En tilstandsrapport om uddannelse i Danmark for 2017 fremhæver, at uligheden målt på indkomst er steget, og det påvirker uddannelsessystemet negativt.

Rapporten viser også, at selv om Danmark generelt har gode resultater, så er andelen af elever med gode resultater lavere end i de andre nordiske lande.

Rapporten Education and Training Monitor fra EU-kommissionen blev i dag præsenteret ved en konference med Danmarks Lærerforening som vært.

DLF's næstformand Dorte Lange sagde i sin velkomst, at rapporten og konferencen ikke mindst var  aktuel efter de seneste nedslående resultater fra læseundersøgelsen Pirls, der for Danmarks vedkommende viser en markant tilbagegang i læsefærdighederne. 

Danske elever falder markant tilbage i international læseundersøgelse

 "Vi kommer i Danmark ikke i nærheden af de problemer, andre lande har haft med op til 50 procents ungdomsarbejdsløshed", sagde Jens Nymand-Christensen og fremhævede, at uddannelse rykker højere og højere op på dagsordenen, blandt andet for nylig på et møde i EU-regi i Göteborg, hvor også Danmarks statsminister Lars Løkke Rasmussen deltog. Vicegeneraldirektør i generaldirektoratet for uddannelse i EU-kommissionen Jens Nymand-Christensen var key note speaker og kom blandt andet  ind på, at Danmark ligger i en god position i forhold til mange andre EU-lande.

"Det er ikke sket før, men det viser, at EU-landene prioriterer uddannelse højere og højere", sagde Jens Nymand-Christensen og forklarede, at uddannelse som punkt fylder meget lidt i EU's traktater.

Også fokus på erhvervsuddannelserne

Her er hovedpunkterne i tilstandsrapporten om uddannelse set fra EU-kommisisonen, som medregner, at folkeskolereformen fra 2014 gennemføres i øjeblikket, og at der i 2017/2018 iværksættes en reform af ungdomsuddannelserne.

Derudover er der fokus på følgende:

I Danmark kombineres de gode uddannelsesresultater med en høj grad af lighed og fokus på elevernes trivsel. Andele af elever med gode resultater er dog lavere end i andre nordiske lande.

Reformen af erhvervsuddannelserne i 2015 forenklede uddannelserne, og reformen har indledningsvist haft en vis positiv virkning, for eksempel på overgangen til videregående uddannelser. Der er dog stadig store udfordringer med at nedbringe andelen af skolefrafald og tiltrække nye elever fra grundskolen.

Ulighed stiger 

Det offentlige budget for uddannelse er blevet reduceret, men Danmark er stadig blandt de lande i EU, der investerer mest i området.

Antallet af studerende på videregående uddannelser er fordoblet siden 2008. Dette har medført et større fokus på, hvordan strømmen af studerende bedre kan administreres, og hvordan studerende hurtigere kan færdiggøre deres uddannelser. Overgangen fra studieliv til arbejdsliv er forholdsvis langsom.

Resultaterne i rapporten blev præsenteret af analytiker Klaus Körner fra  EU-kommissionen.

I rapporten fremgår det, at Danmark inden for ulighedsagendaen er et af de lande, hvor ulighed i indkomst er steget i årene 2005-2015 målt med den såkaldte Gini-koefficient, der måler forskellen i indkomst.

I rapporten lyder advarsler om, at øget ulighed har sociale, politiske og økonomiske konsekvenser - herunder risiko for lavere uddannelsesniveau og mistrivsel i barndommen.

Rapporten sammenligner også Gini-koefficienten med PISA-resultaterne for medlemslandene, og her fremgår det, at Danmark fortsat ligger over det europæiske gennemsnit.

Finland, Holland og Sverige har mindre ulighed end Danmark, og finske og hollandske elever præsterer bedre i Pisa end danske elever.