Trine Westergren er læsevejleder på Uglegårdsskolen i Solrød Kommune, hvor hun de seneste 13 år også har været dansklærer i udskolingen. I den periode har hun oplevet en markant ændring i elevernes læsevaner.
Hun og kollegaerne oplever nu, at det kan være flere år siden, at eleverne, der starter i 7. klasse, senest har læst en længere tekst af egen drift.
I samarbejde med skolens ledelse og fagudvalg i dansk har hun besluttet, at skolen i tre år i udskolingen skal afprøve systemet FrontRead, der er lavet til blandt andet at forøge elevernes læsehastighed.
"Vi kunne godt tænke og at se, om en systematisk brug af et system, der træner nogle ting omkring deres læsning, dels kan højne deres niveau, dels give dem større læselyst", siger Trine Westergren.
Eleverne på Uglegårdsskolen præsterer nemlig dårligere i læsning end i andre fag, og også dårligere end man ville forvente, når man kigger på elevernes socioøkonomiske baggrund.
"Resultaterne er for så vidt tilfredsstillende, men Solrød er jo lidt af et smørhul, så vi burde kunne løfte dem mere", siger Trine Westergren.
Arbejder med forforståelse og læsehastighed
I FrontRead arbejder eleverne først med forforståelsen, inden de går i gang med en tekst. Altså: Hvad skal man have ud af den.
"Der er forskel på, om man skal fortolke teksten og læse mellem linjerne, eller om man skal finde nogle tal i en fagtekst. Det første kræver en meget grundig læsning, mens skimmelæsning er fint til det andet", siger Trine Westergren.
Desuden arbejder FrontRead med at forøge elevernes læsehastighed ved blandt andet at udvide deres synsfelt og forbedre deres reaktionshastighed.
Eleverne får målt deres læsehastighed og skal derefter læse tekster, der forsvinder i toppen af skærmen med den målte læsehastighed.
Derefter skal de svare på spørgsmål om teksten. Viser svarene, at man har kunnet følge med, bliver tempoet sat i vejret. 'Gamification' kalder FrontRead det selv i en pressemeddelelse.
"Vi har fokus på at gøre skimmetræningen mere adaptiv og inddrage feedback, hep og diplomer. Det motiverer eleverne med succesoplevelser, som de kender fra gaming, og vores skimmetræningsprogram har forbedret over 250.000 elevers læsehastighed med cirka 50 procent", siger Mathilde Mikkelsen, læringsansvarlig hos FrontRead, der indtil videre findes på fire sprog.
Om man vil kalde det, der sker i FrontRead, for 'gamification', er nok op til den enkelte, vurderer Trine Westergren.
"Men eleverne får i hvert fald noget ansvar og et mål om at kunne sætte hastigheden op. Det virker som om, det motiverer dem", siger hun.
Ydre motivation skal tænde den indre
Målet i udskolingen på Uglegårdsskolen er først og fremmest at se, om FrontRead kan tænde elevernes lyst til at læse længere tekster - og dermed få dem til af egen drift at læse mere litteratur, fortæller læsevejlederen.
"Det, de typisk læser af egen drift, er sjældent længere end nogle få sætninger på sociale medier eller en streamer i bunden af en nyhedsudsendelse. Det er ikke, hvad man forstår ved at udvikle sine læsefærdigheder eller at bruge dem til at opsøge viden om verden", siger Trine Westergren.
"Sociale medier bliver styret af en algoritme, der præsenterer en for mere af det, man er interesseret i i forvejen. De bliver ikke udfordret på deres forforståelse eller træner deres evne til at sætte sig ind i, at andre kan have andre livsforhold end en selv".
"Og jeg synes jo, at en af folkeskolens fornemmeste opgaver er at præsentere dem for forskellige perspektiver. Så vi er nødt til at arbejde med deres læseevner og læselyst”.
FrontRead anbefaler, at man arbejder med systemet to gange á ti uger på et år. Det forsøger skolen dog at udfordre, fortæller læsevejlederen.
"Vi synes, det er for få gange, og for lang tid ad gangen, så vi lader klasserne selv se, om de for eksempel kan bide det over i tre forløb af 6-7 uger. Så det bliver mere overskueligt, og så man ikke kører død i det", siger Trine Westergren.
Læsekulturen grundlægges også hjemme
Indsatsen bliver evalueret dels ud fra elevernes faglige resultater, dels ud fra observationerne lærerne gør i hverdagen - og ikke kun i dansk.
”Det kommer ikke til at stå alene, for det bliver meget læsetrænings-agtigt. Men kan vi se, at det har nogle positive effekter i andre aspekter af danskfaget, eller de bliver bedre faglige læsere i andre fag, så er det meget positivt", siger Trine Westergren.
Målet er dog først og fremmest at undersøge, om man ved at starte med en ydre motivation - konkurrence-elementet i at forbedre sin læsehastighed - kan skabe en indre motivation hos eleverne for at læse længere tekster. Den opgave kan skolen dog ikke løse alene, påpeger hun.
"Det vil jo være skrækkeligt, hvis det hele skal være spilbaseret, og vi i skolen skal underholde for at få eleverne til at læse. Det er nemt at sige, at den dalende indre motivation handler om sociale medier, computerspil, smartphones og så videre", siger Trine Westergren og tilføjer:
"Jeg tror også, det handler om, at der ikke er så stort fokus på læsning fra forældreside længere. Den del bliver vi også nødt til at kigge på. I mange hjem læser man med børnene, når de er små, men når de bliver ældre, kommer man ikke på biblioteket, og man snakker ikke om læseoplevelser ved spisebordet”.
”Det er nogle store strukturer, der er i spil. Derfor gør vi os heller ikke illusioner om, at vi kan vende skuden på et skoleår. Men vi skal jo starte et sted, gøre os erfaringer og så spise elefanten i små bidder”.
Uglegårdsskolen får de næste tre år rabat på brugen af FrontRead, mens FrontRead får adgang til statistik og resultater.
