”Hvad vil du med dit liv? Hvad drømmer du om at blive? Hvilken uddannelse vil du tage?”

Det er nogle af de spørgsmål, der virkelig begynder at ramme danske skoleelever, når de møder ind efter sommerferien og skal starte i 8. klasse. Pludselig skal de have karakterer og gå op til deres første afgangsprøve, samtidig med at forventningen om et uddannelsesvalg lurer lige rundt om hjørnet.

Igennem vores arbejde som uddannelsesforskere har vi fulgt og interviewet en række elever, fra de gik i 7. klasse til året efter 9. klasse. Her har vi fået et indblik i, hvordan eleverne i udskolingen selv oplever de potentielt skelsættende år. Ud fra de mange samtaler sidder vi tilbage med et billede af en presset ungdom.

Vi fristes til at kalde det et lyntog fra virkeligheden, der rammer eleverne, når krav og forventninger kulminerer netop der i 8. klasse.

Omgivet af pres

8. klasse er der, hvor skolen for rigtig mange elever begynder at fylde endnu mere i deres hverdag end tidligere. Lektierne bliver flere, og skoleåret bliver noget andet og mindre uskyldigt, end hvad de har været vant til tidligere.

For nogle elever betyder det, at der i langt større grad skal navigeres mellem skole, fritidsaktiviteter, job og venner. Og det kan være svært.

Flere elever italesætter direkte en oplevelse af 8. klasse som at være omgivet af pres.

De bruger selv ord som ”pressede”, ”under pres” og lignende for at beskrive deres oplevelser. For en af de interviewede elever, vi her kalder Olivia, bliver det nye klassetrin kædet direkte sammen med uddannelsesvalg og beslutningen herom:

”Jeg forstår godt, at vi skal have al den her viden om uddannelser og gymnasium ind i 8. og 9. så hurtigt som muligt, så man kan tage beslutningen. Men der er også et stort pres på os. Det er virkelig … Man føler bare, at man skal tage beslutningen lige med det samme”.

Det står i kontrast til elevernes oplevelser i 7. klasse. Her er det tydeligt, at uddannelsesvalget anses for noget fjernt, som ligger ude i fremtiden. Det fylder ikke i deres tanker. Hvis fremtiden banker på døren, går overvejelserne i højere grad på, om de skal tage på efterskole eller ej.

Men som Olivia udtrykker det, bliver det anderledes i 8. klasse. Ikke fordi alle nødvendigvis har truffet det endelige valg af ungdomsuddannelse, men tankerne kredser om valget. Der er også udefrakommende krav, der gør, at de bliver nødt til at forholde sig til det igennem møder med praktik, brobygning og uddannelsesvejledning.

En afgørende rolle

Når eleverne kommer i 8. klasse, møder de altså for alvor deres egne fremtidsmuligheder, men også egne begrænsninger. Ligesom der opstår en konkret bevidsthed om, at der venter en masse afgangsprøver. I det hele taget er det her, det for mange bliver mere seriøst og alvorligt at gå i skole.

Vores interview med eleverne viser tydeligt, at mødet med karakterer spiller en afgørende rolle i forhold til det lyntog, der rammer dem. For nogle virker karakterer som en motivationsfaktor, og de kan give en form for selvtillidsboost og forståelse af det faglige niveau, de ligger på. For andre er det imidlertid forbundet med et pres og noget, som fylder i deres bevidsthed. De kan opleve, at der skabes en direkte kobling mellem karakterer og fremtidsmuligheder.

Det er en mekanisme, som eleverne oplever bliver understøttet af lærerne, men som også italesættes af de øvrige elever. Karakterer og afgangseksamen bliver anvendt og italesat af lærerne som et motivationsredskab til at aktivere eleverne i undervisningen og for at få dem til at lave deres ting.

En af de interviewede elever, vi her kalder Emma, oplever mødet med karaktererne som stressende og sætter det i forbindelse med egne fremtidsmuligheder:

”Som elev ser jeg det sådan meget, at hvis jeg får en dårlig karakter, så bliver jeg ikke til noget-agtigt. Lærerne, de forbereder os og gør os klar. Men vi ser det bare sådan lidt stressende-agtigt”.

Lovmæssige krav

Oplevelserne med, at skolen og dens krav om karakterer og uddannelsesvalg fylder mere, er ikke taget ud af den blå luft. Som 8.-klasseskoleelev følger lovmæssige krav, der er nye for eleverne. Her venter der et skoleår, hvor de møder standpunktskarakterer, prøver, uddannelsesvejledning, brobygning og praktik.

Vores interview med eleverne lå også på tidspunkter, hvor uddannelsesparathedsvurderingen stadig eksisterede og blev brugt.

Da eleverne gik ud af 9. klasse, bad vi dem om at se tilbage på deres udskoling. Her peger en stor del af dem på, at de i året efter 9. klasse ikke føler, at uddannelsesvalget var så farligt, som de har en oplevelse af, at det blev gjort til.

Det samme gælder afgangsprøverne, som flere også oplever blev gjort vigtigere, end de selv oplevede, at de var, her på den anden side. Alvoren blev med andre ord gjort større, end den reelt set var.

Perspektiverne fra eleverne i året efter udskolingen bør vi tage seriøst. I disse år, hvor ungdomsårgangene bliver mindre og mindre, skabes der nærmest en kampplads om at tiltrække de unge i udskolingen til de såkaldt rette ungdomsuddannelser.

Spørgsmålet er, om denne kampplads er blevet for vild? Der er ingen tvivl om, at barren er sat højt, i forhold til hvad 8. klasse skal rumme. Kravene og forventningerne står i kø, og det er derfor nærliggende at stille os selv spørgsmålet, om vi ikke bør sætte ambitionerne, tempoet og alvoren ned for vores udskoling?

Det er svært. Det ved vi, for toget er sat i gang. Men vores forhåbning er, at elevernes perspektiver giver stof til eftertanke, så fremtidige Oliviaer og Emmaer ikke rammes så hårdt af lyntoget i 8. klasse.