På en workshop, der skal styrke skole-hjem-samarbejdet med de nydanske forældre, bliver fotografier af mørklødede mødre og fædre delt rundt. Det er nu lærernes opgave at parre ansigterne med navne, stillingstitler og en holdning til forældremøder.

"Hvem troede vi var professoren, hvem var kassedamen og hvem var læreren? Det var meget interessant at skulle gætte på", siger Eva Stokholm, der underviser en indskolingsklasse for elever med høretab på Rugvængets Skole i Ballerup.

"Vi tænker ikke os selv som nogen, der møder forældrene med mange fordomme, men her kunne vi se, at der alligevel var noget. Det var en slags ahaoplevelse", tilføjer hun.

'Vi havde ikke tænkt på at spørge'

Rugvængets Skole i Ballerup har det seneste år arbejdet målrettet med at styrke samarbejdet med de nydanske forældre. Blandt andet har lektor ved Aarhus Universitet Eva Silberschmidt Viala interviewet forældregruppen og præsenteret lærerne for de nydanske forældrenes tanker om skolen og samarbejdet.

"Vi havde en fornemmelse af, at vi kunne gøre det bedre. Vi kunne godt ønske os, at der kom flere nydanske forældre til forældremøderne, men mest af alt handlede det om, at vi ville sætte forældrenes energi i spil. Vi byggede på ideen om, at alle vil det bedste for deres børn", fortæller Jesper Wûrtzen, der er skoleleder på Rugvængets Skole. Hans ambition deles af skolens lærere.

"Vi er blevet opmærksomme på at se forældrene, gå i dialog med dem og blive mødt med den undren, de sidder med på den anden side af bordet. Den har vi jo ikke kendt til, fordi vi ikke har tænkt på at spørge", siger Eva Stokholm og tilføjer:

"Vi var på en måde låst af vores egen udfordring og så ikke deres".

En guide til bedre skole-hjem-samarbejde

Siden lærerne i 2011 blev præsenteret for Eva Vialas interviews med 17 nydanske forældre til børn på deres skole, har de diskuteret og afprøvet nye måder at afholde forældremøder på. 

Tilsammen danner de nydanske forældres holdninger og Ballerup-lærernes overvejelser udgangspunkt for en trykt guide til gavn for lærere over hele landet. Lærerne på Rugvængets Skole er stolte af at kunne fortælle den gode historie om at gå i dialog med forældrene af anden etnisk herkomst. 

En tryg forældregruppe

Førhen inviterede Ole Andreasen, der er klasselærer i 7.a på Rugvængets Skole, til forældremøde. Han skrev også dagsordenen og førte ordet på mødet. I dag har han og lærertemaet omkring klassen givet mødeansvaret til fire forældre, kaldet kontaktforældrene.

"Vi vil gerne have, at forældrene tager ejerskab på forældremøderne. Vi vil gerne have, at de indkalder til mødet og laver dagsordenen - ikke fordi, vi ikke vil gøre de her ting, men det virker bedre, at en forælder ringer en anden op og siger: Hej, vi mangler en tilmelding fra dig, kunne du tænke dig at komme"? 

Det betyder så også, at man som lærer skal man kunne give slip på det greb, man er vant til at have på situationen og man skal være villig til at gå de veje, forældrene ønsker, mener Ole Andreasen. Kan man det, vil man til gengæld få en åben dialog om elevernes skole.

Vigtigst er det, at forældrene føler, at de kender hinanden og føler sig trygge.

"Det kom bag på mig, at nogle forældre ligefrem var nervøse ved at skulle komme til et forældremøde. Hvorfor bekymre sig om, hvor man sætter sig eller hvem man falder i snak med. Vi tager det for givet, at det er uproblematisk for voksne mennesker, men det er det ikke nødvendigvis", fortæller Ole Andresen

I hans klasse imødegik man problemet ved, at eleverne lavede bordkort til deres forældre. 7.klasseeleverne besluttede også, hvor deres mødre og fædre skulle sidde.

"Så skulle forældrene ikke tage stilling til så meget, men kunne gå lige hen og sætte sig og de havde så et fælles tredje, altså bordkortet, at indlede snakken om".

Sådan hjælper I jeres børn

For Eva Stokholm var det en øjenåbner, at så mange nydanske forældre følte sig hægtet af deres børns lærdom.

"Det kom bag på mig, at nogle forældre ikke følte, at de slog til rent fagligt. Den afmagt, de havde, fordi de gerne ville skolen, men ikke vidste, hvordan de skulle hjælpe deres børn med lektielæsning. Jeg havde ikke overvejet, at den problematik var så stor", siger Eva Stokholm.  

På sit seneste forældremøde lod hun forældrene prøve kræfter med nogle af de læringsspil, som  børnene kender fra i skolen.

"På den måde fik forældrene et indblik i, hvordan eleverne arbejder og en forståelse for, at læringsbegrebet har ændret sig siden de gik i skole", siger Eva Stokholm

Hun oplevede, at det var rart for forældrene at vide, at det ikke altid er forbundet med dårlig samvittighed at sætte sine børn foran computeren, men at det rent faktisk kan have en faglig pointe.

De ambitiøse forældre

Guiden til et bedre skole-hjem-samarbejde med nydanske forældre vidner om en forældregruppe med meget høje faglige forventninger til skolen.

"Jeg har altid været meget optaget af at hjælpe mine børn med skolearbejdet. Men det undrer mig, at de ikke får flere lektier for, for så bliver det jo svært at hjælpe dem. Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor de ikke får flere lektier for!", lød det fra en serbisk far.   

Det var en overraskelse for Ole Andreasen, at mange af forældrene følte sig underinformeret, når de eksempelvis ikke forstod, hvorfor deres børn ikke altid havde bunkevis af lektier for.

"På et eller andet plan er vi mislykkedes med at komme igennem med, hvordan vi egentlig arbejder på skolen. Og det er et fokuspunkt, vi bør arbejde med. Vi må forklare bedre, hvorfor vi ikke mener, at flere lektier er vejen frem. Men igen må vi også være parate til at ændre på tingene", siger han.  

En god og familiær stemning

Da Lea Tøttrup for nylig holdt forældremøde i sin 1. klasse tog hun hensyn til de nydanske forældre, der i interviewene havde ytret, at det var svært at få aftenen til at hænge sammen med mad og børnepasning, når der var forældremøde på skolen.

Lea Tøttrup lod derfor søskende være velkomne og bad alle tage en ret med fra deres særlige køkken. Selv arrangerede hun et langbord, de alle kunne spise ved.

"Der var en god stemning, fordi vi lagde ud med at spise sammen. Jeg gik rundt og talte med forældrene på en helt uformel måde og fik ligesom en fornemmelse af, hvilken familie de hver især var", fortæller Lea Tøttrup. 

Tidligere havde hun følt, at det var ligegyldigt, om de nydanske forældre kom på forældremøderne eller ej, for de viste alligevel ikke, at de havde hørt, hvad der blev talt om. "De talte heller ikke med de andre forældre." fortæller hun.

Men middagen og muligheden for at tage søskende med, løste det hele op. I Lea Tøttrups 1.klasse har syv ud af tolv elever anden etniske familiebaggrund.

På Rugvængets Skole er 50 procent af eleverne fra 1. til 4. klasse tosprogede, mens det samme gælder for 35 procent af eleverne, hvis alle klassetrin medregnes.