Det er nærmest lidt arrogant, når ministeren siger, at der ikke er tid til at starte forfra og finde ud af, hvad der virker, siger Charlotte Holm /yderst til højre), der var draget til høring sammen med fem dansk-som-andetsprogs-kolleger.
Lærere: Mon de lytter?
Fem lærere var draget fra Odense for at være med til DLF’s høring om lovforslaget om undervisning af flygtningebørn. Indbudte eksperter fremlagde forskning i, hvad der virker i forhold til undervisningen af flygtninge og tosprogede. Odense-lærerne er skeptiske over for, om politikerne lytter til sagkundskaben.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Det er nærmest lidt arrogant, når ministeren siger, at der ikke er tid til at starte forfra og finde ud af, hvad der virker. Det er slet ikke nødvendigt, for der er jo forskere, som har samlet al den viden, der allerede er. Man kan bare tale med dem", siger Charlotte Holm, som sammen med Vibeke Myhre Hansen, Kirsten Ejby, Maria Tulinius og Helle Wissendorff selv kender til at undervise flygtningebørn.
De fem lærere er kritiske over for hele retorikken omkring, at der er tale om en brændende platform, en helt ekstraordinær situation, som kræver, at man iværksætter helt nye tiltag, som for eksempel går ud over grundloven.
Ellen Trane: Ny flygtningeundervisning ikke grundlovsstridig
"Det er skræmmende, at politikerne ser ud til at bryde grundloven, så flygtningebørn ikke skal have krav på at blive undervist i folkeskolen. Det kan virkelig skræmme mig", siger Maria Tulinius.
Drop kriseretorik
Det er en god ide at se på, hvordan man kan udvikle tilbuddet til flygtningebørn, men der er ingen grund til at pakke det ind i den krise-retorik, mener de fem lærere.
De frygter, at regeringens forslag åbner en ladeport for alle mulige typer af tilbud i kommunerne, hvor der ikke er en fællesnævner, men hvor det i virkeligheden handler om at spare penge. Og det får betydning på mange forskellige leder - blandt andet i de klasser, hvor flygtnignebørnene kommer, nå de har været en periode i modtagetilbuddet:
"I går var der en lærer, som fortalte om en syrisk dreng, hun havde fået ind i sin klasse. Han var topmotiveret og begejstret og ville så gerne. Men med 27 elever i klassen havde hun svært ved at give ham den støtte, som han har brug for nu. Nu har hun efterhånden svært ved at se ham i øjnene og hun kan se, at hans motivation daler efterhånden som tiden går", fortæller Charlotte Holm.
De fem lærere er enige om, at den fleksibilitet, som politikerne taler om, kun kommer kommunen til gode, så der ikke er krav til kommunerne. Men ude i klassen bliver der ikke fleksibilitet:
"Her bliver vi låst, for med 27 elever har du altså svært ved at være fleksibel over for den enkelte. Vi kommer til at skabe et a-og et b-hold, hvor de svageste bliver ekskluderet", siger Helle Wissendorff.
Da høringen var slut, drog lærerne hjem til Odense. De var skeptiske over for, om politikerne egentlig lyttede til eksperterne:
"Man synes jo, at det er så indlysende, at det er det, man skal gøre - så man vil gerne tro, at de ændrer forslaget. Men man kan jo godt være skeptisk", som en af dem sagde.
