Man kan godt komme til at tænke på udtrykket ’en mastodont på lerfødder’, når man ser på den faglige forening for dansklærere. Dansklærerforeningen er både den ældste og den største af de faglige foreninger med eget hus og forlag, og der er ingen tvivl om, at formand for folkeskolesektionen Ida Geertz-Jensen og resten af bestyrelsen har indflydelse på skolepolitikken på Christiansborg.

Men selv om foreningen er stor, og medlemmerne får tilbudt både rabat på danskmaterialer, et månedligt magasin, kurser, sparring og meget andet, så hører det med til historien om foreningen, at medlemstallet er faldet til en tredjedel på de seneste 10 år.

Faglige foreninger

'Fagenes advokater' søger politisk indflydelse - lærerne vil hellere have inspiration

”Der er ingen tvivl om, at jeg ser det som et nederlag, at det går støt nedad med medlemstallet. Vi i bestyrelsen bruger jo vores fritid på det her arbejde, og det giver kun mening, hvis vi har medlemmer i ryggen. Jeg kan godt komme til at slå mig selv oven i hovedet over det, for vi har tydeligvis ikke knækket koden til medlemstilgang”, siger Ida Geertz-Jensen, som har været formand for foreningen siden 2022.

Bestyrelsen er enige om, at man har brug for de studerende på læreruddannelsen, og derfor ændrede de for nogle år siden vedtægterne, så lærerstuderende har en fast plads. Foreningen har tæt kontakt til læreruddannelsen - blandt andet fordi Dansklærerforeningen som helhed også rummer en sektion for læreruddannere og én for gymnasielærere, STX og erhvervsgymnasierne.

”Vi ser det som en meget vigtig opgave for os, for de lærerstuderende bliver færdig med dansk efter to år på uddannelsen, og så går der yderligere to år, før de skal ud at undervise. Vi skal være en bro for dem i mellemtiden”, siger Ida Geertz-Jensen.

Det betød noget, at de rakte ud efter os

Debat

Dansklærerformand med klar opfordring: Gør dig selv en tjeneste

Dansklærerforeningen har en ambassadørordning, hvor dansklærere i hele landet repræsenterer foreningen lokalt, og de tager kontakt med den nærmeste læreruddannelse for at få underviserne til at udpege potentielle kandidater til bestyrelsen. En af dem, der blev opfordret og som nu har været med i bestyrelsen i to år, er nyuddannede Sofie Juul.

”Det var min underviser, der præsenterede os for foreningen, og jeg havde lyst til at bakke op om et fagfagligt fællesskab, samtidig med at fordelene med rabat på materialer var tydelige. Jeg synes, danskfaget er megavigtigt, og det er fedt at vide, at vi bliver hørt i det fagpolitiske, for det er os på gulvet, der ved, hvad der er vigtigt i faget, og vi er langt mere troværdige en nogle, der slet ikke er i skolen. Og så betød det meget, at de rakte ud efter os”, fortæller hun.

Sofie Juul havde også musik og historie som fag på uddannelsen. Hun blev også præsenteret for Musiklærerforeningen på studiet af samtlige undervisere.

”Der var så tydelige fordele med en gratis sangbog og kurser med rabat, at man bare meldte sig ind. I historie har jeg til gengæld aldrig før overvejet eller hørt om, at der skulle være en forening. Nogle fag og foreninger har ikke så meget synlighed – måske også fordi en del af underviserne på uddannelsen ikke selv er læreruddannet i faget. Samtidig tror jeg det er svært at få unge til at melde sig ind og betale for noget, hvis vi ikke kan se tydelige fordele ved det for os selv. Der er nok ikke så meget solidaritet ”, siger hun.

Jeg er blevet helt nyforelsket i mit fag

Formand Ida Geertz-Jensen kan godt genkende, at de unge gerne vil vide, hvad de får ud af medlemskabet, men det synes hun er meget naturligt. Hun ser faktisk håb for fremtiden i de unge, for hun oplever, at de kommer med så meget energi og et nyt syn på foreningsarbejde, som er bedre for foreningsdanmark end hendes egen ’midtergeneration’, som har været meget påvirkede af lockouten.

Hun mener grundlæggende, at Dansklærerforeningen har to meget vigtige opgaver. Dels skal foreningen sørge for, at lærerne har adgang til inspiration om alt, hvad der rører sig i danskfaget.

”Og så er der det fagpolitiske, som er helt afgørende. Vi sidder med i alle de vigtige råd og udvalg, og det betyder, at dansklærernes stemme bliver hørt. Vi kan virkelig mærke, at det rykker noget politisk, når vi er med ved bordet og nogle gange også, når vi skriver høringssvar”, siger hun.

Senest er Ida Geertz-Jensen blevet inviteret med i den ekspertgruppe, som skal lave grundformen til de nye fagplaner.

”Det er jeg, fordi jeg er formand for folkeskolesektionen i Dansklærerforeningen, men jo også, fordi jeg er sådan en, der åbner munden, når jeg sidder til Sorømødet med en masse pinger. Hvis der er noget, jeg ikke synes er okay, så rejser jeg mig og siger det. Det giver adgang til det politiske rum”.

Dansklærerforeningen til Tesfaye: Vi kan ikke lave god undervisning uden bøger

Det var også noget af det, der tiltrak Sofie Juul til bestyrelsesarbejdet.

”Selvfølgelig betyder det noget, hvem der er formand, når man overvejer at gå ind i en bestyrelse. Den stereotype fortælling om en bestyrelse er jo ældre herrer. Så det gør en forskel at Ida er kvinde, og at hun er den hun er. Samtidig synes jeg det er så fedt, at bestyrelsen består af mennesker mellem 25, som jeg er, og 80 år, som Jens Raahauge. Det giver så meget mere perspektiv på diskussionerne, end fx i min kollegagruppe, hvor alle er omkring 30 år”, fortæller hun.

Hun fortæller, at bestyrelsesarbejdet betyder meget for hende som dansklærer.

”Det er så spændende at høre de andre dele af deres erfaringer og anekdoter og kunne fortælle, hvad vi hver især synes er udfordrende. Jeg suger danskfaglig viden til mig, og nyder at være sammen med mennesker, der deler samme passion som mig. Jeg kommer væk fra hverdagsdansk, og jeg er faktisk blevet lidt nyforelsket i mit fag”, siger hun.

En forløsning af foreningens arbejde

I de ti år, Ida Geertz­-Jensen har været medlem af bestyrelsen, har arbejdet meget handlet om dannelsesopgaven og om læringsmålstyringen, som foreningen har kæmpet imod siden folkeskolereformen i 2013.

”Noget af det, vi ser ske nu er nærmest en forløsning af det, vi har arbejdet for så længe. Jeg synes, det er fantastisk, at vi står overfor at skulle have nye fagplaner og forhåbentlig en ny retning for danskfaget. Det er så spændende”.

Der er hele tiden noget i gang, senest var det høringssvar på skoleudspillet, og samtidig er de på vej med mere praksisnære ting i medlemsbladet og en stor kursusrække i samarbejde med CFU og Danmarks Lærerforening.

”Det er så vigtigt, at vi hele tiden både er et faglige fællesskab, hvor man kan få sparring og en håndsrækning til sin undervisning, og at vi samtidig sidder med alle de steder, hvor man kan rykke politikerne og faget i den rigtige retning”.