Undervisningsdifferentiering er nødvendig allerede i 1. klasse. Det slår et stort forskningsprojekt fast. Det kommer næppe som en overraskelse for dansklærere, at der er stor spredning blandt eleverne, men forskningsprojektet Atel – Automated Tracking of Early Stage Literacy Skills viser nu for første gang, hvor stor spredningen er, og præcis hvordan læreren kan hjælpe eleverne videre.

Tre af forskerne bag Atel, lektor Kristine Kabel og professor Jeppe Bundsgaard, begge fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet, samt seniorforsker på Nationalt Videncenter for Læsning Jesper Bremholm, har som led i projektet analyseret over 800 tekster skrevet af elever i indskolingen. De er nået frem til fire udviklingsgrupper i den første skrivning, som lærerne kan bruge til at identificere, hvor eleverne er, og dermed også hvad der skal til for at hjælpe dem videre.

“Der er forsket meget i læsning og også en del stavning, men skrivning ved man væsentlig mindre om. Vi vidste ikke på forhånd, at vi ville kunne identificere trin i skriveudviklingen. Det er det, der gør resultaterne så banebrydende, også internationalt, at vi nu har sikker viden om, hvordan skriveudviklingen kan se ud, og at der er så stor spredning, at der er behov for differentiering allerede fra dag et”, siger Kristine Kabel.

Resultaterne viser, at der kan sidde en elev i 0. klasse, der skriver som en elev i 2. klasse. Og omvendt kan der sidde elever i 2. klasse, der skriver som en 0.-klasseelev.

“Det er meget forskelligt, hvad børn har med i bagagen, mundtligt og skriftligt, for eksempel efter om de har haft interesse for bogstaver og ord hjemme. Men det har også betydning, hvordan de er blevet støttet, og hvilke emner man er blevet inviteret til i skolen. I vores forskning kan vi se, at det faktisk betyder noget, hvilke genrer og emner man præsenterer den enkelte elev for, i forhold til hvor han eller hun er i sin udvikling lige nu”, fortæller Kristine Kabel.

Konkret hjælp til undervisningsdifferentiering

Forskerne har haft adgang til tekster, som elever har skrevet i appen Skriv og Læs. Ved at analysere de mange tekster har de identificeret fire udviklingsgrupper inden for de fire dimensioner tekstfremstilling, sætningskonstruktion, beskrivere og stavning. Og via en algoritme, de har udviklet sammen med forskere fra Danmarks Tekniske Universitet, kan de så med en vis sandsynlighed placere eleverne inden for en af fire udviklingsgrupper inden for hver af de fire dimensioner (se skema).

“Vi har undersøgt, hvilke skridt der typisk er i den første skrivning, og fordi vi nu ved, hvordan skriveudviklingen ser ud, så kan vi også give ret specifikke råd til, hvad næste skridt er for, hvordan man kan hjælpe eleverne videre, fra hvor de er”, fortæller Kristine Kabel.

Her bliver det så virkelig interessant for lærerne. Hvis de har abonnement på appen Skriv og Læs via Gyldendal, kan appen, når eleverne har skrevet tilstrækkeligt mange tekster, fortælle, hvilket niveau eleverne ligger på inden for de fire kategorier. Har man ikke abonnement, så er udviklingsgrupperne så detaljeret beskrevet, at dansklærerne ifølge Kristine Kabel selv vil kunne gå ind og placere klassens elever.

“Tanken er, at man så vil kunne inddele eleverne i for eksempel tre-fire grupper, som man kan give differentieret undervisning, ud fra præcis hvor de er lige nu. Hvis klassen for eksempel arbejder med en konkret skriveopgave om, da deres mor og far var børn, så vil en af grupperne kunne behøve rigtig meget støtte til at skrive enkeltord. En anden gruppe er forbi det trin og kan have behov for at uddybe for eksempel tid og sted: ‘Hvor boede han?’ Og en tredje gruppe er langt forbi det og kan uden problemer skrive en kort sammenhængende tekst. De skal støttes i begrundelser: ‘Hvorfor syntes din far, det var sjovt at gå i skole?’ Den erfarne lærer vil intuitivt have en fornemmelse, men her kan det konkret vises, hvordan man kan støtte forskellige grupper”, fortæller Kristine Kabel.

Nej til national norm

Kristine Kabel understreger, at forskningsprojektet ikke kan sige noget om, hvad der er kvalitativt godt eller dårligt i skrivning, og det skal heller ikke bruges til at lægge en national norm. Det er alene tænkt som en hjælp til den enkelte lærer i undervisningen.

“Selvfølgelig kan man ud fra skriveforskning gå ind og se, hvornår man kan noget og lægge et niveau. Men det er slet ikke vores tilgang. Vi mener, at man må forstå skrivningen ud fra sociale og kontekstuelle forhold. Hvad lægger skriveundervisningen op til, at eleven kan skrive om, og hvilke sproglige resurser har eleven med sig?” siger hun.

Det er heller ikke forskernes tanke, at al skriveundervisning så skal være differentieret. Det skal være noget fælles, der rammer klassen, men i noget af tiden kan man for eksempel lade eleverne gå ud i de tre grupper, som man kan støtte, hvor de er.

“Normalt vil man som lærer være tvunget til at gøre dette mere intuitivt, her får lærerne et helt konkret redskab, de kan læne sig op ad”, forklarer Kristine Kabel.

Resultaterne bliver altså indbygget i appen. Samtidig har forskerne skrevet internationale forskningsartikler, og de er ved at skrive danske forskningsartikler, som formidler arbejdet til lærerne.

Ny forskning kan hjælpe lærerne med børns første skrivning

Det er adgangen til de mange elevtekster i den elektroniske app, der har gjort det muligt at identificere trinnene i skrivningen, men det betyder på den anden side, at forskerne ikke har haft viden om undervisningskonteksten, så de kan ikke sige noget om kreativitet i skrivningen i forhold til opgaven, eller hvad eleven normalt bruger af ord.

Teksterne er skrevet på computer og med den underliggende pædagogik, at det er okay med børnestavning. Det har gjort det lettere for eleverne at give udtryk for egen stemme, men forskerne har dermed heller ikke kunnet undersøge, om teksterne ville have set anderledes ud, hvis de var skrevet i hånden. Men selv om eleverne ikke har været påvirket af selv at skulle forme bogstaverne i hånden, er spredningen altså meget stor, lyder forskernes konklusion.

“Der er simpelthen børn i 0. klasse, der skriver bedre end det, vi ser i 1. og til dels 2. klasse. Det er en udfordrende opgave for lærerne, så de har brug for god støtte til undervisningen. Samtidig skal lærerne have frihed til at agere, så der netop ikke skal være en norm for, hvor langt man skal være nået i 1. klasse. Spredningen er et vilkår, og det skal man ikke føle sig stresset over. Der er nogle typiske trin i skriveudviklingen, og det afgørende er, at lærerne kan understøtte elevernes udvikling der, hvor de er”, siger Kristine Kabel.