93 procent af skolelederne og 90 procent af lærerne er enten enige eller overvejende enige i, at der er behov for, at skolen gør noget særligt for at sikre, at tosprogede elevers forældre deltager i skole-hjem-samarbejdet. Det viser en ny stor undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) og Danmarks Evalueringsinstitut (Eva).

Ballerup-lærere lyttede til de nydanske forældre

Skoleledere og lærere i 2. og 9. klasse på 120 skoler er blevet spurgt til deres samarbejde med forældre til elever med anden etnisk baggrund end dansk. Forskerne har imidlertid også spurgt forældrene selv. Et flertal, nemlig 57 procent, oplever ikke, at der bliver taget særligt hensyn til, at de har indvandrerbaggrund. Og næsten lige så mange, 53 procent, mener heller ikke, at der bør tages specielle hensyn til dem af den grund.

Så hvad er op, og hvad er ned? Spørgeskemaundersøgelsen gør ingen meget klogere på, hvad samarbejdet trænger til. Men det gør en igangværende undersøgelse måske.

Når skole-hjem-samarbejdet er svært

Områdechef Katja Munch Thorsen og specialkonsulent Marianne Buhl Hornskov, begge fra evalueringsinstituttet, er lige nu ved at lægge sidste hånd på en undersøgelse, der går tæt på det svære samarbejde mellem skole og forældre i udsatte positioner. Her indgår også samarbejdet med nogle tosprogede hjem. Undersøgelsen bygger på interview med lærere, ledere, forældre og elever fra seks skoler, hvor man er langt i arbejdet på området. De endelige analyser offentliggøres dog først senere på sommeren.

Ikke desto mindre løftede konsulenterne på et symposium i sidste uge sløret for enkelte af undersøgelsens output.

Det differentierede samarbejde

Differentieret undervisning er ikke et nyt begreb for lærerne, men ifølge de lærere og ledere, der indgår i undersøgelsen, er forældresamarbejdet også en opgave, der skal differentieres. Samarbejdet skal så at sige skræddersyes fra gang til gang.

»Ikke alle forældre har adgang til en computer. Andre mangler psykisk overskud. Nogle er analfabeter, mens endnu andre bærer rundt på en dårlig oplevelse fra deres egen skoletid, som de så overfører på deres barns skolegang«, sagde Marianne Buhl Hornskov på Skolerådets symposium om indsatser for tosprogede elever den 7. maj i København. Hun ville hermed understrege, at samarbejde ikke bare er en fast størrelse, men afhængigt af de meget forskellige udfordringer, forældre til tosprogede elever kan have.

Marianne Buhl Hornskov fortæller om en generelt stor velvilje blandt de lærere, hun har interviewet, til at forstå og møde de tosprogede elevers forældre.

Hun fortæller, hvordan flere lærere har haft stort udbytte af at gribe telefonen frem for at skrive et brev eller en mail, som forældre med ringe danskkundskaber vil have svært ved at tolke. Ligeledes har hun oplevet lærere, der fik samarbejdet til at glide ved at besøge familien hjemme.

Begge praksisser kræver noget særligt af læreren, er Marianne Buhl Hornskov klar over. Men det er hendes klare indtryk, at lærerne på de skoler, der indgår i undersøgelsen, er villige til at yde en ekstra indsats her.