Søndergaard i spidsen for modersmålsforsøgs-gruppe

Formanden for Skolerådet og afgående direktør for SFI Jørgen Søndergaard står i spidsen for en ekspertgruppe, som børne- og undervisningsministeren netop har nedsat til at rådgive i forbindelse med de kommende forsøg med modersmålsbaseret undervisning i folkeskolen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skolerådsformand: Modersmålsforsøg enestående i verden

3.000 4.-klasseelever skal efter sommerferien afprøve et nyt undervisningsforløb i almen sprogforståelse, som skal udvikle elevernes ordforråd og kendskab til sprog. Blandt e øvrige elementer i forsøgspakken er forsøg med tyrkisk og arabisk i mindre elevgrupper i 1. og 4. klasse, opkvalificering af matematiklærerne til at inddrage børnenes modersmål i matematikundervisningen.

I dag mødes den nye ekspertgruppe for første gang. Den består af:

  • Direktør Jørgen Søndergaard, SFI (formand)
  • Lektor Mette Vedsgaard Christensen, Via University College
  • Tosprogskonsulent Lisbeth Glerup, Horsens Kommune
  • Professor i pædagogik Anna-Lena Tvingstedt, Malmö Högskola
  • Programleder Jill Mehlbye, Kora
  • Professor i dansk som andetsprog Karen Lund, Aarhus Universitet
  • Chef Katja Munch Thorsen, enhed for grundskole og ungdomsuddannelse, Evalueringsinstituttet
  • Videncenterleder Klara Korsgaard, Nationalt Videncenter for Læsning