Midt i den politiske debat om ghettopakken er det med en mangeårig indsats lykkedes Københavns Kommune næsten at halvere antallet af belastede folkeskoler, hvor de tosprogede elever er i overtal.

I skoleåret 2010/2011 havde 16 af kommunens 67 folkeskoler en elevsammensætning med over 50 procent tosprogede elever. I dag, ni år senere, er antallet af skoler med flertal af tosprogede elever dalet til ni.

Det fremgår af et notat fra kommunens Børne- og Ungdomsforvaltning om udviklingen "mod en mere jævn spredning af tosprogede elever". Til gengæld fremgår det også, at antallet af skoler med en andel på 20-35 procent tosprogede elever er vokset fra 15 til 22 skoler - hvilket svarer til gennemsnittet på kommunens skoler.

Lavere andel af tosprogede elever

Over hele den samme periode er andelen af tosprogede elever i København som helhed dalet fra godt 32 procent i 2011 til godt 27 procent i dag - som en konsekvens af den massive befolkningstilvækst i hovedstaden.

Københavns børne- og ungdomsborgmester, Jesper Christensen (S), glæder sig over udviklingen.

"Det er meget glædeligt og positivt for integrationen og for elevernes chancelighed i det hele taget, at vi lykkes med at få en langt mere jævn fordeling. Det er et af de allervigtigste mål, fordi det har så stor afsmittende effekt på resten, og jeg er ikke i tvivl om, at det vil være med til fortsat at drive udviklingen mod en styrkelse af ikke bare skolerne, men også af byen i det hele taget som en blandet by", siger Jesper Christensen til folkeskolen.dk

Nu får københavner-elever bedre karakterer end gennemsnittet 

Han peger på, at der ligger mange forklaringer og greb bag udviklingen, heriblandt den såkaldte københavner-model og et etnisk optagelseskriterium.

Fra Nørrebro til Østerbro

Københavner-modellen går ud på, at sprogligt udfordrede børn kan få tilbudt en plads på en anden skole end distriktsskolen, hvis den i forvejen har mange sprogligt udfordrede børn. Den model flytter ifølge borgmesteren primært tosprogede børn fra Nørrebro til eksempelvis Østerbro. Det etniske optagelseskriterium blev indført i 2011. Det indebærer, at hvis man på en skole kan se, at nogle af de elever, der søger den, tæller den "rigtige vej" i fordelingsintentionerne, så får disse elever et fortrin.

"Det betyder, at hvis man på nogle skoler har en fri plads, så vil en tosproget fritvalgs-elev blive optaget før en étsproget fritvalgs-elev, hvis den skole, som det handler om, i forvejen har mindre end 50 procent tosprogede elever", forklarer borgmesteren.

Det lange seje træk virker

"Det er i det hele taget et langt sejt træk med mange små greb, som hver især ikke handler om mange børn. Men over tid flytter det sig. Set oppefra har vi haft den ambition, at København skal være en blandet by, og det skal vi også være ud i områderne og kvartererne, så vi får blandede institutioner og skoler. Og det er glædeligt, at det lange seje træk viser sig at virke", siger han.

Borgmesteren tvivler på, at det samme kunne have ladet sig gøre "i samme forholdsvise ro", hvis man på rådhuset havde besluttet sig for mere drastiske modeller som for eksempel at køre børn fra det ene sted til det andet.

"For at lykkes må sådan noget som det her ske i overensstemmelse med forældre og skoleledere - derfor er det meget glædeligt, at vi kan se, at det virker", siger han.

Kommuner sender elever på tværs af skoledistrikter 

Dansk Folkepartis gruppeformand på Københavns Rådhus, Carl Christian Ebbesen, har derimod svært ved at glæde sig over udviklingen.

"Det er selvfølgelig altid positivt, når tingene går i den rigtige retning med at få luget de her indvandrerskoler væk. Men problemet er, at når andelen af tosprogede elever generelt er så højt, så finder de velstillede familier andre løsninger og skoler til deres børn, - og det spring sker et sted mellem de 20 og 30 procent tosprogede. Det er her, forældre begynder at reagere på det, og synes at det går ud over kvaliteten i undervisningen", siger Carl Christian Ebbesen.

"Man kan ikke fordele sig ud af det"

Han mener, at andelen af tosprogede elever i København simpelthen er for høj til, at man kan fordele sig ud af problemet.

"Hvis den samlede andel er på 27 procent, så er vi deroppe, hvor alle alarmknapper lyser. Det er for høj en andel til en kommune, hvis man skal sikre en ordentlig integration", understreger han.

Ifølge notatet fra Børne- og Ungdomsforvaltningen skyldes succesen med at fordele tosprogede elever ikke, at flere elever søger mod privat- og friskoler. Generelt falder privatskolefrekvensen i København - stik imod tendensen på landsplan - og heller ikke privatskolefrekvensen for indvandrere og efterkommere er steget i den pågældende periode.