Grønland

"Vi er et folk – ikke nogle små dukker, som kan sælges", siger Rose Sørensen.

Fortørnet grønlandsk lærer: "Meget svært at forklare mine elever om det på en neutral måde"

Den danske medieflade har i ugens løb i høj grad handlet om Donald Trumps ønske om at købe Grønland og sønnens besøg i Nuuk. Men hvor meget fylder den amerikanske interesse hos de grønlandske elever? 

Offentliggjort Sidst opdateret

Donald Trump har i skarpe vendinger gjort det meget klart, at han meget gerne ser Grønland komme på amerikanske hænder. 

Tirsdag besøgte Donald Trump JR. den grønlandske hovedstad, mens den kommende præsident hjemme i USA udtalte, at han ikke vil afvise, at det kan komme på tale at anvende militær magt og mere told på danske vare, hvis ikke Danmark er klar til at overgive Grønland. 

Herhjemme har de markante udtalelser og charmeoffensiven fra den kommende amerikanske præsidents søn fyldt meget, men hvor meget fylder den pludselige massive internationale interesse i de grønlandske klasseværelser? 

Det har vi spurgt Rose Sørensen om, som er lærer på Østgrønlands største skole Tasiilami Alivarpi med omkring 300 elever i byen Tasiilaq. 

Her underviser hun 9. klasse i blandt andet grønlandsk, historie og samfundsfag.

Fylder samtalen om selvstændighed, Trump og Danmark hos dine elever?

"Jeg har prøvet at snakke lidt med dem om det, men de har svært ved at forholde sig til det. De synes, det er meget langt væk. Men det er ikke rigtig noget, de har en holdning til.

"Jeg har undervist mine elever om hele Grønlands historie og forholdet til Danmark. Når vi snakker om fremtiden, har de meget svært ved at forestille sig et Grønland uden en konge eller dronning. Som de siger: 'Vi er jo vant til at have et kongehus.' De har også været meget begejstret de gange, kong Frederik har besøgt Østgrønland".

"Jeg hører fra mine kolleger i de mindre klasser, at børnene slet ikke ved, at det sker, og derfor heller ikke er påvirkede af det".

Har du selv en holdning til Donald Trumps udtalelser om Grønland?

"Jeg synes, det er uhørt. Vi er grønlændere, og det vil jeg også helst fortsætte med resten af mit liv". 

"Vi er et folk – ikke nogle små dukker, som kan sælges. Jeg er egentlig fornærmet over det. Derfor er det også meget svært at forklare mine elever om det på en neutral måde".

Snakker I om det på lærerværelset?

"Vi kunne se i TV-avisen, at der var nogle her fra byen, som sagde goddag til ham (Donald Trump JR. red.). Det er det eneste, vi sådan rigtig har snakket om. Ellers griner vi bare lidt af det. Det er jo nærmest en joke".

Hvad synes dine elever om at have dansk i skolen?

"De fleste af mine elever er egentlig bedre til engelsk end dansk – specielt de drenge, der gamer meget. Men de er motiverede for at lære dansk, for mange af dem vil gerne på efterskole i Danmark”.

Per Stig Møller har forslået, at alle skolebørn i Danmark, Grønland og  Færøerne bør komme på lejrskole hos hinanden – er det en god idé?

”Vi har selv gode erfaringer med udveksling. Tasiilaq er venskabsby med Gentofte, og hvert år skal 6. klasserne på udveksling.

"De grønlandske børn bor fire uger i Danmark, mens de danske værtsbørn besøger Grønland i 10 dage. På den måde får de grønlandske elever familiekontakter i Danmark, som er et krav, hvis man vil på efterskole. Samtidig oplever jeg, at de bedre forstår hinandens samfund og kulturer".

Undrer dine elever sig over, at de har så mange danske lærere, der ikke taler deres sprog?

"Nej. De kan godt se, at der ikke er nok grønlandske lærere".