Lokale borgere skal kunne spænde ben for kommunalpolitikeres planer om at lukke folkeskoler, lyder det fra Enhedslisten, der nu - igen - fremsætter et forslag om at lade borgerne i de enkelte skoledistrikter tage stilling til skolelukninger ved folkeafstemninger.

Folkeafstemning om skolelukninger: "Hold fast i folkeskolen som førstevalg" 

Baggrunden er lukningen af hundredvis af folkeskoler gennem de seneste 20 år. Alene siden kommunalreformen i 2007 har over 300 folkeskoler måttet dreje nøglen om.

Det har ifølge Enhedslistens undervisningsordfører, Jakob Sølvhøj, ikke blot medført elevflugt fra folkeskolen, men samtidig også medvirket til affolkning af landdistrikterne - hvis forældrene da ikke i stedet vælger at forsøge at erstatte den lukkede folkeskole med en ny friskole.

"Det er jo paradoksalt, at kommuner landet over fortsat lukker folkeskoler, selvom næsten alle er enige om, at det faldende elevtal i folkeskolen er et problem.  Vi skal have bremset den negative spiral, og vi foreslår derfor, at forældrene og lokalsamfundene skal have en ny mulighed for at bevare folkeskolerne. Kommunerne skal være forpligtet til at afholde en lokal folkeafstemning, hvis et stort mindretal af vælgerne i et skoledistrikt anmoder om det - og kommunerne skal også være forpligtede til at følge afstemningens resultat," siger Jakob Sølvhøj til folkeskolen.dk

Folkeafstemninger har været en del af loven

Faktisk var lokale folkeafstemninger om skolelukninger mulige indtil slutningen af 1980'erne, i det det var en lovfæstet del af folkeskoleloven. Og den mulighed vil Enhedslisten altså have genindført.

Forslaget falder umiddelbart i god jord hos Dansk Folkeparti:

"Det er meget positivt. Jo mere forældreinddragelse jo bedre," siger undervisningsordfører Alex Ahrendtsen - der også tidligere har stået bag et DF-forslag om bindende lokale folkeafstemninger i kommunerne.

Enhedslisten fremsatte forslaget om lokale folkeafstemninger første gang for godt to år siden, men forslaget blev - trods venlige ord i folketingssalen - afvist af et flertal af partierne.

Også dengang var DF positive, ligesom Alternativet også luftede sympati for idéen.

"Der var mange venlige bemærkninger, især om det nærdemokratiske aspekt - men det er jo ikke nok. Det, der så er sket siden er, at der har været meget debat om problemer ved skolesammenlægninger og etablering af stadig flere friskoler. Derfor har vi tænkt, at det måske er gået op for flere, at hvis man bliver ved med at lukke de mindre skoler, så bliver resultatet ikke, at man samler børnene i større enheder - det bliver i stedet yderligere et skub til privatiseringen af folkeskolen, fordi forældrene meget naturligt siger, at de vil have skoletilbud tæt på deres børn. Så derfor synes vi, at udviklingen og debatten har aktualiseret spørgsmålet", siger Jakob Sølvhøj.

Han erkender, at muligheden for at fastholde den lokale skole ved at oprette en ny friskole allerede er til stede i dag. Men den kan let resultere i en opsplitning af børnene i lokalsamfundet, fordi nogle forældre ikke kan eller vil sende deres børn i en betalingsskole, påpeger han.

"Så bliver friskolen en redningsplanke for de forældre, der har råd, mens der til gengæld ikke er en redningsplanke for dem, der ikke har råd. Og det er vigtigt at have skolen som et samlingspunkt, der kan fastholde et stærkt lokalmiljø", siger Jakob Sølvhøj.