Vi skal se eleverne som dem, de kan blive, og ikke hvad de mangler eller ikke kan. Med den rette støtte kan de fungere fuldt ud på linje med de øvrige kammerater«.

Ordene er Pauline Gibbons', og med »børnene« hentyder hun til, hvordan to- eller flersprogede elever kan integrere og udvikle sig i en klasse. Pauline Gibbons er adjungeret professor ved University of New South Wales i Australien, og igennem mange år har hun forsket i, hvordan tosprogede børn kan blive bedre til deres andetsprog og dermed lære mere.

Pauline Gibbons' forskning kommer især til udtryk gennem begrebet stilladsering. Et stillads er noget midlertidigt, men det er vigtigt for et vellykket byggeri. Ligeledes skal lærere bygge et sprogligt stillads igennem undervisningen, som især de tosprogede kan støtte sig til.

»Elever klarer sig bedre, når de bliver intellektuelt udfordret. Lærerne skal have høje forventninger til eleverne, men støtten skal tilpasses eleven«, fortæller Pauline Gibbons.

»Læreren skal ikke give forskellige opgaver til eleverne alt efter deres niveau. Læreren skal give de samme opgaver, men støtten - stilladseringen - er forskellig fra elev til elev«.

Franske gloser dyrker nye ord 

Lyt til eleverne

En af Pauline Gibbons' vigtigste pointer, når læreren skal bygge et stillads for en elevs sproglige udvikling, er at lytte til, hvad der rent faktisk bliver sagt.

»Nogle gange lytter læreren efter det svar, som han eller hun allerede har forberedt i hovedet. Hvis du som lærer skal stilladsere korrekt, skal du lytte efter, hvad eleven faktisk siger, og bygge oven på dette. Læreren skal tale med eleverne frem for til dem«.

Stilladsering kan finde sted på mange måder. Læreren kan støtte sproget gennem både sproglige formuleringer og gentagelser, men det kan også ske ved at skabe et trygt miljø, som eleverne tør tale i, selvom de måske ikke er helt sikre på dansk. Nok så vigtigt lærer eleverne sprog i alle fag, og stilladsering skal derfor finde sted på tværs af alle fag.

»Sprog skal ind i al fagundervisning, og det kan dansklæreren hjælpe med«, siger Pauline Gibbons, men hun medgiver, at det kan være svært at få faglærerne med på ideen.

»Det er ikke, fordi faglærerne ikke vil, men de er bekymrede for, at det skal gå ud over deres pensum. Der skal være en klar rolle til sproglæreren, i jeres tilfælde dansk­læreren. Han er der ikke bare for at hjælpe eleverne, han er der også for at hjælpe de andre lærere. Men man kan ikke fremskynde det, for det er en tankegang, der skal ændres«.

Kvalitet frem for kvantitet

Igennem sin forskning har Pauline Gibbons været ude i mange klasser. En klasse havde et emne om sundhed og kost med fagspecifikke mål. Det var for eksempel at lære om kostpyramiden, skrive en opskrift på sund mad og lave en præsentation. Men samtidig var der også sat nogle tydelige sproglige mål, eksempelvis at eleverne skulle lære specifikke fagord, men også forskellige bindeord, som kunne bruges til at udtrykke sammenligninger eller modsætninger (for eksempel på samme måde, lignende, imidlertid, hvor­imod). På denne måde blev elevernes sprog udviklet og stilladseret gennem den faglige undervisning.

Men det store fokus på sprog samtidig med det faglige indhold må da gøre, at undervisningen tager længere tid?

»Mange spørger om netop det«, svarer Pauline Gibbons og ler.

»Men det er et spørgsmål om valg. Ofte er lærere så bekymrede for indholdet, at de prøver at gøre alt for meget, for eksempel at nå en masse forskellige emner. På en skole lavede en fysisklærer en masse forsøg, måske seks forskellige. Den lærer, som jeg fulgte, lavede tre forsøg med eleverne, men hun kom omkring det samme indhold som sin kollega. Hun havde mere tid til at gennemgå forsøgene grundigt og samtidig udvikle elevernes sprog. Det er et spørgsmål om at have færre bolde i luften, og dem, du har, behandler du grundigt«, fortæller hun.

Giv eleverne tid til at tænke

Ifølge Pauline Gibbons er udfordringen for lærerne, når de skal støtte de tosprogede elever, at give eleverne længere tid til at svare.

»En mulighed er at give klassen 30 sekunders tænketid efter et spørgsmål, for ellers er det de elever med svaret og det gode sprog, der har hånden oppe med det samme. Med 30 sekunders pause får alle mulighed for at tænke og ikke bare vente på, at en anden svarer«, forklarer Pauline Gibbons.

»En anden måde er at bede eleverne om at diskutere svaret på et spørgsmål med sidemanden, for du får et meget bedre svar, når de har haft tid til at bearbejde det. Det gælder både for tosprogede og for elever med dansk som modersmål. Du vil altid give et meget bedre svar, hvis du får tid til at tænke over det«, siger hun og pointerer, at undervisning nogle gange går alt for stærkt.

»Lærere kan ikke lide at vente, og bare syv sekunder føles som en evighed, men det er det ikke for eleverne og specielt ikke for dem med et andet sprog«.

»God stilladsering er altid lidt foran elevernes niveau. Min oplevelse er, at elever kan meget mere, end vi tror, når blot de får den rette støtte«, slutter Pauline Gibbons.