Fagplaner

Mening frem for målstyring:
Her er tankesættet bag fremtidens fag

Fremtidens undervisning skal være engagerende og ikke kedelig. Fagplanerne skal være redskaber for lærerne i de enkelte fag og skrives ud fra fagets karakter. De tre forskere i ekspertgruppen forklarer om tankesættet bag de kommende planer.

Offentliggjort

”Engagement” og ”meningsfuldhed”. Dét skal gennemsyre undervisningen i fremtidens folkeskole. 

De to ord fylder i hele tankesættet bag de kommende fagplaner. Men planerne findes ikke endnu, så det kan være svært at forestille sig, hvad det betyder for lige præcis dansk i 3. klasse eller historie i 8.

Kan du ikke give mig et eksempel – enten fra fortiden eller fra udlandet – på nogle læreplaner, der ligner dem, I ønsker, at danske lærere skal bruge i fremtiden? spørger journalisten i håb at kunne hjælpe lærerne, politikerne, forældrene og didaktikforskerne med at se fremtidens fagplaner for sig.

”Den outputstyrede måltænkning er så grundlæggende for den måde, man i en årrække har tænkt læreplaner – det er gennemgående både i hele det angelsaksiske område og også i Tyskland. Vi er inspireret af lande og regioner som fx Sverige, New Zealand og Ontario, men vi anvender inspirationen til at udvikle et helt nyt bud på et format for fagplaner, der samtidig har rod i tyske og nordiske traditioner for dannelsestænkning”, siger forskningschef, ph.d. Thomas Illum Hansen, der har siddet med i ekspertgruppen bag modellen for de kommende fagplaner.

Hvad med Norge – der har I da hentet inspiration?

”Ja, til betydningen af at give sig tid, ikke til produktet. I Norge er der allerede tegn på, at de vil forandre planerne igen, fordi det ikke lykkedes at få et opgør med den tænkning, hvor kompetencer har fået karakter af resultatmål”, siger han. 

Eleverne skal også selv opleve at sætte et aftryk og være medbestemmende, understreger Lene Tanggaard.

Engagerende, ikke kedelig

I sidste uge lød det fra professor og ekspert i folkeskoledidaktik Jeppe Bundsgaard, at han frygter, at skolen bliver mere akademisk skole efter at have set de første skitser til fagplanerne.

"Jeg havde forstået, at skolen skulle være mindre kedelig", lød det blandt andet bekymret fra professoren.

Og det er netop intentionen, at undervisningen skal blive mindre kedelig, konstaterer professor og medlem af ekspertgruppen Lene Tanggaard. Hun understeger, at gruppen lægger op til medinddragelse og indflydelse fra elevernes side, bl.a. med engagementsbegrebet:

"Det er afgørende i den tænkning om fag, som vi lægger frem, at elever får adgang til at opleve en engagerende og meningsfuld undervisning, hvor de også kan sætte et aftryk og være medbestemmende i det omfang, lærerne og øvrigt pædagogisk personale tilrettelægger undervisningen efter", siger hun og tilføjer, at hun netop er blevet inviteret af det norske Storting til at fortælle om det danske bud på et fagplanformat.

Hvad med kompetencerne?

Blandt sine bekymringpunkter pegede Jeppe Bundsgaard på, at han frygter, at for eksempel de matematiske kernekompetencer, der er udtænkt af danske forskere og har gået deres sejrsgang i klasselokaler verden over, nu er på vej ud med badevandet, fordi man i de nye planer i høj grad luger kompetencebegrebet ud. Til fordel for det akademiske og studierettede.

”Jeppe taler om de matematiske kompetencer. Og dér er der en stærk tradition for at anvende kompetencebegrebet på en måde, der passer rigtig godt til fagets karakter. Problemet med Fælles Mål var, at kompetencebegrebet blev den altdominerende styringslogik, som alt indhold skulle lede henimod", siger Thomas Illum og tilføjer, at problemet desuden var, at kompetencebegrebet blev påtvunget alle fag, også fag, der ikke har tradition for kompetencetænkning.

"Kompetencebegrebet fik en styrende rolle, da det kom til at erstatte en dannelsesorienteret tilgang til fagenes formål og indhold som grundlæggende tankefigur. De nye fagplaner skal tage hensyn til fagenes egenart. Det betyder, at kompetencebegrebet bliver holdt i kort snor”, fremhæver Thomas Illum.

Kompetencerne forsvinder ikke i de nye fagplaner. Men kompetencebegrebet bliver holdt i kort snor, siger Thomas Illum.

Professor Ane Qvortrup, en anden af forskerne i ekspertgruppen, forklarer, at fagplanerne skal  sætte rammen for en undervisning, som skal være engagerende og give eleverne erfaringer:

"Hensigten med dette er, at det at man i nogle fag kalder kompetencer, skal opnås gennem en undervisning, hvor eleverne er inddraget og delagtiggjort og gennem en forpligtende undersøgelse i forhold til noget eller noget".

Eleverne skal altså udvikle et handlerepertoire gennem praktisk øvelse, undersøgelse eller oplevelse:

"I den forstand er kompetencer altså centrale i de nye fagplaner, men det er afgørende vigtigt, at de ikke står alene som abstrakte mål i en fjern fremtid, men kobles til de erfaringer eleverne opnår gennem en engagerende undervisning. Det er herved, eleverne gøres kompetente, dannede og myndige", siger Ane Qvortrup.

Ud med lister, ind med narrativ

Der er nedsat nye grupper, som skal skrive udkast til fagplanerne for de forskellige fag. Thomas Illum forklarer:

Kompetencerne skal ikke stå alene som abstrakte mål i en fjern fremtid, siger Ane Qvortrup.

”De forskellige fags fagplaner skal selvfølgelig alle sammen følge formatet, så man hele tiden sikrer sammenhængen til fagets formål. Men når man konkret beskriver fagets indhold, vil det afhænge af fagets karakter og kan sagtens ske i form af kompetencer, for formatet vil sikre, at det ikke bliver mål- og outputstyret", siger han.

Sammen med Ane Qvortrup, Lene Tanggaard og lærer Dennis Hornhave Jacobsen har han skrevet første udkast til et format for de kommende fagplaner, de kalder et ’narrativ’. Ud med matrixer og lister og ind med en kort, velskrevet tekst med et billeddannende letforståeligt sprog, der hele tiden forholder sig til fagets formål.

Det skulle gerne betyde, at alt det, man kan beskæftige sig med i et fag, tydeligt giver mening for læseren, fordi det giver mening i forhold til formålet med det fag, forklarer han. 

Sådan kan den praktiske undervisning se ud 

I sidste uges kritik fra Jeppe Bundsgaard fremførte han også, at han savner det praktiske element i anbefalingerne til fagplanerne. 

Her er der dog allerede udarbejdet nogle konkrete eksempler på uvm.dk/fagfornyelsen til danskfaget, som de tre forskere står bag.    

”Det er for eksempel undersøgende og skabende litteraturundervisning og læsedrama. Vi har foreslået ’mundtlighed og iscenesættelse’ som muligt område i faget”, fortæller Thomas Illum og understreger, at det selvfølgelig er danskfagsudvalget, der skal skrive fagplanen.

”Men det performative er vigtigt, det konkrete og situerede. Og vi lægger op til undervisning, der knytter an til fænomener, problemer og situationer i fagets omverden, men man skal også huske på, at det her med at koble til konkrete problemstillinger i samfundet tit bliver lidt voksenagtigt. Så i sig selv er det ikke altid nok at koble undervisningen til nogle problemstillinger”, siger han.

Thomas Illum fremhæver, at der skal være plads til, at eleverne kan fordybe sig i fænomener og arbejde selvstændigt, skabende og undersøgende med indhold, der faktisk interesserer dem.

”Men nogle gange må vi ud over det, der har elevernes umiddelbare interesse og videre til, at eleven skal udvikle deres interesse for noget, der er i deres interesse på længere sigt”.

”Vi siger, at man skal fordybe sig ikke bare i et fag, men også med et fag. Bruge faget som perspektiv på det, der sker ude i verden. Men herunder altså også privatlivet, foreningslivet osv. – det er alt sammen omverden”.

Kundskaber får comeback

Thomas Illum forklarer, at ekspertgruppen desuden anbefaler at genindføre kundskabsbegrebet.

"Et alsidigt begreb om kundskaber, dvs. det at kende og være fortrolig med noget, er bedre egnet til at styrke den praktiske, æstetiske og kropslige dimension i fagene, end det er tilfældet med et skarpt skel mellem viden og færdigheder. Der var ikke plads til de tavse og kropslige kundskabsformer i Fælles Mål, fordi der blev anvendt et smalt vidensbegreb. At høvle træ, røre en sovs og løse en ligning kræver alt sammen tavse kundskaber og en fortrolighed med stoffet. Med de nye fagplaner ønsker vi at styrke elevernes agens og skabe rum for mere nuancerede forståelser af, hvad kendskab, erkendelse, fortrolighed og handlerepertoire kan være, så eleverne handlerum ikke bliver begrænset af snævre forventninger til, hvad de skal kunne og vide".

I sin tid blev Klare Mål jo opfundet bl.a. for at sikre, at målene med folkeskolens undervisning var så klare, at læreren kunne vise dem frem på et forældremøde, og så kunne forældrene med det samme se, hvad deres børn skulle lære og dermed medvirke til at understøtte det.

”Det er noget, vi skal tage meget alvorligt at få den kommunikation mellem skole og hjem til at fungere. For de nuværende mål har desværre ført til, at udgangspunktet for samtalen ofte har været, hvordan barnet har klaret sig i den nationale test”, siger Thomas Illum.

”Det er afgørende, at målene er få og billeddannende, så man kan se for sig, hvordan eleven mestrer noget fagligt”, siger Thomas Illum og mener faktisk, at de nuværende mål ofte er så abstrakte – fx ’Eleven har viden om metoder til strukturering af viden', at de ikke klæder forældrene på til at understøtte deres barn.

”Fagplanerne skal først og fremmest være et arbejdsredskab for lærerne. Men noget af det vigtigste er, at de skal beskrive, hvorfor det er meningsfuldt at arbejde med noget, frem for at  det bliver en målstreg, eleven skal nå i konkurrence med andre. Men hvis det tydeligt fremgår, hvad formålet er, tror jeg også, det kan understøtte kommunikationen med forældrene”, fremhæver Thomas Illum.

Ud med trappetænkingen

Kødnåle

Jeppe Bundsgaard efterlyste i Folkeskolen torsdag mere ’færdigheder’ og mindre ’viden’. Men de to ting skal ikke adskilles på en instrumentel måde, mener Thomas Illum. For færdigheder er en kundskabsform, der kræver tavs og kropslig forståelse, og at man er fortrolig med at omgås et stof. Og hvad betyder det så, hvis man er et barn på 8? Det giver han her et eksempel på fra dansk i indskolingen:

”Højtlæsning, læseteater, opdagende skrivning og æstetisk leg med sprog er eksempler på omgang med tekster og sprog som stof. Et sjovt eksempel, jeg har fra Kenneth Jakobsen Bøye, er, når klassen arbejder med sammensatte ord, og ’ugens ord’ er ’kødnåle’. Så taler klassen om, hvad ordet består af, og om det måske er en nål lavet af kød. De bliver bedt om at gå hjem og undersøge og tale med deres forældre om det. Det giver anledning til sjove og skæve tilgange til sproget som et stof, man skal gøre sig erfaringer med”.

For politikerne har det traditionelt været vigtigt at have nogle mål, som man kunne teste eleverne op imod, så man kan sikre, at alle for eksempel får lært at læse og skrive. 

Men de tre forskere i ekspertgruppen fremhæver også, at når man i de kommende planer for fagene beskriver progressionen i undervisning, så gøres der op med ’trappe’-tænkningen, hvor man for eksempel siger, at først skal man lære at læse, dvs. afkode bogstaver, ord og sætninger, derefter skal man arbejde med tekstens indhold.

”Vi skal selvfølgelig have test, så vi kan sikre, at hvis der er elever, der har seriøse problemer i forhold til at læse og regne, så skal det opdages, og så skal der tages hånd om det. Men det skal skilles ad fra alt det andet. Vi ønsker, at så mange elever som muligt bliver engagerede. Det betyder, at selvom nogle af eleverne på et givet tidspunkt ikke har lært afkodning, så skal de ikke udelukkes fra klassefællesskabet i dansk, for man kan engagere sig i tekstkultur på mange andre måder end ved at afkode tekster”, fremhæver han. 

”Kunsten er at følge op på den enkelte elevs problemer med afkodning, samtidig med at man sikrer, at de fortsat er en del af klassefællesskabet".

Brug pengene på lærerinddragelse

Det er meget vigtigt for de tre forskere, at det nu er eksperterne i de enkelte fag, der skal have lov at skrive konkrete planer, så de passer til hvert enkelt fags karakter. Men det er også afgørende, at de almindelige lærerne rundt om på folkeskolerne inddrages, for denne gang skal det lykkes at gøre planerne brugbare i lærerens hverdag og planlægning af undervisningen:

”Få, udvalgte lærere indgår allerede i faggrupperne og deltager i arbejdet. Men vi skal huske på, at de bliver en del af en lille skare, og dermed risikerer vi at skabe en indforstået ’boble’ – og vi har brug for en langt bredere inddragelse, hvis fagplanerne skal udvikles som pædagogisk brugbare værktøjer”, mener Thomas Illum.

"Det fuldstændigt afgørende for, at dette skal lykkes er, at lærerne får mulighed for bidrage til fagfornyelsen, både i udviklingen af fagplanerne og i deres praksis. Det kræver en massiv investering i fagfornyelsen hele landet over", lyder det fra Lene Tanggaard, som i øvrigt også håber, at eleverne kommer til at bidrage.