At spotte ordblindhed

I Jyllandsposten mandag den 1. oktober havde Lisbeth Opstrup Tengstedt et læserbrev om ordblindhed med titlen ”Kampen om ordblinde - stemplet”.Her skriver hun, at det ofte er en tilfældighed, hvis lærerne i folkeskolen opdager ordblindhed.Hun er selv ordblind, og det blev først opdaget i 9. klasse af hendes 7. dansklærer!!!Nu skriver Lisbeth ikke, hvor længe siden, det er og heller ikke, hvor mange gange, hun har skiftet skole.Men alligevel - kan vi ikke gøre det lidt bedre?Jeg var på en konference i 1999 om ordblinde i København, og dér fortalte en repræsentant for Ordblindeinstituttet, at man typisk fik eleverne i 7. klasse!Det er også alt for sent!

Definitionen på læsning er: Afkodning x forståelse.Ordblinde har typisk problemer med afkodningen, det vil sige at omdanne bogstaver til lyd og derfra til ord. Forståelsen derimod er ikke det store problem for ordblinde.Ordblinde elever kan spottes langt tidligere, men skolen/kommunen skal ville det, og det kræver viden, samarbejde og ressourcer.Det behøver ikke nødvendigvis at være klasselæreren, der skal være i besiddelse af omtalte viden, for hvis skolen havde et fornuftigt screeningssystem, ansvarlige læsevejledere og kompetente specialundervisningslærere, ville en ordblind være blevet spottet allerede i begyndelsen af 3. klasse – måske endnu før.

På min skole var der følgende procedure:Omkring juletid i 0. klasse – altså børnehaveklassen præsenteres eleverne for en screening, der hedder ”Læseevaluering”, hvor man tjekker, om børnene kan bogstaverne, små korte ord, forlyd og rimdel samt ords betydning.På den måde bliver de svage elever spottet allerede efter et halvt år i børnehaveklassen.Året efter – også ved juletid testes de igen med noget, der kaldes BFS – børns fornemmelse for skriftsprog.Det er i forbindelse med den danske pendant til ”reading recovery” – læseløft. De elever, som derefter skønnes at have behov derfor, tilbydes læseløft. Dette er en meget koncentreret form for undervisning, hvor en specielt udannet lærer har eleven helt alene i én lektion om dagen i en periode på mellem 15 og 20 uger. Dette system kan dokumentere resultater! For eksempel havde vi et år 10 elever, og de 8 kunne efterfølgende klare sig uden støtte i klassen!Alle læseløfteleverne fik efterfølgende i 2. klasse et tilbud om at være læsemakker. Elever fra 5. årgang blev uddannet som læsemakkere, og i én time om ugen, hvor både de pågældende 2. og 5. klasser havde læsning på skemaet, gik de ældre elever over og hentede de yngre, og sammen gik de til et sted, hvor de kunne læse i fred og ro.Læg mærke til, at vi endnu ikke taler om ordblinde elever. De gemmer sig sandsynligvis mellem de svage elever, men screeningen foregår først i slutningen af 2. klasse.Det foregår på den måde, at hele klassen skal skrive 25 non-ord, (vrøvleord) og de elever, der har under 9 rigtige, kommer igennem en ekstra test, hvor man kan konstatere, hvorvidt de er ordblinde eller ej. Testmaterialet er udgivet af Dansk Institut for Ordblindhed og skulle være sendt ud til samtlige skoler for længe siden!De elever, der får konstateret ordblindhed, bliver tilbudt specialundervisning én lektion om dageni hold på max. 4 elever. Systemet hedder VAKS , og det består af 75 lektioner.Når eleverne har gennemgået dette kursus, mestrer de 5 forskellige strategier til at angribe ord, de ikke umiddelbart kan læse med samme. ( før havde de én – højst 2, og de var utilstrækkelige )En del ordblinde kan herefter klare sig i klassen uden hjælp.De der stadig ikke kan , kan så ”få stemplet”, hvilket vil sige, at man kan låne en computer med forskellige læse – og staveprogrammer. Vi kalder det en ”ordblinderygsæk”, men det skulle gerne ske langt tidligere end i 9. klasse.Jeg kan forstå, at det nok er et fåtal af skoler, der har så grundig en screening, men mindre kan også gøre det. Det lyder måske som om, det kræver mega mange ressourcer at indføre, men udover selve materialerne er det forbavsende lidt. Intention, vilje, samarbejde og fleksibilitet er nøgleordene i dette koncept.

Det, som Lisbeth har oplevet,har simpelt hen ikke været godt nok.

Det er godt, hvis det kunne blive bedre, men det ville være bedre. Hvis det kunne blive godt.

Når en dansk folkeskoleelev forlader skolen efter 9. klasse er 17 – 18 % funktionelle analfabeter. De kan nok læse, men ikke tilstrækkeligt til, at de f.eks. kan klare en uddannelse. Det ser ud til, at afkodningen går nogenlunde, men det kniber gevaldigt med forståelsen. Vi ved, hvor mange procent der er ordblinde. ( hvis de da ellers bliver opdaget ) Vi har også et nogenlunde begreb om, hvor mange elever der får anden specialundervisning i folkeskolen. Lægger man de to tal sammen, er der stadigvæk et godt stykke op til de 17 – 18 %,som er landsgennemsnittet. Hvor er resten?

Hans Kjær