»Forsker: Danskhed i skolen udløser brande. Indvandrerbørn bliver presset i skolen - derfor går de amok«. Sådan lød overskriften på en artikel i MetroXpress, og kilden var antropolog Laura Gilliam, forsker i børneantropologi på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

Men avisen har, ifølge Laura Gilliam, fordrejet hendes pointe.

»Man kan ikke sige, at det er nogens skyld. Skolens institutionelle rammer gør, at lærerne og drengene ender i en ond cirkel, trods gode intentioner«, siger hun.

Laura Gilliam har skrevet ph.d. om etniske minoritetselever og i den forbindelse fulgt en klasse gennem syv måneder. Her oplevede hun, hvordan man i skolen har en elevnorm, som passer på middelklasseeleven, hvor drenge med anden etnisk baggrund ikke passer ind.

»Jeg så igen og igen, hvordan det var de etnisk danske børn, som blev rost, og de etniske minoritetselever, som blev rettet, fordi de ikke passer ind. Det mønster ser eleverne, og på et eller andet tidspunkt prøver især drengene at finde anerkendelse i drengegruppen i stedet. De får anerkendelse ved at være mod skolen, være maskuline og lave ballade«.

Skolens reaktion er ofte at hæve disciplinen og lægge endnu strammere rammer, men det mener Laura Gilliam er den helt forkerte reaktion.

»Jeg mener, det handler om at anerkende det, de kan. Der er ikke noget så disciplinerende som ros og anerkendelse. Men det er vigtigt at sige, at det ikke bare er et problem, den enkelte lærer kan løse ved at være anerkendende, for det er blevet en kultur blandt drengene, at man bliver mobbet, hvis man er sød i skolen«.

Klart at de skaber modkultur

Laura Gilliam mener, at man fra politisk side bør give bedre rammer, så der er resurser til at tage sig af børnene og give dem modersmålsundervisning. Desuden peger hun på, at en del af problemet bunder i et stort fokus på danskhed i læreplanerne. I bestræbelserne på at gøre eleverne så danske som muligt kommer skolen til at gøre de etniske elevers baggrund til noget negativt.

»Når modsvaret fra politisk hold bare bliver, at vi må lære dem det danske sprog og danske normer, så oplever eleverne, at de bliver afvist og skubbet ud. Når de er i gang med at skabe en identitet og hele tiden får at vide, at det, de kommer med hjemmefra, er forkert, så er det klart, at de skaber en modkultur«, siger hun.

At de frustrerede drenge har valgt at brænde skoler af, mener hun ikke er tilfældigt. For en del af drengene har haft mange negative oplevelser i skolen, som er blevet forstærket af både lærere og dem selv, og de oplevelser bidrager til den generelle frustration over medier og politi.

»Samtidig virker skolen som et symbol på det samfund, der har forkastet dem - 'Danskerne og lærerne kan ikke lide os'«, siger hun.