"Der skal være plads til alle børn i folkeskolen. Men der skal ikke være plads til al opførsel. Der er brug for, at folkeskolen træder i karakter og tydeligt håndhæver skolens egne ordensregler".

Det budskab er et politisk flertal i Folketinget i dag blevet enige om at sende til elever, lærere, ledere og forældre i de danske folkeskoler på baggrund af debatten om flere episoder, hvor elever har været udsat for overgreb og vold fra andre elever på flere skoler. 

Vedtagelsen af budskabet sker i forlængelse af en længere debat i folketingssalen fra sidste uge, hvor børne- og undervisningsministeren blandt andet sagde:

"Jeg vil meget nødig, at vi bygger nye procesregler ind i lovgivningen, der f.eks. forpligter skolerne til en gang om året at afholde workshops eller kurser eller noget. Til gengæld er jeg ret overbevist om, at de mennesker, der arbejder i den danske folkeskole, også navigerer efter tydelige politiske signaler". 

"Det oplever vi faktisk lige nu i den danske folkeskole omkring skærme, hvor man masser af steder er i gang med at vedtage lokal skærmpolitik. Jeg er også meget sikker på, at hvis vi her, ikke kun fra regeringen, men også bredt fra Folketingets side siger, jamen vi har en ordensbekendtgørelse, fordi den godt må bruges, og I har fuldstændig politisk rygdækning til at benytte jer af de muligheder, der er i ordensbekendtgørelsen, uden at vi kommer farende efter jer i medierne, så er jeg også rimelig tryg ved, at der faktisk er meget ansvarlige og meget pædagogisk dygtige både skoleledelser og skolelærere, der ved, hvornår den skal bruges, og hvornår den ikke skal bruges", lød det fra Mattias Tesfaye under debatten, der blev afholdt onsdag i sidste uge.

Flertalsregeringen vedtog eget forslag

Efter Borup og Agedrup: Sådan vil partier gøre folkeskolen mere tryg

Det var Dansk Folkeparti, som med opbakning fra Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Konservative, havde bedt om at drøfte en skærpelse af folkeskolens ordensbekendtgørelse, så "børn i folkeskolen kan have en tryg hverdag uden at blive udsat for vold og seksuelle krænkelser fra andre elever". 

De fire blå partier stillede også under debatten i sidste uge et forslag til vedtagelse, som krævede, at lærere og ledere får selvstændige beføjelser til sanktioner over for grænseoverskridende og utryghedsskabende adfærd. 

Fra den anden side af folketingssalen stillede SF, Enhedslisten, Radikale og Alternativet et forslag, som fremhævede, at skoler har brug for at have tid til at skabe relationer med børnene i undervisningen og frikvartererne, flere timer med to lærere eller pædagoger samt bedre mulighed for socialpædagogisk støtte og understregede, at ordensbekendtgørelsen allerede i dag giver mulighed for at flytte elever til en anden skole, når og hvis det er nødvendigt.

Men flertalsregeringen med Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne valgte også at stille sit eget forslag, og med opbakning fra folketingsmedlemmer uden for partierne blev det forslag i dag vedtaget og de to andre bortfaldt. 

Revision af ordensbekendtgørelsen på vej

Undervisningsministeren har allerede bebudet en revision af ordensbekendtgørelsen, hvor han dels vil lægge mere vægt på de krænkede elevers perspektiv, dels vil give skolerne lidt større frihed i forhold til at hjemsende elever i en eller flere perioder. 

Bekendtgørelser er ikke lovgivning, og det er derfor ministeren, der kan ændre bekendtgørelsen uden at involvere Folketinget. 

Men de tre regeringspartier har nu givet ministeren denne melding med på vejen, når han går i gang med arbejdet med at revidere bekendtgørelsen:

"Folketinget ønsker en folkeskole præget af ro i klassen, tydelige pædagogiske rammer og respekt for læreren og klassefællesskabet. Der skal være plads til alle børn i folkeskolen. Men der skal ikke være plads til al opførsel. Der er brug for, at folkeskolen træder i karakter og tydeligt håndhæver skolens egne ordensregler. Derfor er Folketinget også glad for, at den eksisterende ordensbekendtgørelse allerede giver flere muligheder for at gribe ind og eventuelt sanktionere. Folketinget konstaterer i den forbindelse, at børne- og undervisningsministeren ser på, om ordensbekendtgørelsen skal moderniseres".