Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Enghøjskolen i Hvidovre har gennemført en lang kæde af udviklingsarbejder, siden den modtog sine første tosprogede elever i begyndelsen af 1980'erne, og skolen ser Nævnet for Etnisk Ligestillings (se boks) stafetinitiativ som en god anledning til at videregive sine erfaringer med at manøvrere i en multikulturel skolehverdag.
Nogle af punkterne i skolens udviklingsplan handler om personalepolitikken. Her lægger man stor vægt på en alsidig sammensætning af personalet, også hvad etnisk baggrund angår.
Men der er ikke tale om, at man tilbyder skånejob for lærere, der har et andet modersmål end dansk, siger lærer Yasar Cakmak, der selv tilbragte sin barndom i den kurdiske del af Tyrkiet.
'Tosprogethed er ikke den eneste forudsætning, og det er ikke en kvalitet i sig selv at tilhøre en etnisk minoritetsgruppe', siger han.
'Men hvis de formelle og faglige kvalifikationer er i orden, så er det en stor fordel at have et indgående kendskab til de etniske mindretalselevers kulturelle, sproglige og religiøse referencerammer. Ofte går der en prås op for disse elever, når man for eksempel i en kristendomskundskabstime kan fortælle dem, at Abraham er den samme som Ibrahim, Jesus er Isa, og Moses kender de hjemmefra som Musa', fortæller han. Men han understreger, at det ikke er hans rolle at oversætte alting til 'muslimsk'. Derimod anerkender han sin rolle som identifikationsfigur.
'Jeg er lærer, og jeg mener, at jeg først og fremmest skal være identifikationsfigur som sådan og dernæst voksen. Men jeg mener selvfølgelig også, at det er vigtigt for eleverne at se, at en voksen indvandrer, der er ansat på en skole, ikke nødvendigvis må være rengøringsassistent eller pedelmedhjælper'.
På Enghøjskolen er cirka 25 procent af lærerne i dag af udenlandsk oprindelse. 40 procent af eleverne er tosprogede.
Alle skolens lærere har engageret sig i diskussionerne om målsætningen, og selv om der er nuanceforskelle i opfattelsen af mål og midler, trækker alle i samme retning, når det for eksempel drejer sig om at gøre elevernes modersmål til en ressource frem for et problem.
Yasar Cakmak mener generelt, at faglærerne bør inddrage modersmålslærerne i det daglige arbejde. På den måde får eleverne den forforståelse, som tilegnelsen kræver. Det kan for eksempel være brøker, der forklares på modersmålet, eller særlige problemstillinger, der for eleverne virker fremmedartede, selv om de kan forstå alle ordene.
Skabe større sammenhæng
På skolen vil man gerne skabe en større sammenhæng mellem modersmåls- og normalundervisningen, siger lærer og medlem af skolens udviklingsgruppe, Elin Juel Christensen.
'Vi tilstræber, at lærere, der har børnene i normalundervisning, også har dem i modersmålsundervisningen', siger hun og erkender, at det ikke lykkes i alle tilfælde. Således burde Yasar Cakmak have de kurdiske elever fra den klasse, som han underviser i dansk, men det har han ikke. Årsagen er dog ikke kun skemamæssige bindinger. Han har selv ønsket ikke at undervise i modersmål. Det skyldes, dels at der ikke undervises i kurdisk, dels fagets ringe status og vilkår.
'Hvis man betragtede modersmålsundervisning på linie med alle andre fag, var det en anden sag', siger han. 'Man kunne for eksempel gøre indvandrersprogene til valgfag eller give mulighed for at gå til eksamen i dem, men det gør man ikke'. Yasar Cakmak efterlyser desuden timer til et fornuftigt samarbejde mellem lærerne i normalundervisningen og modersmålsundervisningen.
Enghøjskolen vil benytte opmærksomheden omkring stafetten til at forsøge at inddrage andre af kommunens skoler og øvrige institutioner i arbejdet med at udarbejde og efterfølge en målsætning for mellemfolkelig forståelse og etnisk ligestilling. For som Elin Juel Christensen udtrykker det: 'Alle elever kommer ud og skal fungere i et multikulturelt samfund. Derfor er denne problemstilling ikke kun et anliggende for skoler, hvor tosprogede elever udgør en stor del af elevgruppen'.-Tonny Hansen er freelancejournalist
Etnisk stafet
Nævnet for Etnisk Ligestilling har igennem de sidste par år fået en række organisationer og firmaer til at gøre en aktiv indsats for bekæmpelse af racediskrimination ved at udsende stafetter, der forpligter modtagerne til at opstille en målsætning på området og om muligt gennemføre denne.
Jan Trojaborg, der er medlem af DLF's pædagogiske udvalg, modtog på foreningens vegne en af årets stafetter.
'Jeg kan love, at vi vil løbe stærkt for at få gennemført vores handlingsplan', sagde han efter at have gennemgået dens væsentligste punkter inden for dette område. Disse omfatter en konference i slutningen af april, hvor et oplæg til en ny politik for undervisningen af tosprogede elever skal diskuteres som forberedelse til behandling af emnet på foreningens kongres i oktober. Desuden vil man inspirere landets skoler til at afholde emnedage under temaet Mangfoldighedens Skole i uge 43.
than