Anmeldelse

3-i-1-bog om mangfoldighed i teori og praksis

Tre forskellige, men forbundne perspektiver på interkulturel didaktik, flersproglig udvikling og skole-hjem-samarbejde tegner et helhedsbillede af vores mangfoldige skole. God bog, men den kræver noget af læseren.

Offentliggjort

Fakta

Den mangfoldige skole - om didaktik, flersproglig udvikling og skole-hjem-samarbejde

Forfattere: Helle Lykke Nielsen, Laila Kjærbæk, Line Krogager Andersen, Peter Hobel og Søren Sindberg Jensen

269,95 kroner

136 sider

Forlag: Frydenlund

Nutidens skole er mangfoldig. Den er både flerkulturel og flersproget og er ligesom resten af samfundet præget af socioøkonomiske, etniske, kønnede, religiøse og alle mulige andre forskelligheder. Denne brogede virkelighed er afsættet for bogen Den mangfoldige skole – om didaktik, flersproglig udvikling og skole-hjem-samarbejde. Bogen er skrevet af fem forskere ved Syddansk Universitet, der i tre selvstændige bidrag definerer, undersøger, analyserer og diskuterer undervisningen og didaktikken i en genkendelig, mangfoldig skole. Det gør de grundigt og godt - men også kompakt og krævende.

Det første kapitel handler om udvikling af undervisningen. Forståelsen og nødvendigheden af en interkulturel didaktik foldes ud, og med afsæt i international forskning og to konkrete cases fra en modtagelsesklasse og en almen 6. klasse analyseres og diskuteres didaktik og handlinger i skolen – fra læringspositioner og sproghierarkier til fagsyn, forventninger og valg af læremidler.

Det andet bidrag zoomer ind på sprogpædagogik og på flersproglighed som ressource. Forfatterne udfolder og oversætter det formelle grundlag bag dansk som andetsprog som fagområde og præsenterer grundlæggende forskningsviden om sprogtilegnelse, flersprogethed og flersproget udvikling. Det gør de skarpt og solidt i noget, der i sig selv kunne være en komprimeret dansk som andetsprogsdidaktik. Her er vigtig viden, gode pointer og aflivninger af myter og synsninger, som alle skoleledere og lærere, der arbejder med flersprogede elever, bør kende til. Kapitlet kommer også kort rundt om flersprogede elever med kognitive sprogvanskeligheder og om udfordringerne i at skelne mellem udviklingsmæssige sprogforstyrrelser og et andetsprog i udvikling.

Bogens tredje bidrag behandler skole-hjem-samarbejde set i en minoritetsforældreoptik. Vi følger et somalisk forældrepar og deres søn til et forældremøde og en skole-hjem-samtale i en 2. klasse. Denne case analyseres og diskuteres med fokus på kommunikation og forventninger på både institutions- og individniveau. Afslutningsvis præsenteres en forståelsesmodel, der med minoritetsforældre i centrum kan skabe overblik over aktører og ressourcer og åbne for spørgsmål, der kan udvikle og kvalificere samarbejdet mellem skole og hjem.

De tre bidrag kan fint læses hver for sig, men giver til sammen en god helhedsforståelse af en mangfoldig skolevirkelighed. Bogen kræver noget opmærksomhed, men analyserne og de konkrete cases er et godt match, og bogen er både oplagt i undervisning af lærerstuderende, som grundfaglighed og i undervisningsfag, og et godt videns- og diskussionsoplæg til lærere og skoleledelser i udviklingen af en skole for alle.