For to et halvt år siden kunne danske forskere vise, hvor stor spredning der faktisk er i indskolingselevernes skrivekompetencer. Og hvor vigtigt det er, at de får god skrivetræning, der passer til, hvor de er. I det, der er blev kaldt ’måske verdens største skriveforskningsprojekt’ Atel, var der masser af ny, konkret viden at hente for dansklærerne ude i skolerne.

Men der er lang vej fra viden i et forskningsprojekt til konkret undervisning i tredje lektion i 1.b på en regnfuld onsdag. Og hvornår skulle 1.b’s lærer have haft tid til at sætte sig ind i den nye forskning?

To dansklærere og læsevejledere, Kristina Riisgaard og Julie Sundahl, har sat sig for skabe en smutvej til deres kolleger, og smutvejen har fået navnet skriveudvikling.dk. De to lærere har tygget de mange siders forskning igennem og prøvet den af i deres egen undervisning og derigennem udviklet helt konkrete skriveøvelser og lærervejledninger, som de deler gratis med deres danskkolleger på det site, de har fået bygget.

Unik forskning i den første skrivning: Sådan kan du spotte elevernes behov

Hvordan har de fået tid til det? Svaret er efteruddannelse med tid til fordybelse og ret mange kopper kaffe og timers lyst til at nørde deres fag sammen i fritiden. Men lad os spole tilbage til dér, hvor Kristina Riisgaard og Julie Sundahl først fik øje på Atel-forskningen.

Vi kunne se, hvor lidt vi selv vidste

Julie Sundahl og Kristina Riisgaard arbejder på henholdsvis Fjerritslev Skole og Solsideskolen i Nørresundby, og med en del år på bagen som dansklærere og læsevejledere følte de sig godt klædt på, da mødte hinanden på den pædagogiske diplomuddannelse på Professionshøjskolen UCN.

”På første modul lavede vi en eksamensopgave om skriveudvikling, hvor vi fordybede os særligt i resultaterne fra Atel. Jeg tror, det var der, det gik op for os, hvor lidt vi selv vidste om skriveundervisning – og vores kolleger også. Vi har haft stort fokus på læsning, men meget lidt på skrivetræning ude i skolen”, fortæller Julie Sundahl.

De to lærere kunne hurtigt se, at forskningen kunne give noget i skolen, men det tog tid virkelig at forstå og omsætte det.

”Det er superfedt at dykke ned i forskning, og vi blev helt fangede af Atel, men vi blev også overvældede af, hvor komplekst det er, og hvor meget tid det tager, hvis man skal oversætte tung forskning til noget, der kan bruges i praksis. Var vi bare kommet hjem til et teammøde og havde præsenteret resultaterne, så tror jeg ikke, det var blevet til mere”, fortæller Kristina Riisgaard.

De havde begge en dag om ugen til deres efteruddannelse, uanset om de skulle til forelæsninger eller ej, så de to lærere brugte tiden sammen på at finde hoved og hale i det hele og få det skrællet ned til et værktøj, de selv ville være klar til at bruge i indskolingen.

”Men vi sad jo i en unik position, fordi vi både var i praksis hver dag og havde tiden til at fordybe os og kaste os over nye måder at undervise på”.

Så snart de havde øvelser klar, baseret på forskningsresultaterne, gik de i gang med at prøve dem af i deres egne klasser, og derfra voksede det.

Giver det, bogsystemerne mangler

Undervejs var de ude og holde oplæg for lærerstuderende om skrivning, og de skrev et indlæg i Dansklærerforeningens blad om deres arbejde. Og på en Atel-formidlingskonference kom de i kontakt med projektleder Janus Madsen, som selv har lærerbaggrund. Han fandt deres tanker om at udvikle et site med en materialebank så spændende, at han tilbød sig som deres mentor.

Derfra tog det fart, og i marts i år gik de i luften med sitet skriveudvikling.dk.

”Vores mål har været at holde lærerne i hånden og klæde dem så tilpas meget på til, at det er nemt at komme i gang med at lave skriveundervisning, som faktisk bunder i det, forskningen siger eleverne har brug for. Vel at mærke uden at de skal bruge 1.000 timer på at tygge forskningen igennem” fortæller Julie Sundahl.

De har gennemgået de grundbogssystemer, som dansklærerne bruger, for at se, hvad der mangler for at give eleverne god og differentieret skriveundervisning. Tanken er, at man bygger et stillads op, så eleverne kan komme i gang med at skrive lige fra de starter i skole.

”Ofte sidder man fast i de stærke grundbogssystemer og skolens traditioner for skrivning. Vi prøver at hjælpe lærerne til nemt at få dem i gang og samtidig tage højde for den virkelighed, som jeg selv og mine kolleger oplever, at der sidder elever i børnehaveklassen, som allerede kan skrive og andre, som ikke kan et bogstav. Vi giver hjælp til, at man kan rumme begge dele, så alle ligger på en god udviklingskurve”, siger Kristine Riisgaard.

Lærer om ny skriveforskning: Det giver mig hjælp til at motivere hver elev

Sitet indeholder opgaver til forskellige klassiske indskolingstemaer som eventyr eller dyr, og så er opgaverne hver gang bygget op på samme måde, så der er et lærerark, en skriveramme og modeltekster.

”Det skal være dér, man går hen, hvis man mangler skriveaktiviteter og vil bruge noget, som har fundament i forskning, er afprøvet af rigtige lærere i danske indskolingsklasser, så det er meningsfuldt for eleverne og får dem til at rykke. Det er ikke bare et tilfældigt kopiark, som ender krøllet sammen i tasken. Derfor er der også feedbackark til lærerne, som igen baseret i forskningen guider til, hvordan læreren kan hjælpe eleven videre”, siger Julie Sundahl.

Kreativitet med eller uden ramme

Skriveudvikling.dk er blevet omtalt to gange på folkeskolen.dk allerede. Dels af lektor i dansk på læreruddannelsen i Aalborg Bodil Christensen, som i et blogindlæg skriver:

”Det er overskueligt, meningsfuldt, kreativt, inspirerende og fagligt. Alt er afprøvet i praksis, og så er det superlækkert i layout”.

Og dels af anmelder, dansklærer Pia Weise Pedersen, som mener, at opgaverne kan være fine til eleverne i 2. og 3. klasse, men at de kan risikere at kvæle de små elevers umiddelbare skriveglæde, hvis de ikke bare får lov til at skrive løs på deres helt egen måde.

”Der skal være plads til at eksperimentere med at læse og skrive og spørgsmålet er, om materialet giver plads til det? Skolen må aldrig blive for svær eller for kedelig”, siger hun.

Kristina Riisgaard og Julie Sundahl er overraskede over anmelderens kritik, fordi den feedback de har fået fra de børnehaveklasser, de har afprøvet deres forløb i, har været meget positiv. De mener absolut, at den måde at arbejde med skrivning, de og Atel-forskningen lægger op til, netop er befordrende for elevernes kreativitet.

”For os handler kreativitet i skrivning ikke kun om, at eleverne skal have frie rammer til at udtrykke fantasifulde idéer, men mere om at skabe rammer, som kan støtte eleverne til at lykkedes med at udtrykke sig skriftlig om noget, som er relevant, nært eller kært for dem”, siger Julie Sundahl.

De ser kreativitet i skrivning som at give eleverne mulighed for at lege og eksperimentere med skriftsproget indenfor trygge og velkendte rammer, som fordrer mestring og giver dem et indblik i, hvad skriftsproget kan bruges til. 

”For mange elever kan det være en stor udfordring at skulle finde på. Det føles for mange elever som en uoverkommelig opgave, når de står over for blanke sider uden rammer. Derfor er det vigtigt for os at understøtte eleverne, så de bruger deres energi på netop den kreative proces, der handler om at forme og udvikle deres tanker gennem skrivningen, snarere end at fokusere på at finde på noget i det hele taget”, forklarer Kristina Riisgaard.

Opgaverne lægger op til en legende tilgang til skrivning, det kunne fx lige nu være i forbindelse med at bage pebernødder i køkkenet, hvor eleverne gennem ordkort og opskrifter kan se, at det at skrive er noget, der er sjovt at kunne og lege med i hverdagen.

En kreativ hobby

De to lærere fylder løbende nye forløb i materialebanken, og de glæder sig hver gang de får feedback fra lærere rundt om i landet, som har brugt deres materiale. Er det så de mange timers arbejde værd?

”Hvis vi kan være vejen til at få mere skrivning ud til elevernes første skoleår, så er det en gevinst for os i sig selv. Og så har det været megasjovt at sidde og arbejde med sammen. Det er blevet en kreativ hobby som både motiverer og udvikler os som lærere og rykket ved vores praksis. Når vi så tilmed får feedback udefra, som udvikler os, så er altså virkelig en gevinst”, siger Kristina Riisgaard.