Navn: Asta.
Alder: Syv år.
Klasse: 1.b.
Bopæl: Her.
Interesser: At danse til musik.
Yndlingssanger: Christoffer og Justin Bieber. Især sangen »Sorry«.
Yndlingsret: Lasagne.
Foto: Berit Hvassum
Wail og Asta
Syriske Wail har startet sin udslusning til den danske klasse med fire fag i 1.b. Nu vil han ikke gå der længere. Han vil ikke have danske venner, fortæller han. Sammen med danskere føler han sig dansk, og det kan han ikke lide.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
En dag i modtageklassen: "For tre måneder siden, troede jeg ikke, jeg kunne klare det".
Koordinator Tine Faraj prøver at forklare ham, at han ikke kan blive i modtageklassen for altid. At han er nødt til at gå i en dansk klasse, selvom det kan føles tryggere at blive i modtageklassen. Hun foreslår at fortælle klassen, hvordan han har det, eller at hans forældre kan komme med til timerne. Wail får tårer i øjnene. Til sidst bliver de enige om, at han for en periode skal have to fag mindre i den danske klasse.
»Jeg troede, at det kørte fint med Wail, men det er en normal reaktion, han viser. Mange elever kæmper med samme følelse af at være anderledes, men siger det måske ikke højt. Han er viljestærk, og ved den aftale, vi har indgået, føler han, at han får lidt kontrol tilbage. Noget, mange flygtningebørn har oplevet at miste«.