Grønlandske elever er i dag både mere motiverede for at lære engelsk og ofte dygtigere til engelsk end til dansk.

Sådan lyder det fra tre grønlandske lærere, der underviser i dansk fra tre forskellige skoler i Grønland. De underviser alle i udskolingen og oplever, at dansk er det fag, der er sværest at motivere eleverne til. Lena Panínguak Reimer, Maibritt Lennert og Linda Louise Petersen.

”Større arbejdsbyrde end mine kollegaer”

Lena Panínguak Reimer underviser på skolen Nalunnguarfiup Atuarfia med omkring 400 elever i Grønlands næststørste by, Sisimiut. Spørger man hende, har engelsk vundet frem på grund af iPads, sociale medier og YouTube som de væsentligste faktorer.

I samme by underviser Maibritt Lennert på den gamle skole, Minngortuunnguup Atuarfia, hvor hun gennem sine 31 år på skolen har fulgt udviklingen i elevernes danskkundskaber tæt.

”For bare to-tre år siden var det over halvdelen, der talte og forstod dansk godt. Nu er der rigtig mange, der har svært ved at udtrykke sig på dansk. Spredningen i elevernes danskfærdigheder er langt større i dag”, siger Maibritt Lennert og fortsætter:

”Inden for især de sidste tre år er eleverne begyndt at tale og forstå engelsk bedre. Engelsk er gået hen og blevet deres andetsprog, mens dansk er blevet deres tredjesprog, hvor det før var omvendt”.

Kigger man i Skolebørnsundersøgelsen i Grønland 2022 fra Statens Institut for Folkesundhed, er det samme konklusion. Den viser, at kun 18 procent af de grønlandske 5.- til 10.-klasseelever vurderer, at de taler godt dansk, mens det tilsvarende tal for engelsk er på hele 26 procent.

Linda Louise Petersen kan også se en udvikling, siden hun selv gik i skole. Hun færdiggjorde læreruddannelsen i sommer i Nuuk, og underviser nu på sin gamle folkeskole, der ligger i den lille sydgrønlandske by Narsaq.

”Jeg havde regnet med, at interessen for at lære dansk var større. Da jeg selv gik i skole, var der meget fokus på at lære dansk, især fordi man så kunne komme på efterskole i Danmark”, siger Linda Louise Petersen.

Den lave motivation gør livet som dansklærer svært, mener Lena Panínguak Reimer.

”Det er udfordrende at undervise i et sprog, eleverne ikke er motiveret for at lære. Man skal hele tiden finde nye måder at gøre undervisningen spændende på. Man kan ikke bare læne sig tilbage – undervisningen skal være engagerende, og eleverne skal føle, at de får noget ud af det”, siger hun og fortsætter:

“Derfor kan jeg også godt sidde med en følelse af, at jeg har en større arbejdsbyrde end mine kollegaer”, siger hun. Og peger på, at elevernes grønlandske sprog også er dårligere, end det var tidligere.

Ingen dansk, ingen uddannelse

Det er aførende at kunne dansk, hvis man som ung grønlænder vil læse videre efter folkeskolen - uanset om det skal være i Danmark eller Grønland.

Mange af lærerne på gymnasiet og de videregående uddannelser i Grønland er danske, og det meste undervisningsmateriale findes kun på dansk.

At landets uddannelsessystem er så præget af det danske sprog, synes den nyuddannede Linda Louise Petersen er problematisk.

”Efter selv at have været igennem det grønlandske uddannelsessystem har jeg lagt mærke til, hvor dominerende dansk er, i forhold til hvor mange grønlændere der kun taler grønlandsk”, siger hun og tilføjer:

”I en perfekt verden ville alt foregå på grønlandsk, og der er allerede en bevægelse i den retning”, fortæller hun. Samtidig understreger hun, at hun er bevidst om, at ”den perfekte grønlandske verden” er svær at opnå, og at det vil tage tid.

Grønland

Fortørnet grønlandsk lærer: "Meget svært at forklare mine elever om det på en neutral måde"

Dansk som fag i Grønland

Det primære mål for danskfaget på de grønlandske skoleskemaer er at lære eleverne sproget, forklarer de tre lærere. Men dansk kultur, geografi og historie sniger sig ofte også med i undervisningen, da mange af de bøger, der bliver brugt, er danske.

”Danmark som emne er med i de fleste fag, vi har. Specielt i Nuuk fylder Danmark meget i undervisningen og dagligdagen generelt”, siger Linda Louise Petersen, der selv underviser i den lille sydgrønlandske by Narsaq.

I Grønland er der ingen centralt fastsatte timetal for nogen af folkeskolens fag, og altså heller ikke for dansk. I stedet fastsættes timetallene lokalt af kommunerne ud fra en vurdering af elevernes behov og forudsætninger.

Den grønlandske uddannelsesstyrelse oplyser dog til Folkeskolen, at af de tre obligatoriske sprogfag – grønlandsk, dansk og engelsk – har grønlandsk typisk flest lektioner, mens dansk som regel har en-to lektioner mere om ugen end engelsk.

”Hvad tror han egentlig? Som om vi bare er til salg”

Én, der nok er meget tilfreds med, at de grønlandske foretrækker engelsk frem for dansk, er den amerikanske præsident, som siden sin indsættelse mange gange har ytret sin interesse i at købe Grønland.

De tre lærere ser ikke den store bekymring for Trumps udmeldinger hos deres elever. Her er det mest joke'ne, der fylder. Kan de mon få en McDonald's i byen, hvis Grønland bliver en del af USA? Eller hvad nu, hvis amerikanerne bomber skolen, får de så fri?

På lærerværelset tager man heller ikke tilnærmelserne sydvestfra så tungt.

”Selvfølgelig er der en vis utryghed – han er trods alt verdens mægtigste mand. Men de fleste af os tager det roligt. Det bliver ikke rigtig taget alvorligt. Han kan da bare prøve, men han får nok ikke noget ud af det. Hvad tror han egentlig? Som om vi bare er til salg”, siger Lena Panínguak Reimer.

På Narsap Atuarfiamis lærerværelse oplever Linda Louise Petersen meget det samme.

”De fleste er imod en overtagelse fra USA, men der er også delte meninger, så man er selvfølgelig forsigtig med, hvad man siger højt. Samtidig er det for de fleste ikke en alvorlig debat, men noget man småsnakker om og griner af”, siger hun.

Grønlands Hjemmestyre har i slutningen af januar udsendt en række anbefalinger  til lærere, forældre og omsorgspersoner om, hvordan man taler med børn om Grønlands aktuelle og fremtidige situation på en rolig og forstående måde.

Viden om rigsfæller i ubalance

Maibritt Lennart oplever en ubalance i de grønlandske og danske elevers viden om hinandens lande.

”De grønlandske børn lærer en del om Danmark, men det samme gælder desværre ikke den anden vej”, siger hun.

Dansk

Selvfølgelig er det vigtigt, at vi dansklærere også har Grønland på skemaet

Danske elevers viden om Grønland kunne da også være bedre, viste en undersøgelse i 2019 fra Børne- og Undervisningsministeriet. Her kunne de danske elever kun svare rigtigt på cirka halvdelen af spørgsmålene om Grønland, og deres viden var primært begrænset til landets natur og klima – altså det naturfaglige.

Linda Louise Petersen er enig i, at der er en ubalance i børn og unges viden om hinanden i rigsfællesskabet. Hun tror dog på, at den ærgerlige tendens godt kan vendes.

”På mit sidste år på læreruddannelsen i Nuuk fik vi besøg af lærerstuderende fra København og Tórshavn. En uge gik med spændende diskussioner, og vi oprettede en Facebook-gruppe til at dele undervisningsmateriale på tværs af rigsfællesskabet”, siger hun og fortsætter:

”Der bør være flere af denne slags samtaler med åben dialog og udveksling af viden og erfaringer. Det vil give kommende lærere en bedre forståelse for deres rigsfæller, som de så kan bringe videre til deres elever”.