Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Med projekt Animated Learning har alle 27 skoler i Viborg Kommune i løbet af de seneste tre år arbejdet med filmproduktioner, rollespil og spiludvikling med målet om at gøre den daglige undervisning mere produktionsorienteret.
Projektet har været støttet af A.P. Møller-Fonden, og det har sendt to lærere og to pædagoger fra alle kommunens skoler til fire årlige klyngemøder i hvert af de tre år. Imellem møderne haft mulighed for at få blandt andet at booke en spiludvikler, tegneserieforfatter, karakteranimator, tonemester og en filminstruktør til deres undervisning.
Projektet sluttede i december, og det har været en så stor succes, at projektet fra næste skoleår også bliver tilbudt til lærere og pædagoger fra resten af skoledanmark. Fra næste år kommer projektet til at hedde FilmSkabet.
Innovation ind i skolen: Viborg er størst på erfaringer
Projektet er udbudt af Via og koster 15.000 per deltager og består af et ét årigt forløb, hvor deltagerne ligesom i Viborg mødes fire gange for at udveksle ideer og i mellemtiden kan deltagerne også bestille de forskellige konsulenter ud i deres undervisning (rettet kl. 14:32).
Professor: Skolerne har arbejdet meget forskelligt
Professor ved Aalborg Universitet Lisa Gjedde har fulgt projektet igennem alle tre år og kommer med en afsluttende rapport i løbet af sommeren.
Hun mener, at der er rigtigt mange positive erfaringer at tage med fra Viborg til resten af landet.
Rapport: Sådan aktiverer lærere elever med innovation
"Det har givet en unik viden om, hvordan man tilegner sig de her redskaber over tid og om nogle af de udfordringer, som var meget fremtrædende i starten", siger Lisa Gjedde og slår samtidig fast, at erfaringerne fra de 27 skoler er meget forskellige.
"Skolerne har arbejdet meget forskelligt med det, fordi lærerne har haft forskellige forudsætninger, og skolerne ikke har haft samme udstyr, men projektet har vist, at både lærere og elever oplever et potentiale for faglig udvikling gennem kreative læringsprocesser ", fortæller hun.
Søndre Skole skal være inspirationsskole
5 ud af de 27 Viborgskoler er samtidig udvalgt til at være inspirationsskoler, der skal bidrage med deres erfaringer.
Søndre Skole er en af de fem, og her har udskolingslærer Tobias Høybye været en af skolens to lærere, der har deltaget i det treårige projekt.
Han er blevet så glad for at arbejde produktionsorienteret, at han bruger det som redskab, uanset om han har timer i dansk, historie, samfundsfag, kristendom eller filmkundskab. For ifølge ham gør muligheden for eksempelvis at lave små film sig godt til undervisningsforløb i alle fag.
"Det er noget af det, som det her kompetenceforløb har givet mig. Jeg har altid haft et kreativt mindset, men jeg er blevet mere bevidst om, at når jeg didaktiserer, så tænker jeg det produktionsorienterede. Det kommer af sig selv nu", fortæller han.
Eleverne har lavet film om BNP
Tobias Høybye fortæller, at han nu hele tiden forsøger at lave forløb, der giver eleverne plads til kreativ udfoldelse, men som hele tiden er bundet op om nogle klare krav. Og så skal eleverne hele tiden reflektere over det, de laver.
"Jeg går ind og spørger dem 'Hvordan fungerer det her? Hvad tænker I om det, og hvad har I lært? Hvad giver det i forhold til det andet? Det er meget vigtigt, at de kan se sammenhængen, så det ikke bare bliver sådan 'nå, nu lavede vi noget kreativt for bare at slutte emnet af'", siger han og fortæller, at han involverer eleverne før, under og efter et kreativt forløb.
Viborg gør skolens fag mere produktionsorienterede
I samfundsfag har eleverne blandt andet arbejdet med at lave små film om forskellige økonomiske begreber og sammenhænge.
"Det er ellers noget, der kan være vanvittigt tørt. Men kan engagere eleverne mere ved at lave animationsfilm om begreberne. Jeg går ind og laver nogle benspænd; det skal handel om det økonomiske kredsløb, bruttonationalproduktet, sort arbejde osv. Og så skal de lave en film ud fra det", siger han og fortsætter:
"Ved hele tiden at bruge de faglige begreber sammen med den kreative proces, så sker der noget rigtigt godt", fortæller han.
Tager det ikke hurtigt meget lang tid, når man skal arbejde på denne her måde?
"Det er et valg. Hvis du har noget omkring opdagelsesrejsende, kan man sætte eleverne til kun at lave et storyboard, uden at de skal lave filmen. Men det er rigtigt, at det tager tid. Men det er vigtigt, at man som lærer finder ud af, at tiden er givet godt ud".
Som at arbejde med papir og blyant
På forhånd var målet, at det at arbejde med film og animationer skulle udvikle sig til at blive ligeså naturligt som at bruge papir og blyant. Og selvom det ikke er sket på alle skoler, oplever Lisa Gjedde, at de innovative metoder flere steder er blevet et naturligt element i den daglige undervisning.
"Det handler om at bruge det så ofte som muligt, og nu har vi jo fulgt projektet over tre år, og man kan se, at når man arbejder med det jævnligt, så bliver det stille og roligt en naturlig del af den redskabskasse, som lærerne har til daglig, fordi både lærere og elever med tiden mestrer det", siger hun og fortæller, at det ikke nødvendigvis kræver mere end et klassesæt iPads at arbejde med animationsfilm.
»Det er ikke for at lyde ond, men jeg kunne meget bedre lide det fag end alle de andre«
Lisa Gjedde fortæller, at hun samtidig har oplevet, at mange lærere har givet udtryk for, at det har været en stor hjælp, at de ikke har været den eneste på skolen, der har lært at bruge redskaberne.
"Det skaber nogle vigtige fællesskaber, og de fællesskaber har lærerne også haft med lærerne fra de andre skoler, når de har mødtes med de her fire gange om året".
Lærer: Tre timer er nok til at lave fantastiske film
På Søndre Skole er Tobias Høybye enig. Selv underviser han i udskolingen, men har haft stor gavn af, at han har kunnet spare med den indskolingslærer og de to pædagoger, som også har været en del af projektet.
Han fortæller, at hans egne elever er blevet så vant til at arbejde med små film, at eleverne nu kan lave film på få timer.
Blachman sætter skolen fri
"Jeg har formået at lave film med klasser på tre timer, som blev fantastiske. Her skulle eleverne lave en lommefilm, der skulle forestille at være en kampagnevideo. Her gav jeg dem en masse forskellige regler: Der skulle være fem klip, et nærbillede og et totalbillede. Og det skulle starte med et totalbillede, som viste, hvad det handler om".
"Udover det måtte de udfolde sig, som de havde lyst, og i løbet af tre timer fik de lavet nogle fantastiske film".
Sådan blev en af de kampagnevideoer, som eleverne lavede på fire lektioner. Det overordnede tema var gys:
Tobias Høybye havde givet eleverne følgende oplæg:
1) Det skal være en kampagnefilm. Kampagnen bestemmer I selv (Husk cykellygter/Stop mobning/Stop forurening/ Nul racisme/ Ligeløn osv.)
2) Den skal vare mellem 1-3 minutter
3) Der skal være et præsentationsskud (første optagelse viser hvor det foregår)
4) Der skal være et klimaks
5) Der skal være mindst 2 forskellige former for kamerabeskæring (supertotal, total, halvtotal, halvnær, nær, ultranær)
6) Der skal laves en pitch (1-2 linjer om hvad filmen handler om) inden man begynder på storyboard
7) Der skal laves et storyboard, der skal godkendes af lærer, inden I begynder at filme.(Kan undlades, hvis tiden ikke er til det)
8) I skal bruge programmet "WeVideo" på skoletube til at redigere i
9) Filmen skal afleveres i klassens kanal og på meebook
10) Hver person må medbringe 1 rekvisit/ting som kan bruges i filmen.
Rettet kl. 14:32:
Det fremgik tidligere, at Det Danske Filminstitut støtter projektet. Det er ikke korrekt. Det Danske Filminstitut har støttet følgeforskningen.