“Mere overskuelige for eleverne”, “for svære”, “for nemme”, “lignede de gamle test”, “godt med lineære test”, “var bedre med adaptive”, “ubrugelige og spild af tid”.

Meningerne blandt de lærere, som i november og december havde klasser igennem de nye nationale overgangstest, er mildt sagt delte.

Redaktionen har bedt lærerne i Folkeskolens Lærerpanel sammenligne de nye test i læsning og matematik med de udskældte nationale test. Af de 128 lærere, der har svaret på undersøgelsen, siger 46 procent samlet set, at testene hverken er bedre eller dårligere. 14 procent svarer, at de er bedre, mens 22 procent vurderer dem til at være et dårligere bekendtskab end de nationale test.

Undersøgelsen dækker dog over en markant forskel på dansk- og matematiklærernes syn på de nye overgangstest.

For hvor hver fjerde matematiklærer svarer, at testen er bedre end sin forgænger, er det kun opfattelsen hos hver 16. dansklærer. Og hvad angår læsetesten svarer 29 procent af dansklærerne, at de nye overgangstest er dårligere end de gamle nationale test. Det mener kun 17 procent af matematiklærerne.

Farvel til elevtilpassede test

Det er mere end et år siden, at politikerne efter årelang kritik gav dødsstødet til de nationale test. Det blev dog ikke et farvel til et nationalt testsystem.

Efter planen skal et helt nyt evaluerings- og bedømmelsessystem med titlen folkeskolens nationale færdighedstest tage over fra skoleåret 2026/27. I de mellemliggende fire år skal lærerne teste deres elever i overgangstest, der er en lineær udgave af de adaptive nationale test. Opgaverne til overgangstesten er hentet fra opgavebanken til de nationale test, men som noget nyt får alle elever altså samme opgaver, og alle har lige lang tid til at løse dem.

Den adaptive form, hvor sværhedsgraden løbende tilpassede sig efter elevens svar, har været kritiseret for at gøre det meget svært for lærerne at bruge elevernes besvarelser, fordi eleverne ikke har fået de samme spørgsmål.

For eleverne har det givet en meget forskellig testlængde, fordi testen først var overstået, når systemet vurderede at have fundet elevens faglige niveau.

Ny testform giver andre problemer

Spørger man lærerne, har den nye lineære form ikke øget testenes pædagogiske anvendelighed. Kun hver 10. lærer svarer, at de synes, at de nye test er et bedre pædagogisk redskab end de nationale test, mens hver fjerde oplever dem som et dårligere redskab.

Når det kommer til elevernes testoplevelse, er bunken af positive tilbagemeldinger fra lærerne større. Flest mener også her, at de nye test hverken gav en bedre eller dårligere oplevelse, men tæt på hver tredje af matematiklærerne noterede sig, at det var en bedre testoplevelse for eleverne.

Til gengæld er dansk- og matematiklærerne enige om, at den lineære form har løst ét problem, men samtidig skabt et andet. De beretter om, at det for nogle elever var en mere overskuelig og behagelig oplevelse at kunne se antallet af opgaver i testen, og at de vidste, hvor længe de havde til den.

Men for andre elever var den lineære form en dårligere oplevelse, end da testene var adaptive, beretter lærerne. “Mine elevers faglige niveau er ikke alderssvarende, så de rammer helt ved siden af”, lyder det eksempelvis fra en lærer, mens en anden skriver, at vedkommende havde “flere elever, der gav op eller blev kede af det, fordi opgaverne var for svære og uoverskuelige”.

DLF: Fremtidens test bliver fleksibel

I Danmarks Lærerforening (DLF) er formand for foreningens undervisningsudvalg Regitze Flannov ikke overrasket over, at de fleste lærere ikke oplever testene som en væsentlig forbedring.

“For de er bare en omskrivning af de gamle test, så de nu er lineære. Derfor ved vi godt, at testene ikke opfylder kriteriet om at være et pædagogisk, fleksibelt værktøj, som lærerne rent faktisk kan bruge i deres undervisning”, siger hun.

Regitze Flannov forventer, at de kommende nationale færdighedstest vil tage højde for, at alle elever skal have en testoplevelse, der svarer til deres faglige niveau.

“Det skal de kunne, for det er noget af det, der hele tiden har været opmærksomhed på. I en almindelig klasse er der rigtig mange faglige niveauer, så det er klart, at der ikke er en one size fits all-løsning. Der vil være børn, der har brug for at tage en anden test, og det er den fleksibilitet, vi mangler i dag”, siger hun.

DLF spillede en afgørende rolle i arbejdet hen imod den politiske aftale, der afskaffede de nationale test og satte overgangstestene ind, imens der arbejdes på udviklingen af et nyt testsystem. Men stod det til Regitze Flannov, burde eleverne dog slet ikke testes i overgangstestene.

“Det er ikke et ønske fra vores side. Det havde været snusfornuftigt at droppe de nationale test og så vente på de nye test, men det var der ikke politisk opbakning til”.