"Det fortabte skoleår". "Lukket på grund af ombygning".

Sådan omtaler udskolingslærerne arbejdet med at undervise eleverne på 7. klassetrin. Men bag galgenhumoren gemmer der sig en temmelig alvorlig udfordring, der handler om, at skoleelevers motivation, trivsel og udbytte af undervisningen daler i den sidste del af skolelivet.

Det problem satte KL og DLF sig for at undersøge, og i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut (Eva) gik de sidste år gang i et udviklingsprojekt, hvor 15 lærerteam fordelt på otte forskellige skoler skulle forsøge at lave en anderledes og mere motiverende undervisning, mens folkene fra Eva så til fra sidelinjen og interviewede eleverne efterfølgende.

Resultatet blev 32 forsøg med alternativ undervisning og interviews med 52 elever på de seks forskellige skoler. Og forleden mødtes parterne så i Nyborg for at samle op på erfaringerne.

Her blev lærere og skoleledere fra skolerne blandt andet spurgt, hvad deres bedste råd er til andre skoler, der vil skabe mere motiverende undervisning i udskolingen.

Vi har samlet op på nogle af deres svar, og bringer her fire gode råd.

Råd #1: Lad eleverne finde vejen

Er der noget, der løfter motivationen hos udskolingseleverne, så er det, når de får indflydelse på undervisningen.

Det erfarede Elisabeth Dasic Jensen, der underviser i naturfag i 7. klasse på Søndermarkskolen på Frederiksberg.

I hendes team besluttede lærerne at lægge de traditionelle 'kogebogsforsøg' til side og i stedet fokusere på eleverne evne til at arbejde undersøgende for netop at øge engagementet i klassen.

Efter en meget kort introduktion til den undersøgende proces’ faser blev eleverne delt op i grupper på to eller tre. De fik tildelt en appelsin og fik til opgave at igangsætte en undersøgelse af appelsinen.

“Nogle skar den over og pressede den, andre brændte den af, nogle smed den i syre og nogle smed den ud af vinduet eller ned fra taget”, fortæller Elisabeth Dasic Jensen.

Alt imens eleverne pressede appelsinerne, gik hun rundt blandt eleverne og talte med dem om, hvad de fandt frem til.

”En af de ting jeg lagde mærke til var, at på de 50 minutter som lektionen varede, var eleverne meget mere motiverede, end når vi laver kogebogsforsøg. De var også mere stille i lokalet, og de arbejdede hurtigere. Vi fik faktisk rundet undervisningen af på de 50 minutter”, siger Elisabeth Dasic Jensen, og understreger, at dét ellers godt kan være en udfordring.

Eleverne er mere aktive og motiverede

Mange af lærerne, der deltog i projektet, har arbejdet med at inddrage og involvere eleverne mere i undervisningen, og det er et greb, der ser ud til at virke.

Det fortæller Thea Nørgaard Dupont, der er Chefkonsulent i Danmarks Evalueringsinstitut (Eva). Sammen med kollegaerne fra Eva har hun observeret og interviewet eleverne, og konklusionen er klar.

”Vi kan se, at eleverne er mere aktive og motiverede i undervisningen, når de får mulighed for at forfølge deres egen nysgerrighed og undren, og når deres input i undervisningen får lov at fylde. De bliver mere optagede af undervisningen, end de plejer, og de giver også udtryk for, at de husker, det de har lært, bedre”, siger hun.

Involveringen af eleverne har i mange tilfælde også den fordel, at læreren helt naturligt møder eleverne på det faglige niveau, de befinder sig på, forklarer hun og refererer til Elisabeth Dasic Jensens appelsinforsøg,

”Alle elever kunne jo undre sig over et eller andet relateret til denne her appelsin. Nogle kunne lave mere avancerede undersøgelser og søge efter teori og udlægge deres observationer undervejs. De var relativt selvkørende, mens andre havde brug for mere støtte fra læreren. Men alle elever var i gang med at lave forskellige undersøgelser, og på den måde kunne alle jo være med”.

Råd #2: Gør introduktionerne kortere eller drop dem helt

”Jeg vil klart anbefale, at man laver en kortere intro i starten af timen, så børnene kan komme i gang”.

Det siger Jesper Hvidsten Bundgaard Hansen, der underviser i dansk på Dalumskolen i Odense.

Ja faktisk kan man stort set undvære introduktionen, mener han og skynder sig at tilføje,

”Hvis man altså har struktureret undervisningen efter det, så der er mulighed for at eleverne kan gå undersøgende til værks og finde den rigtige retning”.

Og det var netop dét, som Jesper Hvidsten Bundgaard Hansen forsøgte sig med i løbet af projektet. I et forsøg på at få de mest tilbageholdende elever til at engagere sig mere i undervisningen lavede han en lyrikkonkurrence, hvor eleverne blev inddelt i fire-mands-grupper, som hver fik uddelt en konvolut med sedler. Hvad eleverne skulle stille op med sedlerne, måtte de selv finde ud af.

“Ud af de halvtreds minutter, som undervisningen varede, var de engagerede og arbejde hårdt i 45 minutter. Det var først inden for de sidste fem minutter, at nogen i klassen sagde, ‘nu kan vi ikke mere”, fortæller han.

At eleverne er aktive i læringen fremfor at sidde passivt og lytte til underviseren er centralt for undervisningsforsøgets succes, mener Jesper Hvidsten Bundgaard Hansen, og derfor har han skåret ned på monologerne i sin undervisning.

“Jeg har i den grad skåret ned på både mine introer, og på hvor meget jeg skulle fylde. Normalt kunne jeg godt tænke, “jeg må hellere lige forklare det her én gang til, og så måske lige en ekstra gang'. Nu er forklaringerne korte og beskeden er, at 'I må komme op til mig, hvis I har spørgsmål'”, fortæller han.

“Jeg glemmer, hvad jeg skal lave, når hun taler så meget”.

For at holde sine introer korte har Jesper Hvidsten Bundgaard Hansen indført det benspænd for sig selv, at han kun må bruge ti nøgleord i sin intro. Som regel fungere de som rettesnor for hans introduktion, men enkelte gange kan nøgleordene udgøre det for introen, forklarer han.

“Da jeg på et tidspunkt skulle præsentere romantikken, så nævnte jeg bare mine nøgleord, og så spurgte jeg eleverne, ‘kan I gætte, hvad vi skal arbejde med?’ Så begyndte de at gætte, og så fik vi gang i en dialog i stedet for en monolog”, fortæller Jesper Hvidsteen Bundgaard Hansen.

I de interview, som Danmarks Evalueringsinstitut (Eva) lavede med eleverne på de deltagende skoler, er er det også gennemgående, at lærernes snak fik elevernes motivation til at dale.

“Nogle gange synes jeg, hun snakker lidt for meget eller forklarer for meget. Og så synes jeg, det begynder at blive lidt kedeligt”, siger en anonymiseret elev til Eva.

Elev 2 supplerer,

“Ja, når hun forklarer noget på tavlen, så tager det virkelig lang tid. Hun har for mange ting at gå igennem”.

Elev 3 siger,

“Jeg glemmer, hvad jeg skal lave, når hun taler så meget”.

Råd #3: Brug kridt og tavle til at skabe struktur i timen

”Skriv en dagsorden på tavlen, så eleverne ved, hvad der skal ske. Det har vi hørt fra eleverne, at det synes de faktisk er rigtig rart”.

Så enkelt lyder rådet fra Lone Andersen, der underviser i dansk og engelsk på Fællesskolen Favrdal-Fjeldstrup i Haderslev.

Både hun og kollegaen Anna Maria Øland Madsen, der underviser udskolingseleverne i naturfag og matematik, oplever, at det forholdsvis simple didaktiske greb giver mærkbart mere ro og opmærksomhed i klassen.

”Eleverne kan også godt lide det der med, at man streger ud, så de kan se, at der er en progression. De kan se, at de får noget fra hånden, og det er tydeligt, hvor er vi henne i undervisningen”, siger Anna Maria Øland Madsen.

Selvom skolen bruger smartboards i undervisningen, hænger der stadig almindelige kridttavler lige ved siden af. Og det er alfa og omega for at skabe den ønskede ro i klassen.

”Der er ikke alle de der spørgsmål med ’hvad skal vi så nu?’ Tit bliver der sådan lidt ro, idet man stiller sig og skriver det op på en kridttavle, for så følger eleverne med i, hvad man skriver. Det er også en god start på timen, for de falder lidt til ro, når man gør det. Så ved de, at timen er startet”.

Den samme konklusion er folkene fra Danmarks Evalueringsinstitut (Eva) kommet frem til.

’Eleverne holder af den røde tråd i undervisningen’ lyder en af overskrifterne, da Thea Nørgaard Dupont fra Eva fremlægger resultaterne fra instituttets mere end halvtreds interview med eleverne, der har været udsat for lærernes forsøg.

Adspurgt om, hvad de synes om, at en lærer er begyndt at lave et program for dagen, siger en elev for eksempel:

”Det giver overblik over, hvad vi skal. Okay, så skal vi fra det til det. Og så skal vi lave det der og det der, for vi ved, at vi skal det der bagefter”.

Grunden til at det virker beroligende er simpel, forklarer Thea Nørgaard Dupont.

”Eleverne giver udtryk for, at det er rart, at de ved, hvad der skal ske. Og ikke mindst, hvordan de forskellige elementer i undervisningen spiller sammen. Så giver det mening for dem at fortsætte med en opgave, for de ved, at de skal bruge det senere. Pludselig kan de se, hvad det skal føre til, og de kan se den røde tråd i undervisningen”, siger Thea Nørgaard Dupont.

Råd # 4: Slip kontrollen, eleverne kan godt lide det

”Man skal ikke være bange for at give lidt slip på kontrollen”.

Sådan lyder rådet fra Marc Nydal Jørgensen fra Christiansfeld skole ved Kolding.

”Det handler om at blive ved med at prøve nogle ting af, indtil man finder ud af, hvad er virker. Og det vil være meget forskelligt, hvad der virker i de forskellige klasser”.

Selvom det måske kan lyde selvindlysende, at lidt didaktiske eksperimenter i klassen er godt for den motiverende undervisning, er det langt fra alle lærere i udskolingen, der lige har mod på at eksperimenter. Og det er der en god grund til, mener han.

”Jeg oplever at nogle kollegaer er bange for, at de ikke når alt det faglige. Hvis de står og kører en masse ting igennem på 45 minutter, så er de sikre på, at eleverne har hørt det”, siger han og tilføjer, ”Men det er man jo så ikke, man er bare sikker på, at man har sagt det, og det er jo ikke det samme”.

Grebene behøver ikke være hverken meget indgribende i læreplanen eller meget komplicerede. Det kan være, at man sender eleverne ud i skolegården for at stille sig i en ligesidet trekant, i stedet for at læreren bare viser den på tavlen, forklarer han.

”Men så er der også det der med, at man nogle gange er bange for, at elever synes, at man er lidt fjollet. Men de synes jo bare, at det er lidt sjovt, hvis man gør noget skørt. Det kan de faktisk godt lide, også selvom de går i 8. eller 9. klasse”.