Skal man som lærer lykkes med at arbejde med en multikulturel lærerfaglighed, skal man evne at holde en kritisk opmærksomhed på sin egen praksis. Stille spørgsmålstegn ved sin egen viden og praksis. For hvordan virker den egentlig på eleverne? Og hvad er det for en kulturforståelse, den udtrykker?

Folkeskolen Forskning: Alle børn er unikke - også de tosprogede

Ifølge Signe Hvid Thingstrup, ph.d. og lektor på Københavns Professionshøjskole, er enhver praksis og faglighed nemlig både kulturel og magtfuld, og uanset hvordan kultur bliver italesat, vil nogle føle sig ekskluderet. Noget, der samtidig varierer over tid.

"Arbejdet med multikulturel pædagogik er aldrig færdig, og vi kan ikke sige noget om den endelige gode praksis. For multikulturel pædagogik og faglighed er dynamisk og kan ikke koges ned til færdige resultater og løsninger. Derfor er det helt nødvendigt, at I som lærere reflekterer, udforsker, fortolker, er nysgerrige og kritiske over for metoder", sagde Signe Hvid Thingstrup på Hotel Nyborg Strand i går. Her er 350 lærere, ledere, konsulenter, øvrige ressourcepersoner og forskere samlet for at diskutere og høre om den nyeste viden inden for undervisning af tosprogede børn i folkeskolen på Undervisningsministeriets årlige informationsmøde om emnet. Signe Hvid Thingstrup fortalte med udgangspunkt i sin ph.d.-afhandling om "Multikulturel lærerfaglighed som resurse i arbejdet med etniske minoritetselever".

En multikulturel refleksionspraksis, hvor selve den pædagogiske praksis -den konkrete undervisning og lærerens målbare handlinger - fylder en meget lille del. Men hvor den pædagogiske refleksion med planlægning, vurdering, ambitioner, idealer, modsætninger, overvejelser, afprøvning, tilpasning, prioritering, håndtering af pres, fortolkning af betingelser og alt muligt andet fylder langt mere. Signe Hvid Thingstrup opdeler lærerfagligheden i en referencefaglighed (eller fag-faglighed), en dannelsesfaglighed og en didaktikfaglighed - set ud fra såvel en statisk som en dynamisk faglighed.

"Hvor en statisk dannelsesfaglighed vil mene, at dansk er det eneste sprog, eleverne skal bruge til at lære fag i skolen. Hvorimod en dynamisk dannelsesfaglighed vil mene, at elevernes forskellige sprog kan udgøre en resurse i fagundervisningen", forklarede hun.

Folkeskolen Forskning: Flersprogethed - en fordel eller en ulempe, når man skal lære sprog 

Nødvendig sprogstøtte

Førstedagen af Undervisningsministeriets informationsmøde om undervisning af tosprogede elever bød også på oplæg om "Marginaliseringsprocesser og overskridende læring" med skoleforsker og skolekonsulent Laila Colding Lagermann, 12 forskellige temaoplæg og en orientering fra Undervisningsministeriet.

Under orienteringen talte Liz Nymann Lausten, kontorchef for Grundskole og Tværgående Tilsyn i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, om regler og rammer for folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog.

"Nyankomne børn skal ikke nødvendigvis gå i en modtageklasse. Det er ok at sætte nyankomne børn i almene klasser, men de skal have basisundervisning på hold eller som enkeltundervisning, der skal gives den nødvendige sprogstøtte i klassen, og det skal give mening", slog Liz Nymann Lausten fast.

Evaluering: Flersprogede elever har godt af at starte i en almenklasse 

Vidensnotater og afdækningsmateriale Under orienteringen fortalte Anders Højen, lektor tilknyttet TrygFondens Børneforskningscenter, om Undervisningsministeriets to nye vidensnotater om sprog og læsekompetencer hos tosprogede elever (se link for neden). Vidensnotater, der udgives med det formål at få viden og evidens ud til praktikerne ude på skolerne.

"De her vidensnotater skal ses som evidensbaseret information, som I kan bruge som nye vitaminer til jeres daglige undervisning", sagde han. Læringskonsulent Jette Kjærgaard forklarede om Undervisningsministeriets nye afdækningsmateriale af tosprogede. Et materiale, der har fokus på at komme hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer. Et afdækningsmateriale, der er oversat til 27 sprog, og som ministeriets konsulenter gerne kommer ud og fortæller om, hvis man kan samle en ordentlig flok ude lokalt i kommunerne. Sanne Bruun Hansen, fuldmægtig i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet orienterede om ministeriets demokrati-kampagne "Demokrati under udvikling". En kampagne der i hele 2018 - og med en særlig temauge i uge 12 - understøtter arbejdet med fællesskab, demokrati og medborgerskab ude på skolerne.

"Kampagnen handler om metoder, inspiration og materialer, der kan hjælpe lærerne til arbejde med demokrati ned i hvert enkelt fag", fortalte Sanne Bruun Hansen.

Bruger indspark sammen Hjørring Kommune havde givet adskillige medarbejdere mulighed for at deltage i det todages informationsmøde - heriblandt fire lærere og en leder fra Lundergårdskolen i Hjørring. Alle var glade for de mange faglige input, mødet med kollegaer fra hele landet og ikke mindst den fælles tur med de daglige kollegaer. "Det er dejligt, at vi kan komme flere afsted, så vi kan bruge de mange indspark sammen. Forrige år var jeg alene afsted til informationsmødet, og når man er alene, er det svært at huske og få bragt de mange input i spil, når man kommer hjem", mener Laila Søgaard Bæk, underviser i dansk som andetsprog og tilknyttet skolens tosprogscenter. 

24 temaoplæg På dag 2 - altså i dag - kan de 350 deltagere deltage i både samtale-saloner med Undervisningsministeriets konsulenter, lytte til ph.d. og skolekonsulent Louise Klinge fortælle om professionel relationskompetence og hver høre endnu to af 12 nye temaoplæg. De i alt 24 temaoplæg bliver holdt af blandt andre forskere, skoleledere, læringskonsulenter og lærere. Emnerne spænder fra skole-hjem-samarbejde, udvikling af læseforståelse, vejledning til demokratisk dannelse, Tegn på sprog, tosprogedes sproglige udfordringer i matematik og literacy og teknologi.

 Hele formålet med det årlige informationsmøde er at give deltagerne masser af viden og ny inspiration til at arbejde med tosprogedes faglighed og trivsel.