"Vi har ikke kendskab til, at der skulle være skoler i København, som har en praksis på området, der ikke lever op til kravene i lovgivningen"

Sådan lyder det fra Tobias Stax, der er adm. direktør i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune, efter at DLF-hovedstyrelsesmedlem og medlem af bestyrelsen i Københavns Lærerforening, Katrine Fylking, har kritiseret kommunen for at bryde reglerne for sprogstøtte til nyankomne elever.

Som en følge af kritikken opfordrede Katrine Fylking kommunen til at "rette op", "så de er sikre på, at man lever op til lovgivningen".

Hendes udtalelser kom i kølvandet på, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet for nylig udsendte et såkaldt hyrdebrev, hvor reglerne for undervisning i dansk som andetsprog for nyankomne elever blev indskærpet over for landets kommuner.

DLF-hovedstyrelsesmedlem: København bryder regler for undervisning af nyankomne elever 

Baggrunden var, at en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (Eva) tidligere har afsløret, at en del kommuner ikke tilbyder de nyankomne udenlandske elever den basisundervisning i dansk som andetsprog, de har krav på.

En række kommuner lader de nyankomne elever starte direkte i almenklassen - men hvis de gør det, skal det sikres, at eleverne får den nødvendige basisundervisning i dansk som andetsprog uden for klassen, påpegede styrelsen i sit hyrdebrev.

"Vi lever op til reglerne"

Adm. direktør Tobias Stax understreger, at forvaltningens opfattelse af bestemmelserne svarer til beskrivelsen i hyrdebrevet.

"Ud fra vores dialog med skolerne er det forvaltningens vurdering, at folkeskolerne i København allerede nu lever op til reglerne på området. Men som følge af hyrdebrevet sender vi snart en revideret vejledning ud til skolerne, hvor det tydeligt fremgår, at basisundervisningen i dansk som andetsprog i et vist omfang skal ske udenfor klassen", skriver Tobias Stax i en mail til folkeskolen.dk/DSA.

Løftet pegefinger til kommuner: Slut med at bryde regler for sprogstøtte til udenlandske elever

Men han understreger også, at forvaltningen tager det alvorligt, når et bestyrelsesmedlem i Københavns Lærerforening fremsætter en kritik - også selv om kommunen ikke kan genkende den.

"Derfor vil vi snarest på et møde med KLF (Københavns Lærerforening, red.) drøfte vores praksis på området. Herunder om KLF har kendskab til konkrete skoler, hvor praksis efter deres opfattelse ikke lever op til lovgivningen", lyder det fra Tobias Stax.

Ekstra penge til nyankomne i almenklasse

Han påpeger, at den københavnske model, Ny i København, giver kommunen mulighed for at give nyankomne børn det skoletilbud, som passer dem bedst - for forskellene på elevernes faglige og sproglige forudsætninger kan være store

"Nogle har behov for at komme i en modtageklasse. Andre har gode forudsætninger for hurtigt at lære dansk. For dem er det bedst fagligt og socialt at blive integreret direkte ind i en almenklasse med ekstra støtte", påpeger direktøren.

Han tilføjer, at det er muligt for skolerne - inden for de eksisterende rammer - at give disse elever ekstra støtte uden for den almindelige klasseundervisning.

"Ud over den almindelige elevtakst følger der over 60.000 kr. ekstra med hver enkelt nyankommen elev, der begynder i en almenklasse som den del af "Ny i København", oplyser Tobias Stax. 

Stadig flere kommuner lader udenlandske børn starte direkte i almenklasser