Lørdag den 8. september er det FN’s internationale dag for læse- og skrivefærdigheder.

Hvorfor nu denne markering? Herhjemme lærer børn jo at læse og skrive helt ned i de små klasser i folkeskolen!

Ja, det er blevet en selvfølge for os, så vi ikke rigtig tænker over konsekvenserne ved ikke at kunne læse og skrive.

Tænk, hvis det var dig og mig?

Forestil dig, at du ikke kan finde vej, fordi du ikke kan læse vejskiltene. Forestil dig, at du er hægtet af, fordi du ikke kan læse en sms, en avis og slet ikke et brev fra din familie - endsige et dokument fra kommunen. Forestil dig, at du ikke kan kvittere for en pakke, underskrive et brev, og slet ikke oprette en bankkonto, fordi du ikke engang kan skrive dit eget navn.

Sådan er det for kvinder i mange dele af verden. De er hægtet af, isolerede, holdt nede. Men en helt ny verden åbner sig, når de pludselig kan tyde bogstavkoderne, forstå sætningers indhold og selv skrive deres navn og give udtryk for deres holdninger på papir.

Derfor opretter Mission Øst læsegrupper for kvinder i Nepal. Læsegrupperne åbner en helt ny verden og inspirerer dem til at bekæmpe uretfærdigheder i samfundet.

Står sammen om at bekæmpe vold

En af kvinderne er unge Jhupu fra landsbyen Murma. I læsegruppen har hun lært at læse og skrive, så hun kan forstå og skrive under på dokumenter. Dermed kan hun registrere sig, få del i kommunens sundhedstilbud og skrive sine tre børn ind i den lokale skole. Hun kan også læse skilte, så hun kan sætte krydset det rigtige sted, når der er valg. Selv er hun valgt til formand for landsbyens bank.

I læsegruppen lærer kvinderne også om deres rettigheder. Sammen bliver de stærke, så de også kan ændre negative adfærdsmønstre i deres lokalsamfund. Således er Jhupu nu gået med i en læsegruppe, som bekæmper vold mod kvinder. Og fordi det ofte er alkoholmisbrug, der udløser volden, har gruppen fået et flertal af landsbyboerne med på et totalt alkoholforbud i byen. 

Kvinder med handicap får muligheder

Også kvinder med særlige udfordringer inviteres med. En af dem er Cheetra, der har både høre- og talevanskeligheder. Hun er enke og bor alene sammen med sin søn. Hendes forældre sendte hende aldrig i skole, og siden har hun levet isoleret og ensom på grund af sit handicap. Men nu er hun med i en læsegruppe.

”For første gang i mit liv er jeg en del af en gruppe,” fortæller hun glædesstrålende.

I læsegruppen får hun undervisning i at starte sin egen lille virksomhed, så hun kan forsørge sig selv. Nu glæder hun sig til at lære at sy og at dyrke grøntsager, som hun kan sælge på markedet.

Kvinder involverer sig i lokalpolitik

Og sådan kunne vi blive ved med det ene eksempel efter det andet. Kvinder, som før var henvist til daglige pligter bag hjemmets fire vægge, deltager nu i lokalsamfundet på lige fod med mænd. Nogle involverer sig endda i lokalpolitik. Ikke færre end 14 kvinder fra Mission Østs læsegrupper er valgt ind i forskellige lokalråd og med til at bestemme udviklingen i deres lokalsamfund.

En af dem er Basmati, som er valgt ind i lokalrådet i sin landsby for de næste fem år. Og som noget ganske uhørt er hun også dalit, som er det nederste trin i det hinduistiske kastesystem. Kasten kaldes for ”urørlig”, og dens medlemmer lever derfor isoleret og udstødt i det nepalesiske samfund.

Men gennem læsegrupperne er kvinderne og nu også hele landsbyer blevet bevidste om kvinders ligeværd. Og nu kan Basmati være med til at bestemme i lokalrådet på lige fod med mænd og øvrige kaster.

”Jeg vil arbejde for, at kvinder får mulighed for uddannelse. Kvinder kan nemlig give viden videre til børnene,” siger hun.

Og fordi hun nu kan læse, skrive og regne, kan hun følge med i lokalrådets oplæg og tjekke de tal, som de fremlægger. ”Det er dejligt at være med til at gøre en forskel,” siger Basmati.

Lad os huske at fejre det selvfølgelige

Jo, der er virkelig noget at fejre på lørdag! At læse og skrive åbner døre ind til en helt ny verden af rettigheder og muligheder. Kvinder løftes ud af isolation, frigøres fra undertrykkende kønsrollemønstre, og får mulighed for at forme deres egne liv.

Langsomt forvandles lokalsamfundet, så de også betragtes som ligeværdige uanset hvilken kaste, de tilhører, eller hvilket handicap, de må leve med.

FN’s internationale dag for læse- og skrivefærdigheder er værd at fejre, også for os her i Danmark. Kvinderne i Nepal kan lære os at sætte pris på det, vi ellers betragter som en selvfølge.

For tænk, hvis det var dig og mig, der ikke kunne begå os i omverdenen, blot fordi vi ikke kunne tyde bogstavkoder og dermed få adgang til at deltage i samfundet på lige vilkår med alle andre.