".

For lærerne er det en fordel, at det er et innovationsprojekt, fordi det betyder, at de hele tiden bliver evalueret.

"En anden fordel ved matematikfilmene er, at eleverne kan se deres egne film, hvis de senere har glemt noget af den matematik, de har haft. Der er jo altid glemsel på læring", siger Anette Søndergaard.

I 6.a har de en kanal på skoletube, de kalder Ø-riget. Øerne er emner i matematik, og de stærke matematikere har mange forbindelser mellem øerne, så de kan kombinere emnerne - bygge broer mellem dem.

Skal kende fagbegreberne

I begyndelsen tager det selvfølgelig lidt mere tid at filme i matematik, men hun oplever, at eleverne hurtigt lærer det. Faktisk har de også prøvet at teste, om eleverne lærte noget.

"Vi har sammenlignet to parallelklasser, og den klasse, der havde arbejdet med matematikfilm, kunne mere rent fagligt end den anden klasse".

"Nogle gange kan man godt tænke, at der går tid fra selve matematiklæringen til at filme. Det kan føles som om, der går for lang tid, og man mister læring, men tænk hvis man siger til eleverne, at de skal regne de næste tre siders opgaver. Det betyder jo ikke, at de så har lært det, der er på spil i de opgaver. Sådan er det ikke nødvendigvis. Vi oplever, at de bliver skarpe på emnet, når de har filmet, og de lærer "dybere" - får mere læring ud af det".

Ind imellem spørger nogle elever, om de må lave en film i stedet for at regne ti opgaver. Det kan godt være en mulighed. Andre vil hellere regne opgaver end filme.

Eleverne vurderer selv, om de har en pointe, de kan visualisere i deres film.

"Det er faktisk krævende. Eleverne skal reflektere, og de skal have et fagsprog. De skal kende begreberne og bruge dem. De skal kunne sige "variable" og "funktion", og de får feedback, indtil de kan det. I filmene handler det mere om hvorfor end hvordan".

Eleverne skal også være nøjagtige, når de tegner. Det nytter jo ikke, at en tredjedel og en fjerdedel ligner hinanden, for så kan seeren ikke forstå pointen.

Anette Søndergaard fortæller, at det er vigtigt, at der kun er omkring en karakters forskel på de to elever, der er et makkerpar. Hvis de begge skal få noget ud af arbejdet.

"Jeg laver makkerparrene. For det handler også om, hvem der kan være seriøse sammen. Kolleger på mellemtrin og i indskolingen slog sig i tøjret over det med karaktererne, da de gik i gang. Fordi de jo ikke giver karakterer. Men det fungerer bedst, når eleverne er jævnbyrdige fagligt".

Hun fortæller også, at matematikfilm bliver brugt i specialundervisningen nogle gange. Hvis en elev i 5. klasse er på 1. klasse-niveau i matematik, kan eleven selv lave en matematikfilm på sit niveau, mens de andre i klassen arbejder på deres niveau.

Læs mere om projektet via link til højre for artiklen og se elev-film