»På Rådmandsgades Skole er der fælles fodslag«.

20 lærere og tre ledere fra hele landet er på seks ugers kursus to dage om ugen på Rådmandsgades Skole i København. Og de er ret enige om, hvad det er, skolen kan i forhold til integration. Hver især har de områder, de vil hjem og arbejde på for at skabe det fælles fodslag, som de ønsker sig.

»De første dage kunne vi slet ikke få armene ned. Det var fedt at opleve, at nogle har de samme problemer som os, men at de tager fat i dem fælles og er optimistiske. Jeg tror, at vi alle sammen følte, at så er der også håb for os«, fortæller Mai Groser fra Tingbjergskolen i København.

Hun har taget kurset sammen med sine to kolleger Tükay Tas og Ulla Dan Jørgensen, og de tre kvinder diskuterer livligt i alle pauser.

Kirsten Halling fra Bjergmarkskolen i Holbæk har også kunnet nikke genkendende til udfordringerne.

»Vi har 30 procent tosprogede, så vi er nødt til at definere os som en multikulturel skole. Men hvordan er man det? Vi har fire lærere, der har kursus i dansk som andetsprog, ud af 80. Her har alle det. Man kan godt mærke, at København satser penge på de tosprogede. Den bevidsthed er der ikke ude hos os i provinsen«, fortæller hun. Derfor var hverken hun eller hendes leder i tvivl, da de så Rådmandsgades opslag i Folkeskolen om et 72-timers gratis integrationskursus.

Lærerne kan gøre en forskel

Kurset handler om læseindsats, dansk som andetsprog, skole-hjem-samarbejde, AKT (adfærd, kontakt, trivsel), ledelsens rolle, nærmiljøet, profilering og skolens værdier. Det er Rådmandsgades egne lærere, der har holdt oplæggene sammen med deres daglige samarbejdspartnere.

Erdogan Adanir er lærer på skolen og kan fortælle kursisterne om sine egne oplevelser, fra han selv kom til Danmark fra Tyrkiet som barn og startede i 2. klasse på en skole i Køge.

»Det tog et halvt år for mine søskende og mig at lære dansk. Else - en vikar - tog min bror og mig ud seks timer om ugen i et halvt år. Og hun tog os også med ud at købe legetøj, når der var fødselsdag, så vi kunne lære at købe gaver. Efter et år var der ikke mere støttepædagog«, fortæller han. Han er ikke i tvivl om, at lærerne kan gøre en forskel for de tosprogede børn, for det har de gjort i hans liv.

»Det at der er nogle mennesker, der holder en i hånden, når man skal prøve noget nyt. Det er ligesom hjælpere i eventyrene. Vi blev inviteret til juleaften hos inspektøren. To af mine lærere hjalp med at indrette vores lejlighed og gav mine forældre et maleri, som de stolt havde hængende over sofaen. Og det fortsatte op igennem systemet. Lærere, som jeg aldrig vil glemme«.

Men Erdogan Adanir understreger, at det kræver, at lærerne har overskud til det. For man kan ikke være frelsende engel for en halv klasse.

»Hvis lærerne skal have chancen for at give børnene det, som jeg har fået, så skal der være meget færre i klasserne. Jeg bliver mere og mere overbevist om, at det frie skolevalg skal afskaffes, og så skal man busse børnene rundt«, siger han.

Det handler om at profilere skolen

På Rådmandsgades Skole yder man en meget aktiv indsats for at tiltrække etnisk danske børn i nærområdet.

Skolebestyrelsen trækker en del af læsset i samarbejde med skolens ledelse og lærere.

»Det skifter, hvad det er, der virker. Men noget af det, vi har stor succes med, er et åbenthusarrangement«, fortæller skolebestyrelsesformand Karen Krarup.

De sætter plakater op og deler sedler ud i hele bydelen og åbner så skolen for alle en dag i september eller oktober.

»Der er balloner i hele skolegården, sang, opvisning, kaffe og kage i lærerværelset og udstillinger med det, børnene har lavet. Samtidig laver vi 'almindelig' undervisning med udvalgte klasser. Fritidshjemmet er også repræsenteret, og sidste år havde vi en AKT-bod, hvor de fortalte om trivsel og tryghed - den var meget populær«.

Lærerne på kurset har alle problemstillingen inde på livet, men i forskellig grad. Nogle har forholdsvis få tosprogede, men vil sikre sig at holde balancen, mens andre kæmper for at holde på de sidste resursestærke tosprogede og etnisk danske elever.

Tine Rønnbæk Petersen fra Engskolen i Herlev spørger, hvordan de får folk til at stille op til sådan en dag, og hvordan de får de tosprogede forældre ind i skolebestyrelsen.

»Det er ikke noget problem at få folk til at stille op til åbenthusdagen - det gør kontaktforældrene. Bestyrelsen er blandet - selvfølgelig med en overvægt af danske kvinder. Men det handler om at få folk til at tale om arbejdet. Få fortalt de tosprogede, at det ikke er nødvendigt at kunne perfekt dansk. Og så er det også klasselærernes ansvar at fortælle om bestyrelsen til forældre og forklare og fjerne frygt«.

Skolens ledelse bakker op om bestyrelsens arbejde, og lederen Lise Egholm og en fra bestyrelsen tager gerne på besøg i børnehaverne hvert år. Sidste år stemte bestyrelsen desuden dørklokker hos alle de familier, hvor børnene ikke var indskrevet.

En af kursisterne fortæller, hvordan de på hans skole har lavet et samarbejde med ejendomsmæglerne, så tilflyttere får et brev om den lokale skole med det samme. Den idé er der flere, der vil afprøve hjemme.

»Det handler meget om at give skolen et godt ry. Og her spiller både det arbejde, Lise Egholm gør i pressen, og det, vi gør ved at profilere skolen, ind. For eksempel har vi fået trafiksikret skolen, og vi har kæmpet hårdt for at få lov til at beholde Banana Park, som nu er blevet renoveret. Men der skal bare en negativ historie til at skubbe det gode billede, for det er tit små ting, der får forældre til at tage den endelige beslutning«, siger Karen Krarup.

For kursisterne er der masser at gå hjem at arbejde med. Det har været et krav til lærerne, at de har en sparringspartner hjemme på skolen, og den sidste gang skal alle fremlægge, hvad de har tænkt sig at arbejde videre med. Der er masser af drivkraft at spore.

Pi Andersen fra Hedelyskolen i Greve har allerede lagt en ambitiøs plan og fået den godkendt hos sin leder. Hun siger:

»Mange af tingene har vi jo godt kendt til i forvejen og måske også haft på skolen. Men nu skal det sættes i system. Og alle lærere og ledelsen skal være enige om, at ansvaret for de tosprogede ikke kun ligger hos lærerne, der underviser i dansk som andetsprog - det er et fælles ansvar«.

Rockwool Fonden har bevilget den halve million, det har kostet at oprette kurset på Rådmandsgades Skole, efter ansøgning fra skolens leder Lise Egholm. Pengene har dækket både honorar til lærere, der har undervist, og vikardækning til både undervisere og kursister. Kurset har været slået op i Folkeskolen, og det har været et krav til ansøgere, at de har en sparringspartner på skolen, helst fra ledelsen. Rockwool Fonden følger op på kursets resultater og det videre forløb på skolerne. Rådmandsgades Skole håber at kunne udbyde kurset igen næste år.