NEGIN, 13 ÅR
»Jeg kan rigtig godt lide at gå i skole. For her kan jeg væresammen med mine venner, og jeg kan lære noget«, fortæller Negin, 13år og flygtet fra Afghanistan.
Hun ankom til Faaborg-Midtfyn Kommune i april 2014 og begyndtesamtidig på Nordagerskolen. Hun klarer sig fremragende og erallerede nu på vej til at blive sluset ud i en almindelig 6. klassepå skolen.
»Det glæder jeg mig til. For jeg tror, jeg kan lære mere der endi modtageklassen, hvor der hele tiden kommer nye flygtninge, derikke kan sproget«, siger hun forsigtigt.
I Afghanistan måtte Negin ikke gå i skole, så det var først,efter at hun sammen med sin mor og tre mindre søskende flygtede tilGrækenland, at hun kom i skole. Negin opholdt sig i Grækenland itre år og kan derfor også tale græsk.
Familien ville dog gerne til Danmark, hvor både Negins mormor ogonkler boede i forvejen.
Fakta om skolegang
Så længe flygtningebørn ikke har fået opholdstilladelse, harasylcentret, efter aftale med Udlændingestyrelsen, ansvaret forbørnenes skolegang, der skal modsvare undervisningen for danskebørn. For børnene på Røde Kors' asylcentre driver Røde Kors sineegne skoler, hvor børnene går i starten. Senest efter 6-11 månedertages stilling til, om et barn kan komme ud i den almindeligefolkeskole, hvor det typisk begynder i en normalklasse.
I kommunale asylcentre samarbejder man typisk med de lokalefolkeskoler, så børnene begynder i en modtageklasse og siden slusesud i normalklasserne.
Så snart flygtningebørn har fået opholdstilladelse, overtagerkommunen ansvaret for børnenes skolegang. Kommunen skal så hurtigtsom muligt tilbyde børnene undervisning på linje med danskebørn.
Normalt begynder flygtningebørnene i en modtageklasse, hvor derifølge loven maksimalt må være tre klassetrin, og elevtallet måikke overstige 12 ved skoleårets begyndelse, medmindre klassenundervises af to lærere. Samtidig skal det tilstræbes, atelevtallet i løbet af året ikke kommer til at overstige 12.
Kommunerne afholder udgifterne til integration - herunderskolegang - men ifølge chefkonsulent Birger Mortensen fra KL dækkerstaten som udgangspunkt kommunernes samlede udgifter tilintegrationsopgaven.
Med det stigende flygtningetal er kommunerne dog pressede somfølge af store udgifter til blandt andet indkvartering ogoprettelse af modtageklasser. I finansloven for 2015 er der derforafsat en ekstraordinær pulje på 250 millioner kroner til modtagelseaf flygtninge i kommunerne.
Flere flygtninge
Verdens mange brændpunkter har fået antallet af asylansøgere tilat stige, og kommunerne skal integrere et stigende antalasylansøgere, der får flygtningestatus og opholdstilladelse iDanmark. I årene 2007-2009 visiterede Udlændingestyrelsen typiskcirka 1.000 flygtninge årligt til kommunerne. I 2011 lå tallet pågodt 2.200, i 2012 godt 2.500, i 2013 knap 4.000, og i 2014 landedetallet på omkring 6.000.
I 2015 forventer Udlændingestyrelsen at skulle visitere 12.000flygtninge til kommunerne. Ud over de 12.000 vil der kommefamiliesammenføringer til både flygtninge, indvandrere og danskere,så ifølge chefkonsulent Birger Mortensen fra KL er det realistisk,at kommunerne i alt skal modtage og tilbyde integrationsindsats til20.000 flygtninge og familiesammenførte i 2015.
Flygtninge fra Syrien udgjorde i 2014 langt den største gruppe.Andre store grupper blandt asylansøgere var statsløsepalæstinensere og flygtninge fra Eritrea og Somalia.
Det har ikke været muligt at få oplyst et eksakt antalflygtningebørn.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Ap.pel.si.ner.ne.
»Flot Alaa. Du skal have et 'Godt gået-kort'«.
Dansklærer Bodil Pagh Østergaard trykker kærligt et lille kort med en smiley og en opadvendt tommelfinger i hånden på seksårige Alaa fra Syrien.
Lille modtageklasse på Nordagerskolen i Ringe har dansk, og Kavinila, Bibek, Alaa og deres klassekammerater kaster sig ivrigt ud i »Oppe i gardinerne hænger appelsinerne«.
Alaa storsmiler. For første gang får han ét af de eftertragtede kort.
»Vi bruger kortene til ros både i undervisningen til småbitte ting, og når børnene står stille til morgensang, eller når de går i stedet for at løbe på gangen«, fortæller Bodil Pagh Østergaard.
For når man som de 12 børn i lille modtageklasse for de seks-niårige kommer fra seks forskellige lande og enten er kommet til Danmark, fordi ens forældre har valgt at tage arbejde her, eller som hovedparten er flygtet fra krig eller forfølgelse, har man i den grad brug for anerkendelse.
»Vi bruger meget tid på, at eleverne føler sig værdsat og velkomne, for børnene i en modtageklasse har ekstra behov for at blive set, hørt, beundret og føle sig trygge. Ti af vores børn er flygtninge, og mange af dem har boet i flygtningelejre, før de kom til Danmark. Nogle har traumer, og mange har måttet kæmpe for deres berettigelse. Så vi roser, anerkender og forsøger at give dem tryghed og nærhed«.
Snart fyldte klasser
I Faaborg-Midtfyn Kommune kommer flygtningebørn i kommunens foreløbig tre modtageklasser fordelt på to klasser på Nordagerskolen for 0.-6. klasse og en klasse på ungdomsskolen for 7.-10. klasse. Kommunen har endnu ingen asylbørn i folkeskolerne, men udelukkende børn med opholdstilladelse.
Efter maksimum to år i en modtageklasse bliver flygtningebørnene sluset ud til de almindelige klasser rundtom på kommunens 13 folkeskoler.
Pres på modtageklasser
»Efter maksimum to år hos os skal børnene gerne være i stand til at forstå og anvende det danske sprog, så de kan blive udsluset til deres distriktsskoler og indgå - med støtte og hjælp - i en almindelig dansk klasse«, siger Bodil Pagh Østergaard.
Hvor de tre modtageklasser tidligere har haft omkring seks-syv børn i klasserne, er der nu fyldt op i lille modtageklasse, og de to andre klasser har også stigende elevtal.
»Tidligere havde vi især polske og lettiske børn, hvis forældre var taget til Danmark for at arbejde, og når vi fik flygtninge, var det ofte i klumper fra samme land. Nu får vi primært flygtningebørn fra alle mulige forskellige lande. De kommer hele tiden, ofte uden nogen former for danskkundskaber, så vi må differentiere rigtig meget. For vi har både elever, der kan læse, og elever, der ikke kan et eneste bogstav. Så det kan være svært at finde den røde tråd«, konstaterer Carsten Boll, lærer i store modtageklasse for de 10-13-årige børn.
Mange udfordringer
For ham er det en helt anden opgave at tage imod flygtningebørn fra lande som Syrien, Afghanistan, Nepal og Colombia.
»De kommer fra en helt anden kultur, og det er en kæmpe udfordring. Mange kommer fra et skolesystem, hvor lærere og forældre ofte slår. Så det er svært at bygge en autoritet op, og både børn og forældre skal lære, at her har vi disciplin skabt ud fra gensidig respekt«.
Bodil Pagh Østergaard supplerer:
»Ud over at flygtningebørnene måske har dybt traumatiserede forældre og selv har traumer, så skal de lære alt. De kan ikke sproget. De har aldrig lært at mærke efter, hvordan de har det. De ved ikke, hvad det vil sige at holde idrætsdag eller juletræsfest. De ved ikke, hvad en madpakke er«.
På grund af det manglende sprog bruger lærerne flittigt kropssprog, de er meget tæt på børnene og fører dem næsten rent fysisk, når de for eksempel skal sætte sig ned.
På grund af deres baggrund har mange af flygtningebørnene brug for at koble af og gå væk, og tit er børnene frustrerede over, at de ikke kan gøre sig forståelige. De slår, føler sig underlegne.
»Vi har mange episoder, hvor børnene ryger i totterne på hinanden, og jeg kan ikke lige ringe hjem til deres forældre og få afklaret problemet her og nu. Det kræver en tolk, planlægning og forberedelse«, forklarer Bodil Pagh Østergaard.
Reform skaber problemer
Med de mange udfordringer giver skolereformens ændrede hverdag problemer for flygtningebørnene. Ud over seks ugentlige timer i både dansk og matematik i selve modtageklassen - seks af dem med to lærere på - har reformen betydet, at Nordagerskolen nu kører alle andre fag i indskolingen som værkstedsundervisning.
»Vi har fået lov til at beholde børnene i modtageklassen de første to måneder, men ellers skal de ud i værkstederne, og det er rigtig svært for mange af dem«, siger Bodil Pagh Østergaard.
De mange skift gør eleverne trætte, de er tit opfarende og hører ikke efter, fordi de har problemer med sproget og føler sig ensomme blandt de danske børn.
Krigstraumer kræver redskaber
Med det stigende antal flygtningebørn oplever Nordagerskolen både flere forældre og flere børn med traumer. Modtagelærerne mener generelt, at de har gode redskaber, da de både får kurser og har en dygtig kommunal tosprogskonsulent som sparringspartner.
»Men når det gælder krigstraumer, kunne vi godt have brug for flere redskaber«, mener Bodil Pagh Østergaard.
