»Vi har ikke fundet columbusægget«, konkluderer forskerne højt og tydeligt i en ny, omfattende undersøgelse om, hvordan skoler bedst integrerer tosprogede elever.

Projektets titel »Dette virker på vores skole« sender ellers et signal om, at der nu er fundet en enkelt recept på, hvordan skoler skaber bedre faglige resultater blandt tosprogede.

»Titlen får omgivelserne til at forvente en enkel fremgangsmåde. Men tosprogede elever byder på komplekse problemstillinger, og virkeligheden er mangfoldig, så vi kan ikke bare sige, at én bestemt metode virker. Det er et vigtigt resultat af undersøgelsen«, siger Jens Skovholm, leder af videncentret for tosprogethed UC2, der leder projektet sammen med Rambøll Man­agement.

Rapporten bygger på en spørgeskemaundersøgelse og på casestudier af 22 udvalgte skoler, som præsterer højt eller har perspektivrige planer. Ud fra elevernes karakterer, og hvor mange der er i uddannelse tre måneder efter 9. klasse, har forskerne fundet de 20 bedst præsterende skoler blandt de 365 skoler med mere end ti procent tosprogede elever.

Selv om forskerne ikke kan pege på et endegyldigt svar blandt de 20 skoler, har de fundet enkelte fællestræk: 64 procent satser på ekstra timer i dansk mod 35 procent af skolerne generelt. 91 procent anvender i høj eller meget høj grad skolens sprogstøttecenter til at udvikle undervisningen. Og skolerne adskiller sig ved i højere grad at anvende test.

Billedet er dog ikke entydigt, da næsten alle skoler i undersøgelsen bruger test.

»Vi har ikke undersøgt, hvad de bedst præsterende skoler tester. 73 procent af dem siger, at de tester tosprogede elever før skolestart mod kun 55 procent generelt, men måske taler de om sprogscreeninger«, siger Jens Skovholm.

82 procent af de bedste skoler tester de tosprogede elever i udskolingen mod 59 procent generelt. Men i indskoling og mellemtrin ligger skolerne stort set lige.

Energi til at se muligheder

Forskellen mellem succes og fiasko gemmer sig snarere i den holdning, skolerne går til opgaven med.

»Under casestudierne kunne vi tydeligt mærke, om der var gejst og energi på de skoler, vi besøgte. Alle skoler gør et eller andet for deres tosprogede elever, men nogle går til det med større overskud end andre«, siger Jens Skovholm.

Mens nogle skoler drømmer om elever, de ikke har, siger andre: »Ja, vi har mange tosprogede elever - dem laver vi skole for«.

»Det giver en helt anden positiv energi til at se muligheder frem for begrænsninger. Lærerne bevarer engagementet i undervisningen uafhængigt af andelen af tosprogede elever, og skolerne sørger typisk for at skabe gode billeder af sig selv i medierne«, siger Jens Skovholm.

Ved at fokusere på elevernes resurser stiller skolerne højere forventninger til deres faglige præstationer, og de mobiliserer deres resurser gennem skolens indsatsområder, mens andre skoler tager udgangspunkt i, at de skal kompensere for elevernes mangler.

»Nogle skoler forbyder for eksempel eleverne at tale andet end dansk, men vi opfordrer dem til at drage nytte af deres modersmål, fordi det giver børn og forældre mulighed for at bearbejde deres erfaringer med skolen på deres eget sprog. Eleverne kan for eksempel finde ud af, hvad danske udsagn hedder på de sprog, der er til stede i klassen. Det giver dem en øget sproglig bevidsthed, når de kan se, at ordstillingerne er forskellige«, siger UC2-lederen.

Første elev skal vække til eftertanke

Det er også en god idé, at skolerne gør sig tanker om, hvad der skal ske med de tosprogede elever, længe før de fylder så meget, at skolen er i ubalance.

»Vi hører tit skoler sige, at de ikke går op i, om eleverne er tosprogede eller ej. Men de risikerer at miste blikket for, at tosprogede elever ikke nødvendigvis skal behandles på samme måde som etnisk danske elever«, siger Jens Skovholm.

I det øjeblik en skole modtager sin første tosprogede elev, bør den tænke i, hvilken faglighed der skal ind på skolen.

»Kompetencerne skal være i orden, og skolerne skal arbejde systematisk med at integrere dansk som andetsprog i de forskellige fag. Skolerne er ofte for træge til at komme i gang, men det er for sent, når 75 procent af eleverne er tosprogede«, siger Jens Skovholm.

Skolerne er ikke ene om at reagere for sent. Det er sjældent, der bliver iværksat en helhedsorienteret indsats, hvor kommunen arbejder målrettet på tværs af forvaltningerne med at understøtte skolernes udvikling.

»Nogle kommuner er forsigtige, og når skolerne samtidig er langsomme til at implementere den nødvendige faglighed, understøtter de hinanden i en forkert retning«, siger Jens Skovholm.

Forældre tænker på børnefødselsdage

Mange skoler med tosprogede elever forsøger at tiltrække børn fra resursestærke forældre ved at slå på en faglig profil. Men de kommer som regel for sent i gang. Desuden vælger forældre skole ud fra helt andre faktorer. De bekymrer sig om, hvorvidt deres børn kan få legeaftaler efter skoletid, og om børnefødselsdagene bliver velbesøgte.

»Enhver skole må tænke i, hvordan den fastholder distriktets børn, men ofte begynder skoler med tosprogede elever først at spekulere i at gøre noget, når det er for sent. Det er svært at vende udviklingen, når man er identificeret som en skole med mange tosprogede«, siger Jens Skovholm.

Det bliver sjældent bedre, når krisen kradser så voldsomt, at kommunen vil sprede eleverne.

»Vi har ikke undersøgt, om spredning fører til bedre resultater, men den ubehagelige side er, at diskursen efterlader det indtryk, at tosprogede er med til at skabe en dårlig skole«.

Dette virker på vores skole

»Dette virker på vores skole« består af fem delprojekter om god praksis i undervisningen og integrationen af tosprogede elever.

Første delprojekt omfatter en kvantitativ analyse på de 365 skoler med mere end ti procent tosprogede elever og en kvalitativ analyse på 22 skoler i landet med tosprogede elever, som præsterer højt eller har perspektivrige planer. Derudover er der gennemført et udviklingsarbejde på fem skoler, og på ti andre skoler er der fokus på organisering og ledelse.

Projektet koster knap seks millioner kroner og ledes af Rambøll Management og UC2/CVU Nordsjælland og Storkøbenhavn for Undervisningsministeriet.

Læs mere på dettevirker.dk

Tosprogede elever

. I skoleåret 2006/07 gik der 60.411 tosprogede elever i folkeskolen svarende til 10,1 procent af alle elever.

. 365 ud af 1.605 skoler har flere end ti procent tosprogede elever.

. 45 skoler har flere end 50 procent tosprogede elever.

»Det har ikke været muligt på tværs af skolerne at identificere den liste af konkrete redskaber, som skoler med mange tosprogede elever skal sætte i værk for at styrke undervisningen og påvirke elevsammensætningen« Fra rapporten »Dette virker på vores skole«