Sidste udgivelse i serien "Lette klassikere" er tre socialrealistiske noveller af Henrik Pontoppidan.

Novellerne "Ane-Mette" og "Hans og Trine" blev oprindelig trykt i "Fra Hytterne" i 1887. "Bondeidyl" udkom i "Landsbybilleder" i 1883.

Bogen indledes med et forord om Henrik Pontoppidan på én side.

Novellerne handler om livet på landet i slutningen af attenhundredetallet.

"Ane-Mette" fortæller om en mor, der begraver sit døde barn på ny, da barnets gravsted sløjfes for at give plads til et barn fra en velhavende bondefamilie.

"Bondeidyl" handler om tjenestefolkenes hårde vilkår under arbejdet for de rige bønder. Hårdt slid var hverdagen, og seksuelle overgreb var ikke ualmindelige. Ved det årlige høstgilde mødes bønder og småfolk til en fest i landsbyen.

"Hans og Trine" handler om to unge, der er glade for hinanden. Hans' mor er dog ikke tilfreds med partiet, da Trine er fattig. Hans svigter sin gravide kæreste, der efterlader barnet hos sin mor og rejser til København, hvor hun får arbejde som tjenestepige. Da sønnen i huset gør hende gravid, modtager hun en større sum penge og vender tilbage som den rigeste pige i landsbyen. Hans bliver igen interesseret i hende, men Trine gifter sig med en anden.

Novellerne er indtalt som lydbog i moderat tempo. Indtalingen er god.

Kirsten Kirchs bearbejdning er vellykket. Historierne virker stærkt - også i dag. De er beregnet til læsesvage unge og voksne. De vil være velegnede til ældre tosprogede med gode danskkundskaber.