Folkeskolereformen kan være årsagen til, at de danske 4. klasseelever er gået fra at læse sig til en delt 5. plads til nu at være placeret på en delt 13. plads.

Sådan lød det fra undervisningsminister Merete Riisager, da hun i eftermiddag var kaldt i samråd for at give sit besyv med om resultaterne i den internationale læseundersøgelse Pirls, der blev præsenteret for en uge siden.

Ministeren kaldte dykket for "bekymrende", men understregede samtidig, at faldet er "marginalt i forhold til den positive udvikling, vi har set i 4. klasserne læsekompetencer siden starten af 1990'erne".

Danske elever falder markant tilbage i international læseundersøgelse

Alligevel skal dykket tages alvorligt, lød det fra ministeren, som pegede på, at implementeringen af reformen kan være årsagen til det danske dyk.

"Det tager tid at implementere mange nye opgaver på samme tid. Forskningen i implementering viser, af mange store reformer kan medføre et dyk i de faglige resultater", lød det blandt andet fra ministeren.

"Det skal selvfølgelig gerne erstattes af en efterfølgende stigning. Men det kan være en del af forklaringen, at vi med fokus på de mange nye, gode initiativer i reformen som for eksempel bevægelse og åben skole har mistet fokus på en af skolens klassiske dyder: læsning.

Pirls er ikke en undersøgelse af reformen, men måske kan vi bruge undersøgelsen til at huske, at lærerne skal have ro til at fokusere på kerneopgaverne", sagde Merete Riisager, som kaldte det "afsindigt væsentligt", at der er fokus på læsning i skolen.

Riisager: Hver især må afgøre, hvor længe vi skal vente

Det førte til, at ministeren blev spurgt til, hvor længe hun var klar på at vente at se, om reformen fører til det ønskede faglige løft.

Antorini fejlfortolkede: Flere timer giver ikke bedre læsere

Til lød svaret, at det må partierne "hver især afgøre".

"Er der brug for nogle justeringer, er det en diskussion, vi må tage i forligskredsen", kom det uddybende fra ministeren.

Det var Enhedslistens undervisningsordfører Jakob Sølvhøj, der havde kaldt ministeren i samråd. Under samrådet henviste han til, at Pirls-rapporten for anden gang i træk konkluderer, at der ikke kan spores nogen sammenhæng mellem antallet af skoletimer og elevernes læseevner.

I den forbindelse havde Jakob Sølvhøj bemærket, at ministeren i et interview på folkeskolen.dk i tirsdags udtalte, at hun mente, at daværende undervisningsminister Christine Antorini i forløbet op til reformforhandlingerne tilbage i 2013 burde have lyttet til forskerne bag blandt andet Pirls.

Riisager efter læseundersøgelse: Antorini burde have lyttet til forskningen

Alligevel mente Merete Riisager ikke i tirsdag, at de nye læseresultater var grund til at reducere elevernes skoleskemaer.

"Jeg forstår ikke helt: hvis det var kritisabelt, at der ikke der blev lyttet, og at det var en vildvej at tilføje flere timer, hvordan kan det så være, at vi ikke nu skal lytte til forskerne?", spurgte ordføreren fra Enhedslisten.

Til det gentog ministeren, at der var god grund til at have lyttet til forskerne op til forhandlingerne tilbage i 2013.

"Men det betyder ikke, at man som politiker ikke kan træffe politiske valg, og når jeg blev spurgt til den tidligere regering og deres ageren i forhold til Pirls og den forskning, der ligger bag, så sagde jeg bare, jeg mener, at det er en god ide, at når der er forskere, som står med et stort empirisk materiale, så synes jeg, at det er en god ide at lytte til dem.

Men derfor har politikere jo ret til at træffe politiske beslutninger", svarede Merete Riisager.

Ministeren afviste at forholde sig til lærernes arbejdstid

Det svar var Jakob Sølvhøj ikke tilfreds med. Han spurgte derfor til, om der kunne være en ide i at reducere antallet af undervisningstimer, så lærerne kan få længere forberedelsestid.

Det ville ministeren ikke forholde sig til.

"Det har jeg ikke noget med Pirls at gøre og ligger i øvrigt uden for mit ressortområde", sagde hun kort.

Skolelederne om dyk i læsning: Man kan ikke få det hele, hvis man ikke betaler

Det korte svar fik en bemærkning med på vejen fra SF's undervisningsordfører Jacob Mark.

"Jeg er med på, at ministeren ikke kan gå ind og blande sig i overenskomstforhandlinger, men jeg synes alligevel, at det er lidt vildt, at en undervisningsminister siger, at det, at lærere har mulighed for at forberede sig, ikke er en del af undervisningsresortet.

Selvfølgelig kan en minister godt have holdning til det", sagde han.

Minister: Husk de fysiske bøger

I samrådsspørgsmålet var ministeren blevet bedt om at redegøre for, hvilke initiativer hun vil sætte iværk ovenpå elevernes læsedyk.

Hertil svarede hun som i tirsdags, at der er brug for at kigge på, om der er nogle læseindsatser fra de seneste ti år, der bør revitaliseres eller styrkes. Hun kunne dog ikke slå fast, hvilke indsatser hun vil satse på.

S om dyk i elevernes læseevner: Det handler ikke om reformen 

Til gengæld mente hun, at det er vigtigt, at skolerne er varsomme med at udfase fysiske bøger i undervisningen.

"Man skal passe på med at udfase alle de analoge materialer for hurtigt, hvis man ikke har tilstrækkeligt digitale materialer til rådighed. Og så er det bare stadig fedt at have en analog bog".