Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Jeg sad for nyligt i auditoriet på Danmarks Pædagogiske Universitet til danskfaglig konference. Der var spændende ting på programmet, blandt andet præsentationen af et nyudviklet læringsmateriale til at bestemme niveauer i børns skrivning med. 

Systematisk afprøvning havde vist skriveværktøjets anvendelighed, og forskergruppen lancerede det til konferencen som et redskab, der kunne støtte lærerne i at opstille skriveopgaver tilpasset elevernes udvikling.

Materialet virkede nyttigt, især med henblik på tidsbesparelser i en travl lærerhverdag. Men det var tankevækkende, at ingen italesatte, at dansklærere og læsevejledere jo faktisk er uddannet i at gøre nøjagtigt det samme som materialet. Læringsmidlet fremstod derfor for mig som et elektronisk take på folkeskolelæreres almindelige praksisviden.

Det er ikke første gang, jeg har haft den slags oplevelser. Som deltager ved flere af den type forskningskonferencer om læring og didaktik i folkeskolen, har jeg flere gange undrende tænkt ved præsentationen af projektets fund; det her ved og gør de fleste folkeskolelærere da i forvejen.

For få skoleforskere har lærererfaring

Efter endt undersøgelse er emnet selvfølgelig systematisk og transparent belyst, løsrevet fra det anekdotiske plan og derved muligt at inddrage i velbegrundet teoridannelse. Men jeg kunne nogle gange ønske mig lidt mere: En forskning der kom videre end blot at beskrive det, der allerede sker i skolerne.

Det er blevet påpeget, at for få undervisere på læreruddannelserne har solid praksiserfaring med den grundskole, de uddanner lærere til at arbejde i. Det leder mig til at overveje, hvor meget det vægtes, at skoleforskere har erfaring med undervisning i folkeskolen? 

Tæller praksiserfaring fra den folkeskole, som forskningen skal foregå i, med og for, når der vælges projekter og stipendiater til at modtage forskningsmidler? Nok for lidt.

Forstå mig ret. Det er nødvendigt med skoleforskning, for vi har en udfordret folkeskole. Dokumentarprogrammer om uro i klasseværelset og flugten til privatskolerne, kombineret med gamle og nye fortællinger om vold og overgreb på folkeskoler, og samtidens ligeledes problematiske flugt af lærere fra læreruddannelsen, viser med al tydelighed, at der er plads til forbedring.

Derfor er der ansat en mængde forskere til at udvikle, forbedre, forandre og optimere på den nuværende skole. For ti år siden var antallet af skoleforskere på offentlige midler omkring 540. Hvor mange der forsker i børns skolegang i dag, kan jeg umiddelbart ikke finde tal på, men der er ingen grund til at tro, at antallet er dalet.

Vi skal bygge bro mellem forskning og klasseværelser

Ph.d.-rådet for uddannelsesforskning har for eksempel årligt uddelt 12 stipendier til gavn for folkeskolen siden 2011, og gør det stadig. Noget skoleforskning fører til rigtigt gode ændringer, så problemet er ikke, at der laves skoleforskning. Det er til gengæld, at mange flere af de stipendier burde gå til forskere, der har praksiserfaringer fra skolehverdagen.

Jeg har været på LinkedIn og kigget på de personer, der de seneste tre år har modtaget stipendier fra Ph.d.-rådet. Ud fra min optælling har gennemsnitligt tre ud af tolv det, jeg vil kalde solid praksiserfaring, da de har arbejdet i folkeskolen i mere end tre år. Det er måske ikke al erfaring, der er angivet på personernes LinkedIn, men det tyder på, alt for få af stipendiatmodtagerne, kender til hverdagen i folkeskolen.

Hvis flere forskere havde praksiserfaringer, kunne det medføre, at hvad der i lærerøjne fremstår som dagligdags hændelser i klasserum, ikke ledte til ahaoplevelser blandt forskere. I stedet kunne vi nå videre til et plan, hvor forskningen kunne tænke videre fra ahaoplevelserne i stedet for blot at konkludere på dem.

Forskelle i faglighed bidrager med forskellige perspektiver. Ikke alle skoleforskere behøver at have besiddet en stilling i folkeskolen, men hånden på hjertet; hvor mange af de nuværende mere end 500 forskere har? Hvis vi ændrede dette, ville det bidrage til at bygge bro mellem forskningsviden og lærerpraksis - til gavn for folkeskolen, dens elever og dens lærere.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk