Der bør være et loft over, hvor længe børn kan gå i asylklasser. Når asylbørnene kommer ud i folkeskolerne, skal de behandles efter folkeskoleloven ligesom alle andre elever.

Det mener tidligere undervisningskonsulent i Dansk Røde Kors, Ulla Danstrøm. Hun er uddannet lærer og cand.mag. og arbejdede fra 1999 til 2005 med at koordinere undervisningen på de 14 asylskoler, der dengang var i Røde Kors. I dag er der kun fire asylskoler tilbage. Ulla Danstrøm har mange gange været med til at finde plads i folkeskolen til asylansøgerbørn.

»Det er fint, at eleverne bliver undervist på et asylcenter i mellem et halvt og et helt år, men derefter skal de ud i folkeskolen«, siger Ulla Danstrøm.

Hun mener, at asylskolerne er gode til at tage imod børnene.

»Lærerne på asylskolerne har valgt det. De tænker ikke 'her kommer et problem', når de modtager et nyt barn. Det gør lærerne i folkeskolen nogle gange«.

Til gengæld skal politikerne være klar over, at asylbørnene skal behandles ligesom alle andre tosprogede børn, når de kommer i folkeskolen.

»Det er krævende at undervise asylbørn. Derfor skal der også følge resurser med, når børnene kommer ud i folkeskolen. Jeg ved ikke, om man kan lovgive sig ud af det her. Måske kunne man i bekendtgørelsen om dansk som andetsprog gøre specifikt opmærksom på, at reglerne også gælder for asylansøgerbørn i folkeskolen«.

mbt@dlf.org